Yussuf Y fra indvandrerbanden Brothas får nu selv politibeskyttelse – på skatteydernes regning

Arkivfoto/Sverige/ You Tube

Da der i lørdags den 7. februar bragede otte pistolskud på Tagensvej i København, var det femte gang bandemedlemmet fra indvandrebanden Brothas, Yussuf Y, var under beskydning.

 

 

Takket være en skudsikker vest, slap det 23-årige bandemedlem helskindet fra skyderiet, medens en medpassager, en 25-årig mand, blev ramt i den ene ankel.

 

 

Begge mænd er nu under politibevogtning, bekræftede den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi søndag over for Ekstra Bladet.

 

 

Nu snakker han åbenbart

Hidtil har politiet på grund af manglende samarbejdsvilje fra Yussuf Y ikke været i stand til at identificere mulige gerningsmænd eller få en forklaring på de mange drabsforsøg, men efter forsøget i lørdags, hvor han blev ramt af flere skud i brystet, har han åbenbart fået nok.

 

 

Under alle omstændigheder udsendte Københavns Politi i går en efterlysning med fotos på to marokkanske brødre, som politiet udpeger som gerningsmænd til skyderiet på Tagensvej i lørdags.

 

 

Efterlysningen bringer vi separat her i dagens avis.

 

 

Politiet: Det er banderelateret

Læs også
SF’s Karsten Hønge kritiserer politibeskyttelse – han glemmer, at vi har ytringsfrihed. Punktum. Ikke noget ”men” .

Ifølge politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, Københavns Politi, regner politiet med, at der er tale om intern bandeballade.

 

 

”Det er banderelateret, og jeg tror, at det er noget internt i Brothas. Vi kobler skyderiet ved moskeen med skyderiet mellem to biler på Amager,” har Steffen Thaaning Jensen tidligere udtalt til Ritzau, og tilføjer:

 

 

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at de ligger og skyder efter hinanden på åben gade, hvor det kan gå ud over hvem som helst.”

 

 

Et skud gik gennem ruden på nyopført moské

Den skudepisode ved moskeen, som Steffen Thaaning Steffensen referer til, fandt ifølge Ekstra Bladet sted den 15. december 2014 blot få dage efter, at Yussuf Y den 5. december var blevet løsladt fra afsoning af en restdom, og hvor han kom kørende på Rovsinggade på ydre Nørrebro.

 

Læs også
Han fik løn for at få unge væk fra kriminalitet – men han var selv medlem af indvandrerbande, og nu er han sigtet for mord

 

Da han var ud for den nyopførte moské i Rovsinggade, indviet den 14. juni 2014, blev han beskudt. Ingen personer blev ramt udover bilen og moskeen, hvor et skud blandt andet gik gennem et af vinduerne.

 

 

Den anden skudepisode, Steffen Thaaning Steffensen omtaler, fandt sted fem dage før skyderiet, hvor moskeen blev ramt. Det var som nævnt på Amager, hvor to biler den 12. december jagtede hinanden med Yussuf Y som chauffør i den ene, og hvor han blev beskudt på Greissvej. Heller ikke her blev nogen personer ramt.

 

 

Drabsforsøgene startede helt tilbage i januar 2014

Ifølge Ekstra Bladet, som har fulgt sagen tæt, startede det første drabsforsøg mod Yussuf Y helt tilbage i januar 2014, hvor han blev beskudt med en Kalasjnikov-riffel på P-pladsen ved Bellahøjhusene i Brønshøj, hvor han var sammen med sin familie.

 

 

Ingen blev dog ramt ved den lejlighed.

Læs også
Odenses borgmester sagde medlemmer af indvandrerbande imod, og nu skal han have politibeskyttelse døgnet rundt

 

 

Nogle uger efter, at han var blevet beskudt i Brønshøj i januar 2014, blev han imidlertid i februar 2014 anholdt sammen med sin fætter og sigtet for forsøg på at likvidere en 34-årig indvandrer i en illegal spillehal juleaften 2013.

 

 

Politiet frafaldt imidlertid sigtelsen med det resultat, at Yussuf Y som nævnt blev løsladt den 5. december 2014, hvorefter drabsforsøgene mod ham startede med uformindsket styrke og vilde skyderier i de københavnske gader og har nået sin foreløbige kulmination med drabsforsøget i lørdags.

 

 

Hvorvidt de københavnske moskeer er forsikret mod vildfarne projektiler fra trosfællernes bandekrige og almindelige uoverensstemmelser i øvrigt, foreligger der i denne forbindelse intet om.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…