Menneskesmuglerne lokker asylansøgere med løfter om gunstige forhold i Danmark – nu svarer Inger Støjberg igen

Foto: FT/You Tube

Integrationsminister Inger Støjbergs (V) bebudede annoncekampagne, der skal advare flygtninge om, at det nu er slut med Danmark som slaraffenland, er nu så langt fremskreden, at den er ved at være klar til trykning.

 

Annoncerne skal lanceres i forbindelse med den ændrede lovgivning på asyl- og flygtningeområdet, og det betyder ifølge Inger Støjberg, at annoncerne vil være at finde i internationale aviser i slutningen af denne måned eller i begyndelsen af september.

 

“Det bliver en beskrivelse af reglerne i Danmark, for der florerer skemaer blandt menneskesmuglerne, som gør regnestykket op for de forskellige lande med hensyn til ydelser og familiesammenføring. Menneskesmuglerne er enormt kyniske, og de sælger en vare og tjener styrtende med penge,” sagde integrationsministeren i går i Go’ Morgen Danmark.

Menneskesmuglerne lokker med dansk statsborgerskab

Under et besøg i EU’s grænseagentur, Frontex, fik Inger Støjberg udlevet et eksemplar af det skema, hun hentyder til, og som florerer blandt menneskesmuglere som en slags varedeklaration til de flygtninge, som skal finde ud af, hvor i EU det bedst kan betale sig for dem at slå sig ned.

 

Skemaerne indeholder en sammenligning af forholdene Tyskland, Holland, Sverige, Norge og Danmark på områderne familiesammenføring, ydelser, opholdstilladelse, sagsbehandlingtid og boligforhold.

 

Et af de områder, hvor Danmark adskiller sig radikalt fra de øvrige fire lande er i spørgsmålet om statsborgerskab. Ifølge skemaet er Danmark således det eneste land, hvor en flygtning kan opnå statsborgerskab i værtslandet.

 

Det oplyser menneskesmuglerne om Danmark

Ifølge menneskesmuglernes skema er behandlingtiden på familiesammenføring i Danmark maksimalt fem måneder. Hvad angår ydelser oplyser skemaet, at de ligger på 10.500 kroner per voksen om måneden. Efter husleje og skat fragår 5.500.

 

Om opholdstilladelse fremføres det i skemaet, at den i første omgang gives i fem år, hvorefter der skal søges om permanent opholdtilladelse. Efter otte år kan der søges om statsborgerskab afhængig af sprog og job.

 

Sagsbehandlingstiden for asyl sættes i skemaet til mellem en og to måneder, og hvad angår bolig fremgår det af skemaet, at der en måned efter opnåelse af opholdstilladelse står en møbleret bolig klar til de flygtninge, der vælger Danmark.

 

Så meget får flygtningne udbetalt i de øvrige lande

Læs også
Inger Støjberg vraget – både Venstre og Socialdemokratiet glider nu væk fra den stramme udlændingepolitik

Skal man tro oplysningerne i menenskesmuglernes skema med sammenligning af forholdene for flygtninge i de fem lande, ligger regeringen Helle Thorning-Schimdts ydelser helt i top.

 

I Tyskland får en flygtning efter opholdtilladelse ifølge skemaet udbetalt mellem 2.760 og 2.900 kroner. I Holland udbetales der mellem 10.450 og 11.940 kroner per familie, og altså ikke per voksen, alt afhændig af behov.

 

I Sverige ligger de månedlige ydelser ifølge menneskesmuglernes skema på mellem 6.180 kroner og 7.550 kroner per person, medens Norge med udbetaling af mellem 8.930 og 10.990 kroner per person kommer op i nærheden af den tidligere regerings ydelser.

 

Bortset fra Danmark er der ikke for de øvrige landes vedkommende anført noget om skat eller husleje.

 

Frontex: Asylansøgerne går efter attraktive ydelser

Fra især venstrefløjen og radikalt hold har regeringens bebudede stramninger været kritiseret. Således hævder en cand.merc.jur. Martin Lindberg Pedersen, der i TV 2 News præsenteres som forsker, at der ikke er belæg for regeringens påstand om, at flygtninge spekulerer i, hvilke lande det er mest gunstigt at komme til.

 

Det er nu ikke helt rigtigt. Tværtimod skrev EU’s grænseagentur, Frontex, tidligere i år i en rapport, at blandt andre syrerne ikke søger asyl i hverken Italien eller Grækenland, men søger til andre lande, “fordi de forventer at modtage mere attraktive ydelser.”

Læs også
Video afslører menneskesmuglernes nye vej til at få illegale afrikanere ind i Europa

 

Samme holdning gav den bulgarske Røde Kors chef, Mariane Stoyanove, udtryk for, da hun i marts i år besøgte Danmark, hvor hun blandt andet begrundede Danmarks høje status som attraktivt flygtningeland med ordene:

 

“Det skyldes blandt andet den gode modtagelse, asylansøgere får her i landet samt de høje sociale ydelser,” forklarede Mariane Stoyanove, som gennem de sidste elleve år har forsket i, hvordan asylansøgere udser sig de lande, de vil forsøge sig i.

 

Og så sent som den 22. juli i år forklarede Frontex’ talsmand, Eva Moncure, i Jyllands-Posten, at asylansøgere er særdeles velinformerede om forholdene i de forskellige EU-lande og søger mod de lande, hvor de kan opnå attraktive ydelser og forhold.

 

“Så længe der er forskelle mellem asylsystemerne, vil du have en situation som denne, fordi folk ønsker at finde det sted, der er bedst for dem og deres familie,” forklarede Eva Moncure.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…