EU-kommissionen har offentliggjort sin økonomiske efterårsprognose 2015. Her forudser man, at der ved udgangen af 2017 vil være kommet yderligere tre millioner flygtninge og migranter til EU-landene.
Men tilstrømningen vil i realiteten blive langt større.
For det første kan det meget vel være, at tallet tre millioner vil vise sig for lavt sat. I den seneste tid er forudsigelserne konstant blevet revideret opad.
For det andet har man ikke regnet de familiesammenføringer med, som flygtningene i anden omgang vil få. Gør man det. når tallet snarere op omkring 10 millioner mennesker. Altså på ganske få år.
Flygtningekonventionen
Dermed er en proces sat i gang, der vil føre til dramatiske forandringer i de europæiske lande. De vil blive langt mere opsplittede og konfliktfyldte samfund med stærke anti-demokratiske og kvindeundertrykkende strømninger (især med islamisk baggrund).
Det er påtrængende nødvendigt at få bremset denne udvikling. Til dette hører også at tage et opgør med FN’s flygtningekonvention, som den bliver brugt i dag.
Den Korte Avis har tidligere peget på dette. Nu rejses kravet af alle regeringens tre blå støttepartier: Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. (BT)
Den europæiske hjælpeløshed
EU har i høj grad sig selv at takke for, at det er gået så galt med asylsituationen. Forbundskansler Angela Merkels invitation til syrerne om at komme til Tyskland har i Mellemøsten, Afrika og Asien skabt et udbredt indtryk af, at EU stod med åbne arme.
Samtidig har EU slet ikke været i stand til at gennemføre en effektiv beskyttelse af sine ydre grænser. Og EU’s interne regler for, hvor en asylansøgning skal behandles, er brudt sammen.
Den europæiske hjælpeløshed bliver i dag understreget på et møde for EU’s integrationsministre.
Realiteten er nu, at de enkelte lande kæmper på egen hånd for at undgå at blive løbet over ende.
Det er der brug for
Danmark har givet asylansøgere væsentligt strammere vilkår – med det erklærede formål at begrænse antallet. Regeringen har også iværksat en mere regulær kontrol af, hvem der kommer ind i landet – efter at grænsen til Tyskland i en periode havde fået lov at stå pivåben.
Men der skal mere til.
Der er brug for en ganske tæt kontrol på selve grænsen. Det er af mindre betydning, om kontrollen foretages fra faste bygninger eller fra transportable vogne. Det vigtige er, at man har en stærk tilstedeværelse på selve grænsen.
Dette bør være kombineret med transitzoner i tilknytning til selve grænsen. I disse zoner kan man foretage en første behandling af asylansøgninger og filtrere de mennesker fra, der tydeligvis kommer af økonomiske grunde. Det er, hvad de borgerlige i Tyskland ønsker at indføre.
Endelig må man være parat til at reagere, hvis der er tendenser til illegal indstrømning i landet. Skulle det i sidste ende vise sig nødvendigt at bygge hegn for at forhindre det, så må man gøre det.
Men selv, hvis man får afvist de fleste økonomiske flygtninge ved grænsen, og selv hvis man får bremset illegale grænseoverløbere, så må man stadig regne med en meget stor tilstrømning. I bedste fald vil der gå lang tid, før hjælp i nærområderne kan løse en væsentlig del af det.
Det er her, opgøret med Flygtningekonventionen kommer ind. Dette opgør er tiltrængt – heri har Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative ret. Men det er også meget vanskeligt.
Konventionen
Man skal ikke bare gøre op med konventionen fra 1951, der er blevet til under helt andre historiske forudsætninger. Man skal også gøre op med det lag af nye fortolkninger, som er blevet lagt til af blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Disse fortolkninger er stort set alle gået i retning af at udvide konventionens rækkevidde, så det er blevet lettere at få asyl og sværere at styre asylstrømmen.
Den vel nok vigtigste udvidelse er, at man ikke behøver at være personligt forfulgt eller truet for at have ret til asyl. Det kan være tilstrækkeligt, at man kommer fra et krigsramt område.
Dermed bliver det langt mere flydende, hvornår man er flygtning. Og antallet bliver udvidet meget kraftigt.
Selv hvis det skulle lykkes at bremse de fleste økonomiske flygtninge til Europa, vil der stadig komme langt flere, end de europæiske lande magter at integrere – først og fremmest på grund af det udvidede flygtningebegreb.
Ekstremt krævende
Men det er en ekstremt krævende proces at få vedtaget en ny flygtningekonvention, så man får ophævet det udvidede flygtningebegreb. Masser af lande, som er med i den eksisterende konvention, har absolut ingen interesse i dette.
Så jo, det er bestemt på sin plads at føre debatten om Flygtningekonventionen og andre konventioner og overveje, hvilke konkrete skridt man kan tage. Herunder må man overveje, om Danmark skal tage initiativer på egen hånd – eventuelt sammen med nogle ligesindede lande.
Men det siger selv, at de andre vigtige ting, der kan gøres for at få styr på asylstrømmen, ikke skal vente på, at der sker noget med konventionerne.
