I årevis har sigøjnergangster Gimi Levakovic trukket det danske samfund rundt ved næsen – torsdag faldt hammeren endelig mod ham

“Det her er dråben. Nu er bægeret fyldt over. Samfundet kan ikke længere stå model til flere kriminelle handlinger fra tiltalte.”

 

 

Sådan lød det ifølge Ekstra Bladet, da anklager Annika Jensen i dag, torsdag den 6. august, afsluttede sin procedure ved retten i Næstved, hvor anklagemyndigheden havde krævet sigøjnergangsteren og den selvudråbte sigøjnerboss, Gimi Levakovic, udvist af Danmark.

 

 

Retten fulgte anklagemyndigheden påstand og idømte Gimi Levakovic fængsel i et år og tre måneder, hvorefter han skal udvises fra Danmark i 12 år.

 

 

Blev kendt skyldig i dødstrusler

Ifølge Ekstra Bladet fandt retten, at den 46-årige Gimi Levakovic var skyldig i at have fremsat dødstrusler mod en anden roma-familie, som han blandt andet skulle have truet med ordene “Jeg dræber jer allesammen” og “I har fem minutter til at finde den, ellers skyder jeg hele familien og knepper jer.”

 

 

Ligeledes blev han kendt skyldig i at være i besiddelse af en Walter P38 pistol med to tilhørende magasiner, der hver indeholdt otte skarpe skud.

 

 

Under sin procedure understregede anklager Annika Jensen ifølge Ekstra Bladet, at Gimi Levakovic har modtaget flere langvarige fængselsstraffe.

 

 

“Der er tale om en mand, der utallige gange er blevet dømt for grove overtrædelser af straffeloven og som ikke er integreret. Han har aldrig haft et job og har ikke nogen uddannelse, selv om han har opholdt sig lovligt i landet i over 38 år,” understregede anklageren blandt andet.

Læs også
Der er kun én ting at sige til problemerne med Levakovic og alle de andre – vi skal ud af Schengen

 

 

Forsvareren Bjørn Elmquist har anket dommen

Efter domsafsigelsen ankede Gimi Levakovics forsvarer, Bjørn Elmquist, dommen til Landsretten.

 

 

Han mente i øvrigt, at Gimi Levakovic havde tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

 

“Det er også noget sludder, at han ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet. Min klient er tilknyttet jobncentret, og ifølge loven er det en tilknytning til arbejdsmarkedet. Man falder ikke uden for samfundet, fordi man er arbejdsløs,” sagde Bjørn Elmquist ifølge Ekstra Bladet blandt andet i sin procedure.

 

 

Læs også
Sigøjnerboss håner danskerne: ”Det er jeres skyld, at vi er kriminelle”

Nu er fem Levacovic’er udvist

Hvis Landsretten stadfæster byrettens udvisningsdom over Gimi Levakovic, vil han være den femte af gangsterklanen Levakovic, der bliver udvist til Kroatien efter udstået fængselsstraf.

 

 

I øjeblikket sidder fire Levakovic’er i landets fængsler og venter på at blive udvist efter udstået fængselsstraf.

 

 

Det drejer sig om den 24-årige Alpacino Petrovic, nevø til Gimi Levakovic, den 27-årige Jura Levakovic, den 41-årige Django Levakovic og den 51-årige Stefano Levakovic.

 

 

Danmarks dyreste familie

Familien Levakovic kom til Danmark i 1972 og har siden kostet det danske samfund store tocifrede milliobeløb i socialudgifter og omkostninger til retssager og fængselsophold for slet ikke at tale om udgifter til utallige institutionsophold for familiens børn.

 

 

Ekstra Bladet har tidligere fået lavet beregninger, der viser, at familien siden sin ankomst har kostet det danske samfund mindst 74 millioner kroner.

 

 

Alene Københavns Kommunes årlige udgifter til kontanthjælp til familiens medlemmer løber op i årlige millionbeløb. Således har fire medlemmer af gangsterfamilien ifølge TV 2 i en periode på fire år fået udbetalt mellem 20.300 og 24.200 kroner om måneden uden at skulle røre en finger.

 

 

Tværtimod har familiens medlemmer samtidig med at de hævede kontanthjælp og andre sociale ydelser begået kriminalitet i stor stil.

 

 

Men nu er der åbenbart ved at blive ryddet ud.

 

Læs også her om den episode, der medførte udvisningsdommen over Gimi Levakovic – link til artikel 11. maj: Gimi Levakovic atter bag tremmer. Læs her o.s.v.

 

http://denkorteavis.dk/2015/gimi-levakovic-atter-bag-tremmer-laes-her-hvad-han-under-et-skaenderi-med-andre-sigojnere-bad-sin-14-arige-datter-om-at-hente/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…