Fredag vedtog den hollandske regering et lovforslag om forbud mod at bære burka og niqab (slør, hvor kun øjnene kan ses). Forslaget skal nu til behandling i det hollandske parlament.
Den hollandske regering er en koalition mellem de liberale i VVD og socialdemokraterne i PvdA under ledelse af den liberale Mark Rutte.
”Tildækning af ansigtet vil fremover ikke være tilladt i uddannelsessystemet, sundhedsinstitutioner, regeringsbygninger og offentlig transport,” hedder det.
Det vil fortsat være tilladt at dække ansigtet på gaden.
Regeringen begrunder sit forbud med, at det i en række sammenhænge er afgørende, at man kan se hinandens ansigter og genkende hinanden. Dertil kommer sikkerhedshensyn – en burka kan bruges af mennesker i ulovligt ærinde til at skjule sig.
Overtrædelse af forbuddet kan give en bøde op til 405 euro, cirka 3.000 kr.
Griber ind i islamistiske regler
Mark Rutte siger, at lovforslaget ikke har et religiøst formål. Det skal slet og ret sikre den nødvendige kommunikation i samfundet.
Men selv om loven ikke har noget erklæret religiøst formål, er det klart, at den har religiøse konsekvenser. Den griber ind i islamistiske regler for kvinders påklædning, der forhindrer det verdslige samfund i at fungere ordentligt.
I øvrigt gælder forbuddet mod tildækning også diverse masker og hjelme.
Den tidligere hollandske regering, som også var ledet af Mark Rutte, foreslog et generelt forbud mod burka på offentlige steder, altså også på gaden. Den ny lov er med andre ord mere begrænset.
Forbud i andre lande
Frankrig gennemførte i 2011 et bredt forbud mod burka og niqab på offentlige steder, herunder på gaden, i butikker m.v.
Begrundelsen var, at det er en fundamental betingelse for samkvem i et samfund, at man kan se hinandens ansigter.
Forbuddet blev i 2014 godkendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen afviste, at forbuddet krænkede religionsfriheden, eftersom det var begrundet i almene samfundshensyn og ikke rettet mod en bestemt religion.
Siden har også Belgien gennemført et forbud med henvisning til, at tildækningen af ansigtet strider mod retsstaten.
Andre lande kan tænkes at følge efter.
Nogle europæiske byer har vedtaget deres eget forbud mod burka og niqab i offentligheden. Det gælder for eksempel Barcelona i Spanien.
I Danmark ligger debatten død
I Danmark foreslog De Konservative et burkaforbud i 2009. Men bortset fra Dansk Folkeparti var ingen andre partier med på tanken. Faktisk var der en massiv modvilje mod overhovedet at debattere emnet.
Diskussionen blev hurtigt lukket af Justitsministeriets embedsmænd, der udtalte, at et sådant forbud kunne stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I mellemtiden har Menneskerettighedsdomstolen så slået fast, at det ikke er tilfældet, hvis man bruger den franske model. Så nu har også juristerne i Justitsministeriet fået en ny mening om den sag.
Men herhjemme er det tilsyneladende stadig umuligt at føre en rationel og saglig diskussion om et forbud. Journalistisk Venstreparti og politisk korrekte politikere vil prøve at hænge enhver, der forsøger, ud.
Der er ellers stærke grunde til at følge franskmændene, belgierne og hollænderne (i en mere begrænset udgave). De forsvarer det åbne, verdslige samfund.
(Daily Telegraph, The Independent, Daily Mail)
Video fra en demonstration i Amsterdam imod forbud mod burka og niqab:
