Lægerne gav ham et halvt år tilbage at leve i, så hævede han sin pensionsformue og fyrede den af – men det gik ikke helt som planlagt

Colourbox

I 2006 gav lægerne den triste besked til Bryan Baldwin, at han havde uhelbredelig kræft i nyrerne. Den havde ydermere spredt sig til lungerne. De gav ham cirka et halvt år tilbage at leve i.

 

Så besluttede Bryan og hans kone, at de ville leve et drømmeliv i det halve år.

 

Han hævede sin pensionsformue. Pengene blev blandt andet spenderet på luksusrejser verden rundt, en dyr lejlighed ved havet (Isle of Wight) og en ny have.

 

Midt i tragedien oplevede ægteparret, at de fik en helt ny dimension ind i deres tilværelse. De havde altid haft store planer om spændende rejser, men arbejdet var gang på gang kommet i vejen. Men nu kastede de sig ud i det: Barbados, Egypten, Tyrkiet, USA i flere omgange.

 

Da der var gået et halvt år med det gode liv, var Bryan stadig i live. Der gik et halvt år mere på samme vis, og Bryan var stadig i live.

 

Nu er der gået næsten ti år … og Bryan er stadig live. Han er i dag 65 år gammel.

 

Godt givet ud

Han fik fjernet en nyre og kom på en ny medicin, som har givet ham helt usædvanlig gode resultater i kampen mod kræften. Sygdommen er ikke væk, men den er holdt i ave i en grad, som lægerne er stærkt overraskede over.

 

Hans liv med kræften har på ingen måde været en dans på roser. Han har måttet leve med hårtab, døsighed og forskelligt andet. ”Men det er en beskeden pris for stadig at være her, så jeg kan fortælle min historie,” siger han.

 

Og han holder fast i, at mødet med kræften midt i alt det ubehagelige har givet ham nogle intense oplevelser i de senere år, som han nok ellers ikke ville have fået.

 

Historien melder desværre ikke noget om, hvordan det går Bryan og Susan rent økonomisk nu, hvor han har brændt sin pensionsformue af. Men de ser ikke ud til at lide nogen nød.

Læs også
Danmark har markant fremgang i overlevelse efter kræft

 

De penge var åbenbart givet godt ud.

 

http://www.dailymail.co.uk/news/article-3211312/The-ultimate-bucket-list-Cancer-sufferer-given-six-months-live-cashes-pension-spends-decade-touring-world.html

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…