Nu skal der handles – her er, hvad der skal gøres for at slå terroristerne i Islamisk Stat tilbage

Asylansøgere på Hovedbanegården i København (Foto: Steen Raaschou / Snaphanen.dk)

Det forfærdende terrorangreb i Paris har skabt chok, medfølelse og vrede i Danmark og andre vestlige lande.

 

Politikere på stribe taler om, at vi ikke vil lade os skræmme og kue af terroren, men vil reagere mede fasthed og styrke.

 

Sådan må det være.

 

Men når de umiddelbare reaktioner har lagt sig, er der brug for at formulere mere præcise mål for, hvordan Danmark og Vesten kommer videre herfra. Hvordan får vi succes i kampen mod Islamisk Stat?

 

Her kommer et bud på fem ting, der er nødvendige.

 

Syrien

En række lande taler om at styrke den militære indsats mod Islamisk Stat i Syrien. Det gælder også Danmark. Både regeringen, resten af blå blok og Socialdemokraterne åbner således for den mulighed, at danske F16-fly ikke kun skal bombe i Irak, men også i Syrien.

 

Det er nødvendigt at bekæmpe Islamisk Stat militært, fordi det også truer Vesten, hvis terrorbevægelsen står stærkt i Mellemøsten og bruger denne position til at sende terrorrister til vores lande.

 

Hvis Islamisk Stat direkte skal nedkæmpes, kræver det store vestlige troppestyrker på jorden, hvilket der ikke er udsigt til. Men øgede bombardementer fra luften kan bidrage til at bremse bevægelsen.

 

Men hvis de danske partiers reaktioner ikke skal blive ved de store ord, så må de jo følge op med øgede bevillinger til forsvaret. Er de parate til det?

 

En forstærket militær indsats må gå hånd i hånd med, at man slår hårdest muligt ned på folk, der vil være hellige krigere i Syrien og Irak.

Læs også
Han blev ansat som sikkerhedsvagt i supermarked – så sprang han ud som frådende islamist

 

Klare politiske mål

Men en øget militær indsats mod Islamisk Stat i Syrien vil kun være holdbar i længden, hvis den har klare politiske mål.

 

Man må simpelt hen vide, hvilken form for styre i Syrien, man realistisk skal arbejde for. Det hjælper jo ikke noget, at man i første omgang slår Islamisk Stat tilbage, hvis der kommer en regering, der er alt for svag til at forhindre et comeback for bevægelsen.

 

USA er slået ind på en pragmatisk kurs, hvor man forsøger at finde en overgangsløsning, der bygger på kompromiser med det nuværende (forfærdelige) regime. Ud fra den rigtige betragtning, at alt skal sættes ind på at slå Islamisk Stat tilbage.

 

Danmark hverken kan eller skal forsøge at formulere sin egen politiske strategi for Syrien – det ville være ud i det blå. Men danske politikere bør forklare befolkningen, hvilke politiske løsninger de støtter. Så det hele ikke går op i at slå sig på brystet og sige ”krig!”.

 

Efterretningstjenesterne

Efterretningstjenesterne har naturligvis en nøglerolle i bekæmpelsen af terrorismen.

Læs også
BBC: Kilde siger, at den efterlyste tyrker fra Utrecht har været terrorist for Islamisk Stat

 

De europæiske efterretningstjenester arbejder gennemgående med stor dygtighed. Det gælder den danske. Og det gælder den franske.

 

Men kendsgerningen er, at terrorangrebet i Paris overrumplede det franske efterretningsvæsen. Selv om der var tale om en stor og velorganiseret aktion, anede man ikke uråd.

 

En del af forklaringen kan være, at de franske efterretningstjenester længe har været under hårdt arbejdspres, fordi Frankrig i den grad er terrormål (jævnfør Charlie Hebdo).

 

Men overrumplingen hænger også sammen med, at Islamisk Stat bliver stadig dygtigere, ikke mindst i deres kommunikation.

 

De får nye systemer til at kryptere deres meddelelser. Og de bruger i stigende grad alternative måder at kommunikere på – for eksempel via videospil.

 

Der er brug for, at efterretningstjenesterne kommer på niveau med terroristerne på alle fronter. De skal have ressourcerne til det.

Læs også
Tre partier siger nej til at lade Islamisk Stats tilhængere komme tilbage til Danmark

 

Grænsekontrol

Skal man gøre det sværere for terrorister at passere over vores grænser og trænge ind i vores samfund, må man have grænsekontrol. Og da kontrollen ved EU’s ydre grænser er en dårlig vittighed, må man styrke den nationale grænsekontrol.

 

Mindst en af terroristerne fra Paris har tilsyneladende skjult sig i flygtningestrømmen. På den måde kom han ind i Grækenland, hvorefter han krydsede en række grænser i Europa, indtil han nåede Paris.

 

En ordentlig grænsekontrol havde opfanget, at han var blevet registreret i både Grækenland og Serbien og havde stoppet hans videre rejse.

 

Justitsminister Søren Pind har gjort det til en personlig mærkesag at tale imod grænsekontrol. Men han gør det med argumenter, der bestemt ikke er overbevisende.

 

Således siger han, at terroristen, der rejste uhindret gennem Europa, netop viser, at grænsekontrol ikke nytter, fordi han jo blev registreret undervejs.

 

Læs også
Løkke bør ubetinget trække Danmark ud af FN’s migrationspagt – disse punkter viser, at den er en katastrofe

Men det forbliver en gåde, hvordan det skulle være et argument for, at grænsekontrol ikke duer. Det er tværtimod et argument for, at grænsekontrol skal være effektiv. Havde den været det, havde man opfanget terroristen på hans vej gennem Europa.

 

Indvandring og radikalisering

Men terroristerne kommer ikke bare udefra. Mange af dem er født og opvokset i det land, som de angriber så skændigt.

 

Det gælder tilsyneladende en stribe af de involverede i terrorangrebet i Paris. De har fransk eller fransk-belgisk baggrund.

 

De store og stærke muslimske parallelsamfund, der har udviklet sig i vores lande, giver vækstbetingelser for radikalisering og terrorisme.

 

Man vil aldrig for alvor kunnet slå terroren tilbage, hvis man ikke har en stram styring af indvandringen og dermed udviklingen af parallelsamfundene.

 

Samtidig skal man slå hårdt ned på den radikalisering, der systematisk foregår via moskeer, skoler og andre miljøer.

Læs også
20.000 bevæbnede migranter står klar til at storme grænse for at komme til blandt andet Danmark

 

I øjeblikket ser man venstreorienterede journalister og politikere gå forrest i arrangementerne mod terroren i Paris. Men samtidig står mange af dem for en meget omfattende indvandring og en blød holdning til fundamentalistiske kredse.

 

Det hænger ikke sammen. Og er der noget, kampen mod terror har brug for, er det en sammenhængende indsats.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…