Mersiha er selv muslim: “Profet eller ej, han er ikke værd at skade andre for”

Jeg kan huske mit liv på flygtningecentret på Tåsingegade, Østerbro. Dengang tog den ene dag den anden og der var ikke så frygtelig meget, vi så frem til. Men en af undtagelserne var fest på Krudttønden. Indimellem fik vi lov til at holde fest der og det var fantastisk. Med bosnisk rockmusik og unge fra andre flygtningecentre. De er nogle minder, der sidder så dybt i mig, at jeg smiler hver gang, jeg passerer det sted.

 

Eller… Det gjorde jeg indtil i forgårs, hvor en idiot ikke blot knuste mine barndomsminder, for dem kan jeg godt undvære, men også tog et liv og ødelagde flere.

 

Jeg var ved at skrive en status opdatering om, at mine tanker var hos de skudte og de efterladte, men så slog det mig:

 

I DAG ER VI ALLE DE EFTERLADTE

 

I dag blev vi alle angrebet.

 

Det handler ikke længere om ytringsfrihed. Det handler om friheden til at deltage i en debat, gå på gaden eller møde op på sit arbejde, uden at lade livet eller blive lemlæstet resten af det.

 

Det handler om overlevelse.

 

Profet eller ej, han er ikke værd at skade andre for. Og folk skal begynde at forstå, at i Danmark drejer vores verden sig ikke om en araber, der levede for 15 århundrede siden. Og det er fint, at man tilbeder ham, så længe vi andre ikke skal lade livet over folks besættelse.

 

Det er en sørgelig tid for Danmark og det er en sørgelig tid for hele den vestlige verden, der ikke kan få lov til at bevare sine værdier, uden at ofre borgernes liv.

 

Lars Wilks, Dan Park, Kurt Westergaard. Mænd, der rent faktisk sidestillede islam med andre religioner, ved på lige fod at gøre grin med den, skal leve i frygt resten af sit liv.

 

Læs også
Nej. Isam Bs ramadandigt hører ikke hjemme i højskolesangbogen. Digtet er en invitation til Islam

Peter Bak, Helle Merete Brix, Niels Ivar Larsen. Folk, der deltog i debatten i går og var sekunder fra at miste livet.

 

Ahmed Merabet. Den franske politimand, der bogstavelig talt beskyttede Charlie Hebdo med sit liv, blev henrettet som et dyr, midt på et parisisk fortorv. Han, ligesom de 5 danske politibetjente der blev skudt, mødte blot op på sit arbejde. Han blev ikke spurgt om han var muslim. Han blev skudt, uden nåde.

 

Og folk, der mener, at deres største problem er, at nogen håner deres profet, er ikke rigtig kloge. De er ligeså nemme mål, som os andre. Så i sted for at bitche over nogle tegninger, burde man hellere stå sammen om at sikre sig en mulighed for at gå på gaden, uden at blive slået ihjel, fordi det slog klik for en eller anden psykopat eller fordi vedkommende ser en som billetten til paradis.

 

Er det virkelig et samfund, vi ønsker at leve i? Hvor man ikke kan føle sig sikker, hvis man kan finde på at kritisere islam, eller blot befinder sig i nærheden af mennesker der gør?! Eller fordi man tilhører en tro, man betragtes fjendsk.

 

Et er sikkert for mit vedkommende.

 

Mine børn skal ikke vokse op i en verden, hvor det er nødvendigt at sætte bevæbnede mænd til at bevogte synagoger og hvor folk lader livet, fordi deres tro eller politiske holdninger ikke falder i nogle psykopaters smag. Hvor ikke engang politibetjente, kan føle sig sikre på arbejde.

 

Læs også
Mullaherne lover “Ophør af Israel” og amerikansk civilisation

Og jeg har ikke tænkt mig at flygte. Jeg har flygtet hele mit liv og denne gang bliver jeg her og åbner vejen for mine børn, så de kan sige, skrive og tegne hvad de lyster, uden at risikere at lade livet og udsatte andre for fare.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…