Politikere holder meget af modeller. Der er modeller for alting: budgetmodeller, dagpengemodeller, taxametermodeller og utallige andre modeller, som modeltænkerne i Finansministeriet eller konsulentfirmaerne sættes til at udtænke.
De kommer somme tider til at spille så stor en rolle i deres og politikernes liv, at de får et personligt forhold til dem og giver dem navne. Tænk bare på Finansministeriets Adam.
Modeller har den fordel, at politikerne og modeltænkerne kan fraskrive sig ansvaret og give modellen skylden for, at man ikke kan tage hensyn til, at institutioner og borgergrupper somme tider rammes urimeligt af modellernes jernhårde nødvendighed.
Der er også en udtalt tilbøjelighed til at se bort fra virkelighedens uberegnelighed eller lige frem vride virkeligheden til at passe til modellerne.
Undervisningsministeriet model for unge der får en uddannelse
I Undervisningsministeriet opererer man med den såkaldte Profilmodel, som skal give en fremskrivning af, hvordan man forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år.
Ministeriet har netop offentliggjort nye tal fra den såkaldte Profilmodel 2014, der er en fremskrivning af, hvordan de unge, der afsluttede 9. klasse i 2014, forventes at ville uddanne sig de næste 25 år.
Den viser, at 64 ud af landets i alt 98 kommuner forventes at få mindst 93 procent af de unge igennem en ungdomsuddannelse eller en uddannelse af højere niveau.
Den ny undervisningsminister bryster sig over resultatet, præcis som hendes socialdemokratiske forgænger ville have gjort det. Det bringer os tilsyneladende nærmere det politiske mål, om at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er vel egentlig ikke noget at bryste sig over, og det kan vel ikke være et politisk mål, at det for nogle skal tage 25 år, før de har fået en ungdomsuddannelse, men tidsrammen har den fordel for modeltænkerne, at ingen aner, hvordan virkeligheden ser ud om 25 år.
Hvis man derimod ser på virkeligheden i dag, ser den ganske anderledes ud.
Sådan ser virkeligheden ud
Danmarks Statistik oplyser, at i 2014 havde 69 pct. af de 25-årige fuldført en ungdomsuddannelse.
Det er ganske vist en stigning fra 67 pct. i 2013 men et fald sammenlignet med ti år før, hvor 71 pct. af de 25-årige havde taget en ungdomsuddannelse. Det er meget svært at forestille sig, at disse 69% kan stige så meget, som profilmodellen forudsiger.
Det hører også med til virkeligheden, at en ungdomsuddannelse ikke er en entydig størrelse, og at det er ren utopi at forestille sig, at 95% af en ungdomsårgang skulle kunne tage en ungdomsuddannelse med et reelt indhold.
Hvad er det for en ungdomsuddannelse alle de elever, der ved afslutningen af 9. klasse ikke kan læse, skrive og regne godt nok, vil få? Det drejer sig fortsat om knap en femtedel af eleverne.
Derfor er det spil for galleriet at hævde, at 93% om 25 år vil have en ungdomsuddannelse, når man ikke siger, hvad det er for en ungdomsuddannelse, de får, og forklarer, hvorfor der er en så åbenlys forskel på virkeligheden og modellen.