Helle Thorning vil gøre det til et slagnummer i valgkampen, at Venstre ønsker nulvækst i det offentlige forbrug.
Hun har udmalet, hvordan nulvækst vil ramme velfærden og føre til fyring af mange offentligt ansatte.
Venstre har svaret, at det offentlige forbrug under alle omstændigheder skal kunne stige i takt med stigningen i priser og lønninger. Samtidig har partiet insisteret på at tale om udgiftsstop og ikke nulvækst.
Man har dog aldrig for alvor kastet sig ud i at forklare, hvori forskellen mellem udgiftsstop og nulvækst består. Men det gør Lars Løkke i dag i et interview med Berlingske.
Det kan lyde som en meget teoretisk diskussion. Men det er det ikke bare. Det er også politik, så det basker.
Åbner for en vis vækst i offentligt forbrug
Løkke åbner klarere end tidligere for, at en blå regering kan give plads til en vis vækst i det offentlige forbrug, dvs. sygehuse, skoler, daginstitutioner, plejehjem osv. Altså ikke nulvækst.
Men så skal man til gengæld stramme mere på andre offentlige udgifter, såsom ulandsbistand og overførselsindkomster. Det vil sige, at man fortsat skal arbejde i retning af et udgiftsstop.
Dermed gør Løkke det sværere for Thorning at køre ud i valgkampen med påstanden om, at Venstre vil skære ned på den brede velfærd og fyre mange offentligt ansatte.
Eller sagt på en anden måde: Løkke pifter Thornings cykel.
Løkkes ny formulering
Løkke har hele tiden holdt muligheden åben for, at han kunne tage dette træk. Det ligger som sagt allerede i, at Venstre har foretrukket begrebet udgiftsstop, der vedrører de samlede offentlige udgifter.
I forbindelse med Venstres udspil til finansloven sidste år slog Løkke også fast, at partiet blandt andet ville nå et udgiftsstop ved at skære på ulandsbistanden, som altså ikke er offentligt forbrug.
Nu siger han meget direkte:
”Det er jo ikke sådan: nulvækst-nulvækst-nulvækst, og hvis det ikke er nulvækst, så kan ingenting lade sig gøre. Nulvækst er på det offentlige forbrug. Så er der store dele af de offentlige udgifter, som er uden for forbrugsrammen. Hvis man sparer på dem, kan man måske godt have noget realvækst. Det afgørende er, om man trækker den rigtige vej.”
Thulesen Dahl i tankerne
Når Løkke siger sådan, har han ikke bare Helle Thorning, men også Kristian Thulesen Dahl i tankerne.
Dansk Folkeparti afviser nulvækst i det offentlige forbrug. Ja, partiet har endda et mål for stigning i det offentlige forbrug (0,8 procent), som overgår regeringens.
Det står nu ganske klart, at Løkke under ingen omstændigheder vil kunne regere uden om Dansk Folkeparti. Han kan også regne ud, at han ikke kan få Thulesen Dahl med på at holde nulvækst i det offentlige forbrug.
Så i stedet for at styre mod et forudsigeligt nederlag ved at insistere på nulvækst, lægger han vægten på at holde de samlede offentlige udgifter i meget kort snor.
Måske skeler Løkke også til, at det kunne øge Venstres mulighed for at tilbageerobre nogle af de vælgere, som man har tabt til Dansk Folkeparti.
Kampen om midten
Men hovedformålet med Løkkes præcisering drejer sig om kampen med Thorning om regeringsmagten.
Løkke må se i øjnene, at Socialdemokraterne godt kunne score nogle points i valgkampen ved at køre hårdt mod nulvækst.
Det hænger sammen med de holdninger, der præger mange af vælgerne på midten.
Generelt er midtervælgerne i de senere år gået i borgerlig retning. Det fremgår klart af blå bloks store forspring i meningsmålingerne i hele den røde regerings levetid.
Midtervælgerne foretrækker en borgerlig regering. De er mere trygge ved, at den kan styre landets økonomi – derfor rammer det også helt ved siden af vælgerne, når Socialdemokraterne kalder en borgerlig regering for et ”eksperiment”.
Risiko
Men midtervælgernes drejning mod de blå betyder ikke, at det store flertal af dem er tilhængere af en meget skarp borgerlig økonomisk kurs. Mange vil have borgerligt styre, men uden at det betyder kraftige forandringer på velfærdsfronten.
Det afspejler sig i, at det jo i høj grad er Dansk Folkepartis store fremgang, der sikrer det klare borgerlige forspring.
Hvis det lykkes Socialdemokraterne at identificere Løkke meget stærkt med netop begrebet nulvækst, bliver det både sværere for ham at holde sammen på blå blok og at vinde midtervælgerne.
Den risiko har Løkke ikke lyst til at løbe.
Offentligt forbrug og private virksomheder
Tilbage står, at dansk økonomi vitterlig har brug for, at det offentlige forbrug kommer til at fylde mindre til fordel for de private virksomheder. Ellers vil det ramme både vækst og beskæftigelse.
Under den tidligere borgerlige regering steg det offentlige velfærdsforbrug på den private sektors bekostning. Det bør i hvert fald gå den modsatte vej, hvis der igen kommer en blå regering.
Selv om det så ikke bliver til direkte nulvækst.
