For otte år siden tog Købehavn Kommune en stor beslutning. Der var masser af jobs, men også mange arbejdsløse indvandrere i kommunen. Derfor skulle der ske noget nyt og drastisk.
Et jobcenter skulle flytte ud i Mjølnerparken. Her var – 90 procent af de 1900 beboere indvandrere, og størsteparten var arbejdsløse.
70 procent af beboerne var uden arbejde og ofte på kontanthjælp. Dem ville man gå i gang med at opsøge ved at gå fra dør til dør.
Den 1. januar 2016 lukke kontoret. Der er gået otte år og brugt en “hulens masse penge”. Men kun meget få er kommet i arbejde.
Det fortæller Eskild Dahl Pedersen, som er leder af den boligsociale indsats i Mjølnerparken til Berlingske.
En del af forklaringen er den, at der blev færre jobs, da finanskrisen satte ind.
Men det handler også om kultur, og et forskelligt syn på arbejde og på skattebetalte ydelser.
Arbejde er en straf
De fleste flygtninge vil gerne arbejde, siger Eskild Dahl Pedersen.
Men mange kvier sig ved at tage et arbejde.
De oplever nemlig, at de arbejde gratis.
Kontanthjælpen får de jo under alle omstændigheder. Hvis de skal yde noget til gengæld i aktivering eller praktik, så får de ikke noget ud af det, og de ser det derfor som en straf. Det samme gælder et rigtigt arbejde.
“De ser kontanthjælpen som penge, de får under alle omstændigheder, og arbejdet som en straf, der kommer bagefter, medmindre man finder en måde at undgå det på”, siger Eskild Dahl Pedersen til Berlingske og fortsætter:
“Vi skal have vendt tankegangen, så man begynder med at sige: »I Danmark får man ikke noget, men man kan tjene noget«. Vi skal ikke straffe, men belønne. Det er en rækkefølge, de kan forstå.«
“Jeg mener, man skal droppe alle overførsler og i stedet give folk et retskrav på arbejde og uddannelse. For folk har brug for penge, og hvis man får at vide, at der bliver sat 500 kroner ind på ens konto, hver gang man har været i skole eller på arbejde, så vil de fleste kunne se meningen i det. På den måde vil du fjerne det enorme skuespil og den massive mængde af socialt bedrag, der også finder sted.«
Forsøget er mislykkedes hver gang
Jobcenteret har flere gange gennem årene forsøgt at få de mange arbejdsløse i Mjølnerparken i arbejde. Men altid uden held. Der har flere gange været voldsomme protester over udsigten til, at man ikke bare kunne få lov til i årevis at fortsætte med at hæve kontanthjælp. Og det har man så i realiteten fået lov til.
Og sådan ser det altså ud til at gå igen.
Kulturen er meget stærk
Når det offentlige ikke har haft held med at få de tusindvis af indvandrere i arbejde, skyldes det, at de ikke kender deres kultur godt nok.
De fleste i det offentlige system tror, at “de er som os”. Men det er ikke rigtigt for mange vedkommende, når det kommer til værdier og holdninger.
Det er blevet sagt igen og igen. Men der er ikke rigtig blevet lyttet.
allerede i 2002 sagde Masoum Moradi, som selv kommer fra Iran, er socialrådgiver:
En stor del af problemerne med at få integreret flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked handler om, at de ikke er vokset op med at anse arbejde for at være væsentligt i sig selv. Hvis de får valget, foretrækker de et liv på kontanthjælp, hvor de kan få lov til at dyrke det, de anser for væsentligt her i livet”.
“Vi skal være bevidste om, at der er tale om et kultursammenstød mellem to forskellige syn på arbejds rolle i menneskers liv. På den ene side er det moderne danske arbejdsbegreb, hvor arbejdet spiller en stor rolle for det enkelte menneskes identitet. Og på den anden side er der eksempelvis det førmoderne, mellemøstlige arbejdsbegreb, som går ud på, at man kun arbejder for at få brød på bordet.” (Politiken, 2.11.2002)
Desuden er der en skarp skelnen mellem gode og dårlige jobs:
“Der er jobs, der bliver set ned på, og der er jobs, der er guddommelige. Den hierakiske opdeling spiller en stor rolle for vores manglende integration på arbejdsmarkedet. De fleste håndværker jobs er lavstatus-arbejde. jo mindre fysisk anstrengende et job er, desto lykkeligere er man”, siger Masoum Moradi. (Fyns Amts Avis 22.3.2001)
Antallet spiller en stor rolle
Dette kulturelt betingede syn på arbejde er ikke så nem at ændre. Men det er dog ikke så svært, hvis indvandrerne er nogle få blandt mange danskere.
Hvis indvandrerne er mange nok til at danne parallelsamfund som i Mjølnerparken, så er det meget svært at ændre værdier og holdninger.
Og det bliver kun værre i kraft af den enorme tilstrømning. Der er altså ikke udsigt til at billedet vil ændre sig.
Kontoret er lukket. De gav op. Der kom ingen i arbejde. Og sådan vil det fortsat være. I hvert fald indtil den dag, samfundet ikke længere kan eller vil betale den høje kontanthjælp, så det bliver en livsnødvendighed at finde et arbejde. Det vil samtidig gå hårdt ud over det danske samfund og danskerne.
