Regeringen har den 15. september 2015 udpeget ambassadør Peter Taksøe-Jensen til at forestå en udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Udredningen motiveres med behovet for at skabe de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik.
Regeringen vurderer, at Danmark konfronteres med en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk virkelighed præget af politiske og økonomiske magtforskydninger, et ændret trusselbillede og større kompleksitet. Der er nye aktører med globale ambitioner og samtidigt forventninger om, at EU skal kunne påtage sig en større rolle på den internationale scene.
Målet er inden 1. maj 2016 at tilvejebringe et samlet strategisk bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse uden for landets grænser, samt hvordan vi i den forbindelse bedst fremmer danske interesser og værdier.
EU næsten fraværende i opgavebeskrivelse
Danmark har været medlem af EU i over 40 år. Alligevel er EU er næsten fraværende i opgavebeskrivelsen, bortset fra omtalen af forventningerne om, at EU skal kunne påtage sig en større rolle på den internationale scene.
Når opgaven trods alt er at tilvejebringe grundlaget for øget fokusering og prioritering af Danmarks internationale engagement, havde en tydeligere henvisning til EU-samarbejdet været naturligt.
Realiteten er jo, at siden Lissabon traktaten trådte i kraft 1. december 2009, har vi har haft nye muligheder for at udnytte de unikke fordele, som EU-medlemskabet har tilbudt os i forbindelse med opbygningen af en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, udviklings-, forsvars- og handelspolitik.
EU-udenrigstjenesten
Med Lissabon traktaten blev der etableret en egentlig EU-udenrigstjeneste – European External Action Service, EEAS. Den fælles EU-udenrigstjeneste har givet alle medlemslandene mulighed for at høste synergigevinster fra større sammenhæng mellem udenrigs-, sikkerheds-, udviklings-, forsvars- og handelspolitik.
Medlemslandene fik også med Lissabon på et sølvfad serveret effektiviserings- og besparelsesmuligheder i de nationale udenrigstjenester. Landene har været tilbageholdende og ej heller det danske Udenrigsministerium under skiftende regeringer har udnyttet muligheden.
Udviklingsbistand
Et eksempel: På området for udviklingsbistand er EU med DG DEVCO, DG Development and Cooperation, allerede den største internationale spiller og aktivt tilstede overalt. Det forekommer paradoksalt, at medlemslande som Danmark fortsat insisterer på at arbejde på egen hånd og for egen regning opretholder et parallelt netværk af repræsentationer og konkurrerende nationale bistandsadministrationer.
Når Danmarks betydning og indflydelse som selvstændig aktør på bistandsområdet formindskes, forekommer det ellers oplagt, at vi i langt større omfang kunne leve op til vores internationale forpligtelser gennem EU´s koordinerede og slagkraftige udviklingsindsats. Det ville øge effekten af danske udviklingsmidler – uanset om vi er blå eller røde og uanset om vi afsætter 0,7 eller 0,8 pct. af BNI!
Nærmere på Statsministeriets hjemmeside. Kommissorium for udredning om dansk udenrigspolitik kan ses på:
http://stm.dk/multimedia/Kommissorium_for_udredning_om_dansk_udenrigspolitik_.pdf
