Samfundet tør ikke tage et opgør med den kultur, som holder de unge nede.
46 unge måtte sidste år gå forgæves, da de bankede på døren hos landets sikrede opholdssted for unge med indvandrerbaggrund.
Nye tal fra Landsorganisationen af KvindeKrisecentre (LOKK) viser, at henvendelser om æresrelaterede konflikter er stegte fra 440 henvendelser i 2009 til 1183 henvendelser i 2014.
Jeg var blevet for dansk
En af de unge kvinder med indvandrerbaggrund er blevet interviewet i tv under dæknavnet ”Louise”.
Hun er på flugt fra sin egen familie. Hun måtte ingen ting. Hun måtte ikke have venner. Kærester var total bandlyst. Den sociale kontrol var meget stærk. Hun siger:
”De var helt klart bange for at jeg blev alt for meget dansk, når jeg skulle hænge ud med mine venner.” (TV2 29.01.15)
Men familien ville også tvangsgifte ”Louise”. Det var derfor hun til sidst flygtede, selvom det krævede mange overvejelser.
”Når man er vokset op og familien hele tiden har været der, så er det rigtig svært lige pludselig at sige fra og vide at jeg måske aldrig kommer til at have kontakt med dem igen, det frygter jeg meget,” siger ”Louise”.
Anita Johnsen der er leder af Rehabiliteringscenter for Etniske Unge i Danmark siger at Louises sag minder rigtig meget om de andre unge som bor på centret.
“Det er unge som har været udsat for social kontrol, ekstrem social kontrol. Det er unge som ikke kan få deres ønsker og behov opfyldt. Det er forældrenes ønsker og behov der står forrest, og det er derfor de unge ikke vil mere,” siger Anita Johnsen.
Svært at politianmelde sin familie
Som “Louise” fortæller kan det være svært at tage skridtet og sige stop, fordi familien vil slå hånden af pigerne, og i mange tilfælde forfølge og chikanere dem resten af livet.
De unge kvinder der bor på det hemmelige center er alle truet på livet af deres familier.
I 2014 modtog politiet 117 anmeldelser om relativt alvorlige æres- og voldsforbrydelser, man kunne formode at tallet ville være langt højere hvis de unge kvinder var mere sikre på at samfundet ville hjælpe dem.
Uddannelse og arbejde er ikke nok
Fatma Øtkem er ligestillingsordfører for venstre, hun mener det er dybt uacceptabelt at unge, der er truet på livet pga. æreskonflikt, skal gå hus forbi når de henvender sig for hjælp om beskyttelse.
Ligestillingsordføreren ønsker oprettelse af flere pladser så hurtigt som muligt.
Men det er også vigtigt at de unge kvinder får uddannelse, dermed kan de hjælpe sig selv, siger Fatma Øtkem.
”De unge kvinder skal hjælpes ind i samfundet og ud på arbejdsmarkedet, så de kan klare sig selv. På den måde bygger de en selvstændighed op, som de kan bruge som forsvar mod undertrykkelse. ” (DKA 03.02.)
Det er vigtigt, at alle unge kvinder skal tage sig en uddannelse så de kan forsørge sig selv, og at uddannelse i sig selv giver rygstød og mod.
Men uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning alene kan ikke gøre op med social kontrol af unge piger og kvinder med anden etnisk baggrund. Det kan man blandt læse i rapporten ”At være muslimsk kvinde i Danmark” fra Ligestillingsministeriet.
De vil bare være som danske unge
Man er nød til at have en dialog med familierne og de gejstlige ledere, dvs. imamerne og trossamfundene.
I Danmark har alle ret til at bestemme, hvem man vil giftes med, og hvem man vil gå i seng med, før man beslutter sig endeligt for, hvem der skal være prinsen på den hvide hest.
Men det gælder ikke for mange af de unge fra indvandrermiljøerne.
Mange pigers og unge kvinders ønsker handler om noget så simpelt og basalt som tilladelse til at have en vennekreds og at få lov at gå til sportsaktiviteter eller lignende. Men det bliver de forhindret i.
Desværre er dét ikke en ny problemstilling i Danmark. Den er blevet hyppigere og mere synlig i trit med den stigende indvandring og tendenserne til dannelse af parallelsamfund.
Kvindesynet i muslimsk klankultur
Flere undersøgelser viser, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er stærkt præget af oprindelseslandes ofte muslimske kultur.
Her er det centralt, at børnene tilhøre manden, der skal sikre, at de bliver muslimsk opdraget.
Kvinderne må ikke have sex før ægteskabet, den sociale kontrol er meget streg og familien og kvindens værge skal godkende et ægteskab før det kan indgås.
Erfaringen med anden og tredje generationsindvandrere viser, at dette syn på kvinder er svært at rokke og det lever videre i de overvejende muslimske parallelsamfund.
Men samfundet skal forlange, at selvom familierne er stik imod en ung kvindes selvstændige valg, så skal de holde deres mening for sig selv og lade være med at true kvinderne til at føje sig efter familien vilje.
Det vil uden tvivl være op af bakke, fordi en families kollektive omdømme og identitet bliver målt på kvindernes adfærd.
Som forholdene er nu, bliver de selvstændige kvinder ofte smidt ud af familien. Kun på denne måde kan familien gøre sig håb om at hente lidt at det tabte familie-renomme tilbage.
Det må være utroligt sårende for et ungt menneske, der ønsker at være kaptajn i sit eget liv, at blive banlyst til fordel for stærkt kvindefornedrende kulturelle normer og religiøse værdier.
Folkeskolen skal bakke de unge op
Man kunne formodentlig gøre meget mere for de mange undertrykte og socialt kontrollerede piger, hvis man besluttede at sætte større fokus på emnet, ikke mindst i folkeskolen, hvor der er direkte kontakt til familierne.
Men det gør man ikke, tværtimod ser man gennem fingre med åbenlyse tegn og symboler på kontrol af piger og unge kvinder.
Derfor har familierne held til at forlange, at pigerne ikke bliver for danske, selv om de lever og er født i Danmark.
