I år skal mindst 12.000 udlændinge med flygtningestatus fordeles til 98 kommuner. Med familiesammenføringer anslås antallet at vokse til 25.000.
I 2016 forventes nye 25.000 mennesker at skulle fordeles, så kommunerne har kun en ting i hovedet for øjeblikket. For hvordan finder man passende boliger til de mange udlændinge som har retskrav på bolig, uden at det vil påvirke kommunernes økonomi i stærk negativ retning.
Regeringen har nemlig vedtaget en ny refusions-reform som træder i kraft 1. januar 2016. Reformen går ud på, at statens del af ydelser til flygtningene falder gradvist fra 80 til 20 procent i løbet af det første år.
Så medmindre udlændingene kommer hurtigt i arbejde, skal kommunerne selv betale for flygtningenes underhold. Og kommunerne ved at bitter erfaring, at det er svært at få flygtningene i arbejde indenfor blot et år.
En undersøgelse fra LG Insigt i perioden 2009-2013 viser, at 15,9 procent af flygtninge var selvforsørgende efter et halvt år og at 23 procent var selvforsørgende efter et år. (Ekstra Bladet)
Samtidigt har det vist sig, at især syrere er svære at få i arbejde. Således var kun 13 procent i arbejde efter 3 år. (Agenda)
”Hvis strømmen af flygtninge fortsætter, så vil det lægge et stort tryk på økonomien og koste på velfærden, fordi vi jo samlet snakker milliarder af kroner. Hvis vi intet gør, så bliver det meget dyrt for kommunerne. Vi kan simpelthen ikke nå at få flygtninge i arbejde på 12 måneder. Ud af dem, der står som arbejdsparate, så er der stadig et stykke vej til et job. De skal have sprogundervisning, læres op i arbejdskulturen og måske efteruddannes”, siger Venstre-borgmesteren i Rudersdal Kommune, Jens Ive. (Ekstra Bladet)
Intet tyder på, at folkevandringen til Europa vil aftage, tværtimod er det oplagt at antage, at fordi så mange er lykkedes med at nå Europa og Danmark, så vil tusindvis, måske snarere millioner føle sig motiveret til at gøre forsøget.
Kommunernes Landsforening erkender at der er brug for at se på bomben under kommunernes økonomi.
Men når prognosen er, at velfærden vil lide betydelig skade, hvordan kan det så være, at nogle kommuner alligevel bruger penge som om de havde et pengetræ bag rådhuset?
Som beskrevet i en anden artikel i dagens avis er der kommuner, som køber villaer til flere millioner kroner til boliger til flygtningene. Det er der borgere, der finder urimeligt, når der samtidigt oplever, at der spares på hjælpen til ældre og udsatte borgere.
