Han så en kvæstet kvinde i vejkanten, men kørte forbi hende – så tog skæbnen en grusom hævn mod ham

Colourbox

En mand var på vej i sin bil for at besøge sin gamle mor. Det var i Kina, og historien er gengivet i avisen People’s Daily Online.

 

Undervejs så han en kvæstet kvinde ligge i vejkanten. Men han ville ikke standse for at hjælpe hende. Han var bange for, at det kunne give ham problemer.

 

Mange kinesere er uvillige til at standse for at hjælpe folk på vejene, fordi der har været en række sager, hvor offeret har påstået, at den hjælpsomme var gerningsmanden, og så krævet erstatning af vedkommende.

 

Mr. Zhang, som han kaldes, kørte altså videre. Han nåede frem til moderens hus, men hun var ikke hjemme. Naboer fortalte ham, at hun var taget af sted for at gå ham i møde.

 

Så blev Mr. Zhang ramt af en frygtelig anelse. Pludselig stod den kvæstede kvinde i vejkanten for hans indre blik.

 

Han kørte så hurtigt, han kunne, ud til stedet, og hans frygtelige anelse gik i opfyldelse: Han fandt sin mor indsmurt i blod. Han fik hende sendt på hospitalet, men hun døde på vejen.

 

Politiet har siden fundet gerningsmanden til påkørslen. Men det er en ringe trøst for Mr. Zhang. Han ignorerede et menneske i stor nød – og blev ramt af skæbnens grusomme hævn.

Del på Facebook