Den fri bevægelighed i EU bliver brugt til at hæve sociale ydelser langt ud over det rimelige.
Det mener mange mennesker i Danmark, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Sverige.
Et klart flertal i disse lande siger i en ny måling, at EU-borgeres ret til at hæve sociale ydelser i et andet EU-land skal begrænses drastisk. Derer således et kraftigt folkeligt pres for ændringer i EU.
Mange østeuropæere
De sidste 10 år er har især østeuropæere brugt den fri bevægelighed i EU til at rejse til Vesteuropa. Mange arbejder godt og flittigt i de lande, de kommer til.
Men EU’s regler for fri bevægelighed betyder, at de i vidt omfang bliver sidestillet med modtagerlandets egne borgere, når det gælder velfærdsydelser. Disse velfærdsydelser ligger langt over det niveau, som de får i deres hjemlande.
Det giver mulighed for misbrug af velfærdssystemet i Danmark og andre vesteuropæiske lande. I Danmark har der været megen kritik af den lette adgang til ydelserne for EU-borgere fra østeuropæiske lande. Den samme kritik har man hørt i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Venstre-regeringen har bebudet, at den vil tage fat på disse problemer. Det samme siger den ny konservative regering i Storbritannien
Nu dokumenterer målingen, der er foretaget i Danmark, Tyskland, Storbritannien og Sverige, sort på hvidt, at der er et stærkt folkeligt mandat til at gribe ind. Målingen er lavet af YouGov for Eurotracker.
Den konkrete baggrund for målingen er kravet om en EU-reform fra den britiske premierminister David Cameron. Cameron ønsker at begrænse andre EU-borgeres ret til sociale ydelser i Storbritannien.
Strømmen af østeuropæere til Storbritannien har været særlig stærk. Det har skabt problemer for landet og frustration og vrede hos briterne.
Og nu siger Cameron stop. Strømmen skal begrænses og det skal ske ved at begrænse ydelserne. Giver de andre EU-lande ham ikke lov til det, kan den folkelige utilfredshed blive eksplosiv. Det kan påvirke udfaldet af folkeafstemningen i 2017 om Storbritanniens tilknytning til EU.
Den ny måling giver Cameron et stærkt kort på hånden i forhandlingerne med de andre EU-lande. Andre ledere kan se, at der også er stor skepsis i deres egne befolkninger.
Børneydelser
Et massivt flertal i målingen støtter, at man ikke længere kan få sendt børneydelser til børn, som opholder sig i det land, man kommer fra. 88 procent af briterne siger ja. Det samme gør 78 procent af danskerne. I det tre andre lande er det også høje tal for samme synspunkt.
Men der er også flertal for andre beskæringer af EU-borgernes ret til ydelser.
Understøttelse
Folk fra andre EU-lande skal først have mulighed for at få arbejdsløshedsunderstøttelse og boligydelse efter fire år i et andet EU-land. 82 procent af briterne siger ja til denne meget store stramning og kun 11 procent er imod. I Danmark siger 47 procent ja til en stramning mens 38 procent ikke støtter.
Opholdstilladelse
Arbejdsløse skal sendes tilbage til det land, de kommer fra, hvis de ikke har fundet et arbejde i løbet af 6 måneder. 81 procent af briterne siger ja og kun 12 procent nej. 50 procent af danskerne støtter Camerons krav mens 36 procent siger nej.
Medlem af EU
Befolkningerne i de fem lande er også blevet spurgt, om de vil blive i EU. Det er der flertal for. I Danmark er dette flertal meget klart – i Storbritannien væsentligt mindre.
Men den kritiske holdning til det nuværende EU-system for velfærdsydelser er markant. En ændring i systemet trænger sig kraftigt på. Det drejer sig ikke bare om at tage nogle særlige hensyn til Storbritannien, men om at lave strammere generelle regler for disse ydelser.
Folk fra andre EU-lande skal have mulighed for at komme til Danmark, Storbritannien osv. for at arbejde. Men der skal lukkes for de alt for generøse velfærdsordninger, som kan blive misbrugt.
