Politikere undrer sig over resultatet af afstemning om forbeholdene, men hvorfor egentlig?

Nogle politikere har dagen efter valget været citeret for ikke at kunne forstå hvordan det dog kunne gå så galt. Uffe Ellemann spurgte dagen før valget i Jyllands Posten om danskerne var blevet bindegale. Andre har efter valgets resultat var kendt haft travlt med at tolke på resultatet. Var det modstanden mod EU, var det politikerleden, eller var det noget helt andet som blev årsagen til valgresultatet.

 

Det gør mig bekymret når politikerne viser, at de ikke kan forstå det ene eller andet resultat. Grunden hertil er sikkert, at de ikke har den nødvendige føling med befolkningen, eller som minimum med deres egne vælgere. Netop afholdte valg viser jo tydeligt at mange vælgere var utro mod deres partiers anbefaling. De radikale og Dansk Folkeparti var de to parter som var i mest harmoni med deres vælgere, henholdsvis 88% og 89 % af vælgeren fulgte partiernes anbefaling om at stemme ja og nej.

 

Skræmmekampagne som perler på en snor

Forud for afstemningen om tiltrædelse af EF i 1972, blev der fra tilhængerne kørt en skræmmekampagne af værste slag. Man brugte bl.a. sloganet: Er du i tvivl, så stem ja. Man har da ellers altid lært, at såfremt man er i tvivl, skal man lade være.

 

Ved senere afstemninger om EF eller EU har de samme tendenser gjort sig gældende. Alene navneskiftet fra EF – det europæiske fællesmarked til EU – den europæiske union lyder grimt i nogles ører. Men rigtig mange har følt sig snydt ved disse EU-afstemninger, af argumenter som ikke holder ved nærmere efterprøvelse.

 

Hvem husker ikke forud for afstemningen om den danske krone kontra Euro’en. Alle ja-partierne, erhvervslivets repræsentanter og de store banker råbte alle om, hvor dyrt det ville blive såvel for den enkelte dansker som for Danmark som helhed. Kun Jyske Bank stod udenfor dette hylekor, og Anders Damm var direkte uenig med koret. Tiden efter har vist, at de som råbte ulven kommer, ikke fik ret.

 

Europol får også informationer fra Danmark

Nu har ja partierne ved dette valg brugt Europol som trækdyr for vognen. Det var jo meget mere end Europol valget drejede sig om, bla. afgivelse af suverænitet. Men det blev nedtonet mest muligt.  Men det vil vise sig, at det fortsat er muligt for Danmark at været tilknyttet Europol på en tilfredsstillende måde.

 

I øjeblikket har repræsentanter for ja-siden stadig travlt med at fortælle hvor svært, ja næsten umuligt det er for Danmark fortsat at være i Europol. Det vil kun være i Europols interesse, at Danmark fortsat er medlem. Informationerne går jo begge veje og ikke kun til Danmark.

 

Såfremt de 28 landes politikere er seriøse, og ikke spiller fornærmede, vil de indenfor rimelig tid have en ordning på plads for Danmarks fortsatte tilknytning til Europol.

 

Ærlighed er det korteste vej til tillid

Hvem husker ikke Poul Schlütter der i 1986 udtalte de beroligende ord til de skeptiske vælgere: Unionen er stendød. Et fortrinligt eksempel på, hvordan en politiker ikke skal optræde.

 

Er det så mærkeligt, at valgresultatet endte med et nej til forslaget om fjernelse af forbeholdene? En blanding af mere Danmark og mindre EU sammenholdt med den manglende tillid til politikerne er grunden til, at valgets resultat blev et nej. Det er sikker også andre årsager.

 

Den dag hvor politikerne forud for et valg toner rent flag, kalder en spade for en spade, og i det hele taget bliver så ærlige som det nu er mulig for politikere at være, kan det også være at befolkningen begynder at få bare lidt tillid til politikerne. Men der er et stort arbejde som skal gøres fra politisk side.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…