Jeg begyndte at tvivle på det interkulturelle projekt, siger Kristina Aamand efter tyve år i en pakistansk svigerfamilie

Grisen er et urent dyr, den spiser sin egen lort. Sådan bliver der i nogle muslimske kredse, i Danmark, talt om danskernes nationalspise.

 

Det lærte jeg faktisk også selv som barn, fortæller Kristina Aamand i sin nye bog ”På tværs – kunsten at overleve en pakistansk svigermor”. Hun er kristen med en dansk mor, men muslimsk opdraget med en palæstinensisk far.

 

Kristina fortæller, at hun blev ret chokeret over at høre et af sine børn gengive, hvad der blev sagt hos svigerfamilien, at grisen spiser sin egen lort.

 

Men Kristina er en handlingens kvinde. Hun kontaktede en ekspert, som kunne fortælle, at grisen faktisk er et meget renligt dyr, som under naturlige forhold aldrig skider i reden, tværtimod.

 

Med den viden i bagagen, måtte det være nemt at komme fordommen om grisen til livs. Men nej, det var det ikke.

 

Under et foredrag, for muslimske kvinder bragte hun historien op, men den blev slet ikke modtaget, som hun havde forventet.

 

Kristina blev nemlig efterfølgende kontaktet af arrangøren af den foredragsrække, som var på programmet.

 

Arrangøren bad hende simpelthen om, ikke at gentage grisehistorien i de kommende foredrag, og hvis hun ikke ville love det, var man nød til at aflyse.

 

Det viste sig, at en bestemt kvinde havde taget historien meget nært, og hun havde efterfølgende fået alle veninderne med på, at sådan noget ville man ikke høre. Grisen er et urent dyr som spiser sin egen lort. Basta og ikke mere snak om det.

 

Det viste sig, at kvinden som i øvrigt var af palæstinensisk afstamning som Kristina selv, var ansat i et job med titlen ”Integrationskonsulent”.

 

Læs også
De kristne i Mellemøsten er ved at blive udslettet – Vesten gør ingenting

Hvis historien om den lortespisende gris blev aflivet, så ville man jo risikere, at de muslimske børn begyndte at spise gris, og det går jo ikke.

 

”På tværs – kunsten at overleve en pakistansk svigermor”

Beretningen er et godt eksempel på holdningen i Kristina Aamands formidable ny bog. Kristina, der selv er katolsk-kristen var i 20 år gift med en muslim fra Pakistan. Bogen handler om, at det var et kultursammenstød båret af svigermoderen, som hun i sidste ende måtte give op over for. Men den gør det på en særdeles livsbekræftende, konstruktiv og sjov måde. Den er meget læseværdig.

 

Den Korte Avis har talt med Kristina Aamand om hendes nye bog

Kristina, man må sige det er en utrolig historie, men hvad mener du overordnet om begrebet integrationskonsulent, skader de mere end de gavner?

 

-Ja, utrolig men sand. Jeg var chokeret over at blive censureret på den måde, og ikke mindst over at arrangøren bukkede under for presset. Integrationskonsulent er ikke en beskyttet titel, og det er altså ikke en kvalifikation i sig selv at have en anden etnisk baggrund. Det gør dig ikke til ekspert på kulturmødet. Min erfaring er, at nogle konsulenter skader mere end de gavner, mens andre formår at bygge bro.

 

Mange mener at muslimske friskoler er et godt afsæt for at blive integreret, er du enig i det?

 

Læs også
Socialdemokratisk politiker: ”Vi skal nok sørge for, at navnet Muhammed aldrig forsvinder”

-Det kunne de være, HVIS skolerne prioriterede integrationstiltag og fik tidssvarende seksualundervisning på skemaet. Det sker efter min viden ikke. Og derfor gør skolerne det omvendte – nemlig skaber mere afstand til det danske samfund.

 

Du skriver i din bog, at du ikke længere tror på det tværkulturelle ægteskab, hvad mener du er er den største forhindring for fremtidige par?

 

-Jeg skriver at jeg i processen begyndte at tvivle på projektet. Jeg havde brugt tyve år på at forsøge at forandre de traditioner i det pakistanske miljø som jeg fandt diskriminerende og undertrykkende. Og jeg troede virkelig på at det kunne lykkes – indtil jeg begyndte at tvivle. Jeg hørte ofte sætningen: du skal respektere vores kultur. Mit svar er: det er fint. Jeg vil gerne respektere alt det som ikke kolliderer med ligestilling og friheden til at være det menneske man er. Og husk så lige, at respekten også skal gå den anden vej venner! Den største forhindring for tværkulturelle par er den samme forhindring som mange andre par oplever: at vi vil lave hinanden om. Jeg oplever ofte at den ene part i det tværkulturelle forhold mere eller mindre tvinges til at konvertere. Det finder jeg forkert.

 

Du fortæller i din bog, at du beder en gruppe muslimske kvinder lave en top fem over de værste forbudte handlinger en muslim kan gøre sig skyldig i. Kvinderne er enige om, at sex med en ikke-muslim er den største synd, men gælder det ikke kun for kvinder, mænd må jo gerne gifte sig med en ikke-muslimsk kvinde, akkurat som du selv blev. Hvad mener du om den form for kønsdiskrimination?

 

-Jeg mener at alle former for kønsdiskrimination er forkert, også den der finder sted blandt etniske danskere. I forhold til det religiøse er der to spor. Det ene er sex før ægteskabet som er forbudt. Det forbud gælder både mænd og kvinder. I praksis er det så mest kvinderne det gælder, mens der i langt højere grad bliver set igennem fingre med mænds seksuelle erfaringer. Når det gælder ægteskab, så er det rigtigt at en muslimsk mand gerne må gifte sig med en kristen kvinde, det omvendte er ikke tilladt. Helt ærligt, det er dobbeltmoralsk og ufatteligt forældet. Heldigvis er det ikke alle muslimer der køber den.

 

Hvad er det for en kønsdiskrimination, du ser blandt danskerne?

 

Læs også
Aldi føjede en muslimsk ansat og gav kunderne forbud mod at købe alkohol ved en kasse – det udløste rasende reaktioner

-Der er altid potentiale for forbedring når det handler om lige rettigheder og muligheder mellem kønnene. Jeg gider ikke spilde spalteplads på at nævne de klassisk tema som prinsesser og supermænd.  Det jeg oplever i DK er subtilt.  Der er mange forventninger til hvordan vi skal være mødre og kvinder, og jeg ramte i den grad muren da jeg som mor til fem børn blev skilt. Nogle danske veninder blev meget provokerede af de skridt jeg tog.  Jeg oplever at mænd kan slippe af sted med mere. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg var en metroseksuel magtfuld mand, omgivet af kvinder der skriver hans kronikker og bærer ham op af karrierestigen for et knald. På den anden side, så foretrækker jeg at skrive mine ting selv. Forleden skrev en klog kvinde til mig, at hun oplever, at kvinder betragter hinanden som rivaler. Det kan jeg godt genkende. 

 

Du er ikke bleg for at svinge pisken over ”speltmiljøet”, har det haft konsekvenser for dig?

 

-Jeg er ikke bleg for at svinge pisken over noget som helst. Heller ikke mig selv, når mine ”sandheder” bliver en anelse for selvfede. Dobbeltmoral og fundamentalisme kan man finde alle steder. Når man som jeg har to kulturer i mig, er der ingen selvfølgeligheder. Det er svært at sige om det har haft konsekvenser. Folk lader jo bare være med at have noget med mig at gøre, hvis de synes jeg er for irriterende.

 

Kan du beskrive hvorfor du ikke længere tror på det interkulturelle projekt?

 

-Jeg vil ikke sige at jeg ikke tror på det. Så ville jeg jo udradere mig selv og mine børn, som i den grad er interkulturelle. For slet ikke at nævne mit nuværende ægteskab med en kristen mand. Men jeg tror ikke på at det interkulturelle projekt kan lykkes med mindre vi bliver enig om kerneværdier som lige værd, ligestilling og retten over egen krop og seksualitet.

 

Kristen døbt leverpostejsspisende dansk/palæstinensisk kvinde gifter sig med etnisk dansk kristen mand, det virker ikke umiddelbart som om det er ladet med ”interkulturelt” sprængstof?

 

Læs også
Kvinde kom gående på gaden i Aarhus – pludselig skød en mellemøstlig mand efter hende, og hendes protester gjorde det kun værre

-Sprængstof er måske for meget sagt, men alt hvad jeg foretager mig er interkulturelt i sagens natur. Når to familier slås sammen er det også et møde mellem kulturer og livsmønstre. Der er masser af diskussionsstof i hvordan man samler sokker. Men det er en anden bog.

 

Kristina Aamands bog er udkommet på forlaget Gyldendal og er i handelen som ebog foruden den trykte udgave. For en oversigt over priser hos forskellige internet-forhandlere klik her.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…