Et ministerium hyrede tre store, dyre konsulentfirmaer – de skulle rådgive om … ja, man tror, det er løgn

Colourbox

Det britiske forsvarsministerium er kommet under hård beskydning i en højst ejendommelig sag.

 

Ministeriet hyrede tre store konsulentfirmaer til en rådgivningsopgave. Den samlede pris er på omkring 2,5 milliarder kroner over de næste tre år.

 

De tre eksterne konsulentfirmaer får blandt andet de mange penge for at rådgive ministeriet om … hvordan man reducerer brugen af eksterne konsulentfirmaer!

 

Pengene skal tages fra udgifterne til materiel, altså fra forsvarets kerneopgaver. Det sker midt i en proces, hvor man skærer hæren ned med 20.000 soldater, og hvor man står overfor fyringen af næsten 25.000 civile ansatte i Forsvarsministeriet.

 

Underhuset i oprør

Afsløringen af den specielle konsulentopgave har bragt Underhusets komité for offentlige finanser (Public Accounts Committe) i oprør.

 

I en rapport skriver komiteen, at Forsvarsministeriet ”har planer om at bruge 250 millioner pund i de næste tre år på eksterne rådgivere, der skal fortælle, hvordan man kan reducere sin overdrevne anvendelse af eksterne rådgivere.” (Daily Mail)

 

Underhusets komité mener, at ministeriet i højere grad skal bygge på de ressourcer, der findes i ministeriet selv.

 

Trods balladen holder Forsvarsministeriet imidlertid fast i, at man har brug for rådgivere til at slippe af med rådgivere.

 

Nye muligheder

Når de 2,5 mia. kroner så er blevet spenderet om tre år, får man måske en debat om, hvordan man fremover undgår at bruge så kæmpestore beløb på eksterne konsulenter.

 

Læs også
Så langt ud er Sverige kommet for at have råd til indvandrere – sukker i kaffen sparet væk på plejehjemmet

Konsulenterne begynder nok allerede at slikke sig om munden ved tanken om de nye muligheder for lukrative kontrakter.

 

Udgifter til eksterne konsulentfirmaer er også en stor post på danske ministeriers budgetter. Det giver også herhjemme anledning til krav om, at ministerierne skal klare flere af opgaverne selv.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…