Finn Nørgaard bliver bisat i dag den 24. februar 2015 fra Grundtvigs Kirke i Københavns Nordvest kvarter.
Finn Nørgaard blev dræbt under et terrorattentat i København den 14. februar 2015, hvor han deltog i et debatmøde med titlen Kunst, Blasfemi og Ytringsfrihed arrangeret af Lars Vilks Komiteen afholdt på Kulturhuset Krudttønden på Østerbro.
Finn Nørgaard forsøgte at stoppe gerningsmanden, der var i gang med et terrorangreb mod deltagerne i debatmødet.
Gerningsmanden skød Finn Nørgaard med et M 95 gevær på klodshold. Ved samme lejlighed blev to PET-livvagter og en politibetjent såret.
Senere, natten mellem lørdag og søndag slog gerningsmanden til igen, denne gang mod den jødiske synagoge i Krystalgade i København.
Her dræbte han en jødisk mand, der stod vagt ved et konfirmationsarrangement. Yderligere to betjente blev ramt.
Foto: Kristian Tørning
Finn Nørgaard Foreningen
Den 20. februar 2015 lancerede familiemedlemmer, venner og samarbejdspartnere Finn Nørgaard Foreningen.
Foreningens formål er, at fremme medmenneskelig forståelse og dialog og den kommer blandt andet til hvert år den 14. februar at uddele et beløb til en organisation eller person(er), der har gjort eller gør noget ekstraordinært for forståelse mellem mennesker.
Foto: Kristian Tørning
Finn Nørgaard 27. maj 1959 – 14. februar 2015
Finn Nørgaard voksede op i Gladsaxe og han var uddannet cand.phil. i Film og Kommunikation fra Københavns Universitet i 1991.
Finn Nørgaard var filmmand og han var involveret i flere dokumentar- og spillefilm.
Fra 1989 til 2001 arbejdede han i DR. I 2001 blev han medejer af firmaet Filmselskabet.
Nørgaard var fotograf på den danske detektivfilm Adam Hart i Sahara, som blev filmet i 1983, og klipper på den danske dokumentarfilm Soul to soul fra 1986.
Han fungerede som producent på ”Kun for forrykte”, en dokumentarfilm fra 1988 om Eik Skaløe og Steppeulvene.
Senere instruerede han dokumentarfilmen Boomerang drengen fra 2004 og stod for produktionen af dokumentarfilmen om restaurant-kæden Lê Lê: Lê Lê – De jyske vietnamesere fra 2008.
Derudover havde han roller i danske spillefilm: foran kameraet i Thomas Borch Nielsens film fra 1998 Skyggen og bagved kameraet som clapper i Peter Eszterhás’ film fra 1989 En afgrund af frihed.
For TV 2 instruerede og producerede Nørgaard ”En anden vej”: Historien om fire nydanskere og en koncernchef, der fulgte direktør Stine Bosse og fire unge nydanskere med en kriminel baggrund på pilgrimsruten El Camino.
Derudover finder man på IMDb ham krediteret for assistant camera i den tyske film ”Die Terroristen!” fra 1992.
Nørgaard instruerede og producerede også film for blandt andre Mærsk, SAS og Microsoft. (Wikipedia)
Engelsk Trailer til Finn Nørgaards dokumentar ”Boomerang drengen” 2004.
Foto: Kristian Tørning