Karakterkrav har hjulpet de unge på erhvervsskolerne til at blive dygtigere

Colourbox

Nye tal fra Danske Erhvervsskoler viser, at det har haft en gavnlig effekt på frafaldet på erhvervsuddannelserne, at der med EUD-reformen sidste år blev indført et karakterkrav på 2 for at begynde på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

 

Kun 3,2 pct. af de elever, der blev optaget på en erhvervsuddannelse efter sommerferien er ind til videre faldet fra uddannelsen. Selv om tallene ikke kan sammenlignes direkte, så er det langt færre end før reformen, hvor erhvervsskolerne generelt var plagede af massivt frafald allerede fra uddannelsens start.

 

Kvaliteten steget

Som jeg tidligere har skrevet her i Den Korte Avis så har vi på Niels Brock hele tiden været glade for karakterkravet.

 

Vi var for ca. fire år siden de første til at indføre optagelseskrav til vores erhvervsuddannelse (EUD).  Og selv om det har betydet en markant nedgang i antallet af unge elever, så er kvaliteten til gengæld steget.

 

Vores elever i dag er dygtigere, de vil uddannelsen i højere grad, det uhjulpne frafald er faldet, og karakterniveauet er hævet.

 

Både elever, undervisere og de virksomheder, der har vores EUD-elever i praktik er blevet mere tilfredse. Det er ikke kun optagelseskravenes skyld, men de er en del af forklaringen.

 

Så tak til politikerne for at være modige og indføre et karakterkrav på 2 vores erhvervsuddannelser. Nu venter vi så på, at de også tør hæve ambitionsniveauet på gymnasieområdet, hvor vi meget gerne ser et karakterkrav der ikke er under 4.

 

En del af reform er fiasko
Men mens vi venter på en gymnasiereform, kan samme politikere så tage fat i den del af EUD-reformen, der ind til nu har været en fiasko. Den del, der vedrører de unge voksne, som typisk er mellem 20 og 35 år.

 

For den målgruppe stilles der så høje og fag-specifikke krav til deres forkundskaber, at mange helt dropper at uddanne sig.

 

Det kan alle landets erhvervsskoler se på deres tilmeldingstal for de unge voksne. På Niels Brocks område, det merkantile, er det især uddannelsen til kontorassistent, som er en af de mest efterspurgte og største erhvervsuddannelser i Danmark, som har mistet markant mange ansøgere blandt de unge voksne.

 

Læs også
En indvandrerelev stak en anden i ansigtet med en gaffel – så fik Alexander nok: “De skal hele tiden vise, at de har magten”

Flertallet har ikke de helt specifikke kvalifikationer, som den nye EUD-reform kræver for at læse til kontorassistent. Og skal de opkvalificere sig, skal de til at betale for det. Det afskrækker tilsyneladende rigtigt mange.

 

Lav langsom indfasning
Det er fint nok, at kravene til uddannelse skærpes, også blandt dem, der er over 20 år.

 

Men vi risikerer at miste hele årgange til kontanthjælpskøen, og virksomhederne mister efterspurgt faglært arbejdskraft f.eks. på kontorområdet.

 

Hvis det ikke skal ske bør politikerne pr. dags dato etablere en overgangsordning, så kravene til de unge voksne indfases langsomt over et eller to år eller man igen giver de unge voksne mulighed for at starte på en erhvervsuddannelse med samme forudsætninger som de unge.

 

Kun derved undgår vi, at alt for mange havner på kontanthjælp, og at virksomhederne i de kommende år stadig kan rekruttere også blandt modne og motiverede unge voksne.

ANYA ESKILDSEN
Adm.direktør / CEO

NIELS BROCK 

Copenhagen & San Diego

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…