Ekspert: Partierne vil rette op på gymnasiets forfald – men deres karakterkrav er alt for lave til at løse problemerne

Undervisningsministeren har nu påbegyndt forhandlingerne med forligspartierne om det, regeringen kalder et serviceeftersyn af gymnasiet.

 

Regeringens forslag har enkelte positive træk men dur ikke til at modvirke det faglige forfald, gymnasiet har været udsat for siden reformen i 2005, eller til at få flere elever til at søge erhvervsuddannelserne.

 

Et af de forslag, som skiller vandene, er regeringens forslag om, at nye gymnasieelever skal have opnået mindst 02 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, altså den lavest mulige beståkarakter.

 

Det er at gøre grin med borgermusikken at forslå, at man kan komme i gymnasiet ved bare ikke at dumpe i dansk og matematik. Med det forslag kan man lige så godt lade være med at stille et karakterkrav, for det vil ingen som helst virkning have på søgningen til gymnasiet eller på det faglige niveau.

 

Der vil stadig være en stor gruppe umotiverede og fagligt svage elever, der vælger gymnasiet af sociale grunde, og som hutler sig igennem til en studentereksamen, som de ikke bruger.

 

Nu viser en undersøgelse fra Dansk Erhverv oven i købet, at ”De elever, der kommer i gymnasiet med et gennemsnit under 4 i dansk og matematik, har en negativ effekt på deres kammeraters faglige niveau” (Dansk Erhvervs Perspektiv, 13/1/2015).

 

Men et karakterkrav på 4 er ikke meget bedre end et på 02. Det sender også et alt for svagt signal til folkeskolens elever, og gør dem ikke klart, at gymnasiet er for unge med boglige evner og motivation, med interesser for viden, fordybelse, perspektivering og abstraktion, og som primært sigter mod de videregående uddannelser.

 

Karakterkrav på 4 er også for lavt

Heller ikke et krav om 4 vil være nok til at ændre afgørende på søgningsmønstret til ungdomsuddannelserne eller hæve det faglige niveau i gymnasiet. I øjeblikket er det ca 10% af de elever, der optages i gymnasiet, der har under 4. Hvis man indfører et karakterkrav på 4, vil en stor del af disse blive optaget alligevel, fordi de kan søge optagelse på grundlag af en konkret vurdering foretaget af et gymnasiums leder.

 

Allerede i dag er det sådan, at gymnasierne optager hen ved halvdelen af de ansøgere, som ikke har kunnet få en positiv uddannelsesparathedserklæring, og der er ingen grund til at formode, at det ikke fortsat vil ske. Dertil er karakterkravet på 4 alt for beskedent, og gymnasiernes interesse i at få flere elever, der kan få taxameteret til at klinge, vil være uændret.

 

Et karakterkrav på 4, dvs kun én karakter over bestågrænsen, er også et stykke under de krav, der tidligere blev stillet for optagelse i gymnasiet. Da var det sådan, at man for at blive optaget i gymnasiet skulle have en egnethedserklæring, og ingen var i tvivl om, at det forudsatte, at de elever, der blev erklæret for egnede, var bogligt begavede, og at de havde lagt en seriøs arbejdsindsats i folkeskolen.

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

 

Det var elever, der opnåede karakterer ved folkeskolens prøver, der lå et godt stykke over bestågrænsen, for eleverne vidste, at det var  nødvendigt at anstrenge sig for at få dem, og at det var nødvendigt.

 

Karakterkravet skal være på 7

Et karakterkrav på 7 som gennemsnit af folkeskolens afgangsprøver ville derimod sende et meget tydeligere signal til folkeskolen, dens elever og disses forældre.

 

Det ville på en helt anden måde kunne skabe motivation hos eleverne og forståelse for behovet for en større indsats i folkeskolen og dermed sikre, at de elever, der optoges i gymnasiet, havde den nødvendige ballast i de boglige fag til et gennemføre gymnasiet på et højt fagligt niveau. Det ville føre til et højere fagligt niveau ikke bare i gymnasiet, men også i de videregående uddannelser.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…