Ifølge de i pressen fremkomne oplysninger er gerningsmanden til weekendens terrorhandlinger den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein, en dansk statsborger af palæstinensisk oprindelse.
Rejste tilbage efter ægtefæller
Selv om der ikke er kommet meget ud om hans herkomst, er det sandsynligt, at hans forældre hører til den bølge af statsløse palæstinensere, som kom til Danmark i slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne.
De fleste af disse palæstinensere, som angiveligt kom fra Libanon, fik asyl i Danmark på falsk grundlag.
De påstod sig forfulgt af Syrien, som den gang kontrollerede Libanon.
Men et meget stort antal af dem begav sig straks efter at have opnået asyl i Danmark til Libanon eller Syrien for at hente deres forlovede eller ægtefæller og børn.
I årene frem til 1989 havde statsløse palæstinensere fra Libanon automatisk fået asyl i Danmark. Asylansøgerne gjorde gældende, at de havde kæmpet imod de syriske sikkerhedsstyrker i Libanon, hvorfor de ville være i livsfare, hvis de sendtes tilbage.
Besættelse af Brorson Kirke
Den lempelige praksis ændredes imidlertid i slutningen af 1989 efter rådslagning med FN’s Flygtningehøjkommissariat.
Sagerne behandledes derefter individuelt med en lang række afslag til følge.
Dette gav anledning til stor opstandelse i det palæstinensiske miljø, i dele af pressen og i oppositionen i Folketinget mod den daværende KV-regering.
Sagen tilspidsedes, da ca. 70 palæstinensere, der havde fået afslag, men ikke frivilligt ville rejse ud, i september 1991 under stor mediebevågenhed tog ophold først i Enghave og siden i Blågårds Kirke.
Den 3. marts 1992 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti en lov, der gav opholdstilladelse til 321 statsløse palæstinensere, som af udlændingemyndighederne havde fået afslag på deres asylansøgninger. Lovforslaget var fremsat af Elisabeth Arnold og Marianne Jelved.
Høj kriminalitet
I 2005 påviste en officiel undersøgelse, at 42 % af de 321 i de efterfølgende år havde fået bøder eller var blevet dømt for diverse lovovertrædelser samt, at 74 % var på passiv forsørgelse.
Af de 110 børn, som havde forældre blandt de 321, havde 56 % været involveret i kriminalitet. Og endelig har mange af dem nu også fået dansk statsborgerskab i medfør af de internationale konventioner, som vi er forpligtet til at følge.
I det hele taget viser officielle statistikker, at palæstinenserne her i landet generelt udmærker sig ved en kriminalitetsrate langt over gennemsnittet, selv blandt flygtninge/indvandrere, og en tilknytning til arbejdsmarkedet langt under.
Dertil kommer ifølge meningsmålinger, at et stort mindretal af dem hylder antidemokratiske, antivestlige og antisemitiske synspunkter.
Trumatiserede?
Fra visse sider forsøges palæstinenserne undskyldt med, at de skulle være traumatiserede krigsflygtninge, som ikke altid kan gøres ansvarlige for deres adfærd.
Men hvad så med vietnamesiske bådflygtninge, tamiler fra Sri Lanka og andre, der har været ude for voldsomme overgreb uden at figurere blandt det danske samfunds ”problembørn”?
For kort tiden siden resulterede en indgående undersøgelse foretaget af de norske udlændingemyndigheder i den konklusion, at mange af de indvandrede palæstinensere slet ikke var statsløse, men havde statsborgerskab i Jordan, som de da også jævnligt besøgte.
Lange skygger
Ifølge et presseforlydende, som jeg ikke har mulighed for at be- eller afkræfte, skal Omar Abdel Hamid El-Hussein have gået i grundskole nogle år i Jordan. Det var måske noget for Udlændingestyrelsen at se nærmere på.
Alt i alt kan man vist uden overdrivelse fastslå, at den palæstinensiske indvandring til Danmark ikke har været nogen overvældende succes. Weekendens terrorhandling har desværre også vist, at denne indvandring fortsat kaster lange – og desværre også katastrofale – skygger over vores samfund.
De fleste af de politisk ansvarlige for den palæstinensiske indvandring har for længst forladt den politiske arena, men to af dem beklæder stadig prominente poster: Folketingets formand Mogens Lykketoft og kulturminister Marianne Jelved.
Så hvis statsministeren og justitsminister Mette Frederiksen i lyset af weekendens begivenheder skulle nå frem til den konklusion, at der er begået visse fejlgreb i dansk udlændingepolitik igennem årene, behøver de ikke nødvendigvis se sig vidt omkring for at finde nogle af de medansvarlige.
Palæstinenserne var i 1990’erne (og er i nogen grad stadigvæk) venstrefløjens ”darlings” på linje med ”sambasocialisterne” på Cuba. Men mon ikke begejstringen for bekendtskabet er ved at kølnes en del steder.