Finanspressen jubler over, at udbytter og aktietilbagekøb sætter vild rekord i 2015.
»Virksomhederne har en rigtig god egenkapitalforrentning, et godt cash flow og er begyndt at se positivt på fremtiden. Derfor tør de også at geare sig lidt mere. Det er et udtryk for, at der bliver tjent flere penge i virksomhederne, og at de er komfortable med at sende midler ud til investorerne,« siger chefstrateg Henrik Henriksen fra PFA, der mener udviklingen afspejler, at virksomhederne er begyndt at se mere positivt på fremtiden.
Gid det var så vel. Selvom Nationalbanken i år forventer en beskeden vækst i BNP på 1,5 pct., er realiteten desværre, at det har lange udsigter, før Danmark økonomisk er tilbage på niveauet før finanskrisen. Finansministeriet har oplyst, at siden regeringsskiftet er danskerne blevet fattigere – bruttonationalproduktet pr. dansker er skrumpet med 5500 kr. BNP var i 2011 pr. dansker på 348.500 kr., men i 2014 var det faldet til 343.000 kr.
UDBYTTER PÅ 90 MILLIARDER
Trods regeringens snak om reformer og finansanalytikernes forsøg på at ”tale økonomien op”, voksede den danske økonomi i 2014 kun med 1 pct., og den økonomiske politik har i realiteten spillet fallit.
Almindelige danskere og virksomhederne er langt fra overbeviste og føler sig så usikre på fremtiden, at man holder igen både med privatforbruget og investeringerne. Samtidig vil de største børsnoterede danske virksomheder i år betale rekordstore summer ud til deres aktionærer i form af udbytter eller tilbagekøb af egne aktier.
De danske virksomheder forventes at udbetale mere end 90 mia. kr. i udbytter i 2015. Og selv uden den enorme udlodning fra A.P. Møller – Mærsk på næsten 34 mia. kr. slår 2015 alle rekorder med foreløbigt 57 mia. kr. i udbytter fra de største danske selskaber. Her til kommer allerede annoncerede aktietilbagekøb på sammenlagt 33 mia. kr. Det er allerede nu 10 pct. mere end det hidtidige rekordår som var 2014.
Mens den almindelige dansker er blevet fattigere, jubler mange aktionærer over at modtage store udbytter, og i visse kredse tages udlodningerne som udtryk for, at det går godt i dansk økonomi. Det er desværre ikke rigtigt. Tværtimod ville det for dansk økonomi have været bedre, hvis virksomhederne i stedet investerede i forskning, nye maskiner og andet udstyr, som fremadrettet kunne give vækst, bedre konkurrenceevne, flere job og større indtjening.
INVESTERINGERNE ER FOR LAVE
Alene de ventede udbyttebetalinger på 57 milliarder kroner svarer til mere end en fjerdedel af erhvervslivets samlede investeringer på omkring 210 milliarder kroner årligt. Høje aktiekurser kan derfor ikke skjule, at investeringsnedgangen har afgørende betydning for den lave aktivitet i dansk økonomi.
SR-regeringen har i nogen grad kompenseret de lave private investeringer med en ekspansiv finanspolitik med et budgetunderskud på kanten af EU’s regler, og med et meget ambitiøst og for skatteborgerne kostbart offentligt investeringsprogram. Det er imidlertid et godt spørgsmål hvor meget Metro og offentlig infrastruktur og supersygehuse vil bidrage til dansk økonomis fremtidige vækst og jobskabelse.
Også i andre lande ses samme tendens til stigende udbytter, men Danmark adskiller sig fra de fleste andre EU-lande ved, at danske virksomheder stedet for at investere i fremtiden har en markant højere opsparingskvote.
Danske private borgeres opsparingskvote, der ligesom i de fleste andre lande toppede under krisen i 2009, er siden kun faldet ubetydeligt. I EU-landene er den private opsparingskvote ligeledes forblevet på det høje niveau fra 2009. I Sverige, Norge og Schweiz er opsparingen faktisk steget, og i vores mest betydelige samhandelsland, Tyskland, ligger opsparingskvoten fortsat på over 16 pct. Disse forhold betyder selvfølgelig, at såvel den indenlandske efterspørgsel som efterspørgslen efter danske eksportvarer er begrænset.
USUNDT BETALINGSBALANCEOVERSKUD
Hvis investeringslysten i Danmark var større, ville det uforholdsmæssigt store overskud på betalingsbalancen (i 2014 på 130 milliarder svarende til 7 pct. af BNP!) blive reduceret, den økonomiske vækst stige og beskæftigelsen ville blive forbedret. Det er bare en kendsgerning, at den nuværende regering ikke fører en politik, der øger investeringslysten. Konkurrenceevne og produktivitet forbedres ikke, og der gøres intet for at fremme det initiativ og den konkurrence, der ikke mindst i hjemmemarkedserhvervene, detailhandel og byggeri, er et udtalt behov for.
VI KAN HÅBE PÅ UDLANDET
Den Europæiske Centralbank stimulerer nu Euro-zonens økonomi med et gigantisk opkøbsprogram på 60 milliarder Euro om måneden. ECB er samtidig moderat mere optimistisk vedrørende den økonomiske vækst i Euro-zonen og venter stigninger på 1,5 pct. i år, 1,9 pct. i 2016 og godt 2 pct. i 2019. Danmark kan håbe på, at en mere positiv udvikling i udlandet også i Danmark vil afsætte sig i større tiltro til fremtiden.