Myndighederne skønner, at op imod 15.000 illegale indvandrere og flygtninge siden begyndelsen af september er rejst ind i Danmark. Men det er kun de færreste, der søger asyl. De fleste er rejst videre mod især Sverige. Men et ukendt antal opholder sig illegalt i Danmark.
Ifølge Justitsminister Søren Pind (V) har blot cirka en tiendedel eller ialt 1.500 personer søgt asyl i perioden 6. – 21. september, og det er under halvdelen af hele september sidste år, hvor 3.147 personer søgte asyl i Danmark.
De nyeste tal fra Udlændingestyrelsen, der omfatter antallet af asylansøgere siden nytår og til og med 31. august, viser da også, at selvom det øvrige EU er ved at bukke under for asylpresset, så falder antallet af asylansøgere i Danmark efterhånden markant i forhold til sidste år.
Indtil videre. I forslaget til finanslov, som blev offentliggjort i dag står der, at regeringen regner med, at tallet vil stige – i år, og i de kommende fire år.
Tallet stiger, siger regeringen
Finansminister Claus Hjort Frederiksen budgetterer med, at “asyltallet frem til 2019 vil ligge på sidste års rekordhøje niveau: 15.000 nye flygtninge skal indkvarteres årligt. Sådan kan vi forvente, at det vil fortsætte fire år frem.
altså 60.000 flygtninge på fire år.
Det er den enorme tilstrømning fra Mellemøsten og Afrika som regeringen regner med også vil ramme Danmark. Strømmen er stigende og der kommer nu omkring 8000 asylansøgere om ugen til Europa.
Sverige modtager nu over 1000 asylansøgere – om dagen!
Regeringen har fortsat en ambition om at gennemføre en række tiltag om kan bremse tilstrømningen, siger Venstre politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.
Næsten tusind færre søgte asyl
Ifølge Udlændingestyrelsen har ialt 6.984 personer søgt asyl i perioden 1. januar – 31. august.
Det er næsten 1.000 færre end samme periode sidste år, hvor ialt 7.897 personer søgte asyl i Danmark.
I løbet af årets første seks måneder lå antallet af asylansøgere stabilt på nogenlunde samme niveau som sidste år, hvorefter det fomentlig på grund af integrationsminister Inger Støjbergs (V) annoncer i blandt andet libanesiske avier med konkret information om realiteterne i den danske asylpolitik faldt drastisk i juli og august.
I Juli måned faldt antallet af asylansøgere således fra 1.733 sidste år til ialt 1.062 i år, medens antallet af asylansøgere i august faldt fra 2.302 sidste år til 1.785 i år og meget tyder nu på, at tallene for september i forhold til sidste år for alvor vil vise et markant fald i antallet af asylansøgere.
Over syv tusinde har indtil nu fået asyl
I løbet af årets første otte måender har i alt 7.219 personer i år fået asyl i Danmark. Når tallet er højere end det antal, der rent faktisk i samme periode har søgt asyl i Danmark, skyldes det, at der er tale om ansøgninger fra 2014, som først er blevet færdigbehandlet i år.
I 2014 blev der givet asyl til 6.104 personer, hvilket igen hænger sammen med det lavere antal asylansøgere på ialt 7.557 personer i 2013.
Alt i alt søgte 14.792 personer asyl i Danmark i 2014. Det er således langt over halvdelen af de 6.984 personer, der i købet af årets første otte måneder har søgt asyl her i landet.
Myten om de mange syrere
Adskillige medier og såkaldte meningsdannere forsøger jævnligt at give befolkningen det indtryk, at det først og fremmest er syriske krigsflygtninge, der søger sikkerhed og asyl i Danmark.
Fakta er imidlertid, at de syriske asylansøgere udgør under halvdelen af alle dem, der nu søger asyl i Danmark.
Ud af de ialt 6.984 personer, der i år indtil 31. august har søgt asyl i Danmark, udgjorde de syriske asylansøgere 3.095 personer. Til gengæld er der så her tale om den største gruppe, medens den næststørste gruppe bestående af eritrianere udgør 1.168 personer.
Men dem hører man af en eller anden grund ikke meget om, selvom det må siges at være et betragteligt antal. Den tredje største gruppe udgøres med 438 asylansøgere af statsløse, hvilket fortrinsvis vil sige palæstinensere.
Syv tusinde flygtninge til kommunerne
Allerede nu har landets kommuner måttet modtage flere flygninge end i hele 2014. Således havde Udlændingestyrelsen per 31. august fordelt 7.049 flygtninge til landets kommuner.
Det er ret præcist 1.000 flere end i hele 2014, hvor 6.048 flygtninge blev fordelt til kommunerne, som skal stille en møbleret lejlighed til rådighed for hver enkelt flygtning eller flygtningeægtepar og i øvrigt sikre flygningens økonomiske underhold og lægehjælp samt stable et integrationsprogram på benene for hver enkelt.
En del af udgifterne får kommunerne dog godtgjort af staten, som blandt andet betaler 50 procent af de løbende udgifter til kontanthjælp.
Udover at flygtningene på trods af statstilskud udgør en alvorlig økonomisk belastning for kommunerne, som ofte finder pengene via besparelser på ældre- og ungeområdet, er der nu også opstået et alvorligt boligproblem for kommunernes egne boligsøgende, som nu kommer bagest i køen, da flygtninge har et konventionsmæssigt krav på straks at få en bolig.
Den situation vil i årets løb blive yderligere forværret, efterhånden som stadigt flere asylansøgere i løbet årets sidste måneder vil få opholdtilladelse og dermed flygtningestatus.
