Hun blev udsat for en bilulykke – den reddede hendes liv

Colourbox

Michelle Cartwright var højgravid, da hun kom ud for en bilulykke. En betjent, der var uden for tjeneste, kørte ind i hendes bil.

 

Hun fik mindre skader, men dem spekulerede hun ikke meget på. Det eneste, der virkelig bekymrede hende, var, om fosteret havde taget skade. Lægerne kunne dog fortælle hende, at der ikke var sket noget med barnet.

 

Men seks uger efter ulykken var hendes ene ben stadig hævet, og hun kom derfor igen på hospitalet for at få det set efter. Her konstaterede man, at hun havde en farlig svulst i benet, som skyldtes en sjælden kræftform.

 

Michelle Cartwrights fødsel blev fremskyndet, fordi hun ikke kunne komme i behandling, så længe hun var gravid. Efter veloverstået fødsel fik hun strålebehandling, og så blev svulsten opereret væk.

 

Lægerne vurderer, at hun har 99,9 procents chance for at blive rask.

 

Men det var hun efter al sandsynlighed ikke blevet, hvis hun ikke var kommet ud for bilulykken.

 

Når hun så forholdsvis hurtigt gik til lægen med benet var det, fordi hun regnede med, at det var efterveer efter ulykken, som hun skulle have bragt ud af verden. Ellers var hun gået længere med det, siger hun, og så kunne det meget vel være blevet for sent.

 

Det er ikke hver dag, man kan tale om en velsignet bilulykke. Men faktisk var Michelle Cartwright svineheldig med, at den skete.

 

http://www.dailymail.co.uk/health/article-3115228/Car-crash-saved-life-says-new-mother-diagnosed-rare-cancer-28-weeks-pregnant-doctors-scanned-leg-aftermath-accident.html

 

Del på Facebook