Ekspert: Inden den ny gymnasiereform er på plads, er politikerne allerede i gang med at ødelægge den

Der forhandles om en ændring af Gymnasiereformen af 2005 i øjeblikket.

 

En af de ændringer, der synes at være bred enighed om, er, at der skal skæres ned på antallet af studieretninger.

 

Færre studeiretninger

Den større frihed, reformen gav gymnasierne, har nemlig fået dem til at opfinde over 200 forskellige studieretninger, og dette virvar af forskellighed har skabt forvirring om, hvad en studentereksamen er for en størrelse.

 

De videregående uddannelser klager over det lavere faglige niveau og over, at det er svært at vide, hvad studenterne kan forventes at kunne. Regeringen har derfor foreslået en reduktion til 90 retninger inden for 11 hovedretninger, og de borgerlige partier vil skære endnu mere ned.

 

Mere frihed til private gymnasier

Derfor er det besynderligt, at de borgerlige partier nu taler varmt for at give de private gymnasier mere frihed til selv at bestemme, hvordan de vil udforme deres skoleskemaer og uddannelsesforløb.

 

Det vil have den stik modsatte virkning af det forslag, man netop har stillet for gymnasiereformen.

 

Hvis der bare var tale om større frihedsgrader mht pædagogik og lign., ville der ikke være større problemer ved forslaget, men det, de borgerlige partier foreslår, er i realiteten at give skolerne mulighed for at ændre på fagrækken og på de enkelte fags indhold og omfang.

 

Det vil betyde, at der vil opstå forskellige studentereksaminer med forskelligt fokus og med forskelligt fagligt niveau.

 

Det vil oven i købet ikke bare komme til at gælde for de private gymnasier, for det er en illusion at tro, at sådanne frihedsgrader kan isoleres til de private gymnasier.

 

Læs også
Nu er de borgerlige i Sverige bange: De vil sætte militæret ind – “i krig bruger man alle midler”

Efter at de offentlige gymnasier blev selvejende institutioner, er der nemlig meget lille forskel mellem gymnasiernes status.

 

Det vil blive noget nær umuligt at forklare, hvorfor de selvejende gymnasier ikke skal have de samme frihedsgrader som de private. Altså er vi lige vidt.

 

De borgerlige partiers ordførere udtaler besværgende, at det vil være en forudsætning, at det faglige niveau sikres, og at det forbedres i forhold til i dag.

 

Politikerne har et stort ansvar

Men det er jo ikke kun gymnasiernes fejl, at det faglige niveau i gymnasiet i dag er lavere, end det var før reformen.Det er i høj grad politikernes ansvar.

 

De vedtog næsten enstemmigt Gymnasiereformen af 2005, der sænkede det faglige niveau. Hertil kom så en karakterreform, der garanterede karakterinflation, så der nu gives højere karakterer for en svagere præstation, og en taxameterfinansieringsmodel for gymnasiet, der motiverer skolerne til at optage uegnede elever, som de så giver de nødvendige karakterer, for at de kan bestå studentereksamen og dermed finansiere skolens drift.

 

Interessant nok var det tidligere fortrinsvis de private gymnasier, der lod sig friste af en sådan økonomitænkning.

Læs også
Vidner til vold vælger ofte at blande sig

 

Det er ikke ved at give flere frihedsgrader til de private gymnasier (og senere også de selvejende gymnasier), man løser gymnasiets problemer. Tværtimod vil man forøge dem.

 

Hvis der opstår en række parallelgymnasier med hvert deres sigte, bliver der problemer både med gymnasiets almendannende funktion og med dens studieforberedelse.

 

Almendannelsen vil blive forskellig i de forskellige skoler, og en friere fagrække vil resultere i en vægtning af fagene og deres niveau, som vil stille eleverne helt forskelligt i forhold til de videregående uddannelser, som derfor må vurdere en studentereksamen forskelligt afhængigt af, hvor den er taget.

 

Der vil også komme gymnasier, som bevidst satser på at udbyde de lette fag og fagkombinationer, så eleverne kan bestå og få et højt gennemsnit ved studentereksamen, der vil stille dem bedre end elever fra andre skoler. Det vil også taxameterordningen motivere til.

 

National standard

Undervisningsminister Christine Antorini har ret, når hun udtaler, at det afgørende er at fastholde en national standard for en studentereksamen. Det er det, gymnasieloven sikrer i dag, altså at en student har samme muligheder med sin studentereksamen, uanset hvor den er taget.

 

Læs også
Der er i den grad brug for en ændring i holdning og adfærd omkring affald hos en betydelig del af landets befolkning

De private skoler, vi har i dag, også de der har en særlig observans, er alle ligesom de selvejende gymnasier bundet af gymnasielovens krav om ens fagrække og ens eksamen. Det sikrer trods alt et fagligt niveau af en vis ensartet højde. Det bør man ikke lave om på.

 

Uffe Gravers Pedersen er tidligere Undervisningsdirektør

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…