Regeringen sikrer åbenhed om DONG-sagen
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har nu overtaget den såkaldte DONG-sag, som forfulgte og sled på tilliden til SR-regeringens finansminister, Bjarne Corydon.
Venstre-regeringen kan naturligvis ikke ignorere, at Blå bloks største parti, Dansk Folkeparti (samt Enhedslisten) har gentaget deres krav om indsigt i salget af DONG til Goldman Sachs. Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen har mandag den 3. august igen insisteret på at se papirerne: “Vi vil stadig se de andre bud, der har været omkring salget af DONG.
Det ville vi før valget, og det vil vi også efter valget. Det er rigtig vigtigt for os,” sagde René Christensen.
Venstre, Konservative og Liberal Alliance støttede i januar 2014 salget, og partierne har hidtil holdt lav profil i forhold til Dansk Folkepartis og Enhedslistens kritik af den tidligere finansministers håndtering af tilsynet med DONG og selve salget af aktierne til Goldman Sachs.
DF-formand og næstformand for Folketingets Finansudvalg, Kristian Thulesen Dahl, klagede efter et samråd i Finansudvalget i slutningen af april til Folketingets Præsidium over, at finansministeren ikke ville fremlægge alle oplysninger om DONG-salget til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg.
Folketingets Præsidium kritiserede Corydon
Folketingets Præsidium har naturligvis ikke accepteret Corydons forsøg på at afskære Folketinget fra oplysninger, men tværtimod skarpt kritiseret den daværende finansminister for ikke at have givet Folketinget alle oplysninger i forbindelse med salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs sidste år.
Finansminister Bjarne Corydon demonstrerede før valget at han måske ikke var så klog, som nogle ellers mente. I hvert fald afviste han dumstædigt at foretage sig noget i anledning af Præsidiets kritik: “Præsidiet giver en god gennemgang af de hensyn, der skal tages i de her sager. Deres vurdering er, at vi har fulgt de regler, der gælder. Der kan være tungtvejende hensyn til statens økonomiske interesser, som man bliver nødt til tage i den her type sager, og det er jo det, vi har gjort,” udtalte Corydon til TV 2 News.
Blev Cordydon reddet af valget?
Dansk Folkeparti og Enhedslisten var inden valget rasende over Corydons afvisning og indkaldte ministeren til et nyt samråd i Finansudvalget, som imidlertid pga valget aldrig blev afholdt.
Det er almindeligt kendt, at der i SF og store dele af Socialdemokratiet fortsat er betydelig modstand mod salget af DONG-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Det interessante er, om Socialdemokratiet stadig vil være loyal over for Corydons afvisning af aktindsigt.
Hjort Frederiksen finder en løsning
Goldman Sachs, der angiveligt rådgives af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, har meddelt at man ikke har indvendinger mod at Finansudvalget får indsigt i aftalen. ATP har ligeledes erklæret sig som tilhænger af åbenhed, og finansminister Claus Hjort Frederiksen har allerede tilkendegivet, at han sammen med Folketingets partier finder en løsning for under fortrolighed at give indsigt i DONG-handlen.
Hvis de Konservative og Liberal Alliance ikke støtter en mindelig løsning, der kan accepteres af regeringen, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil DE pludselig have et mega forklaringsproblem.
Kirke- og Kulturminister Bertel Haarder har allerede peget på, at man tilbage i 1980 fandt en løsning, hvor Folketinget fik indsigt i daværende energiminister Poul Nielsons ”klokkerene” olieaftale.
Poul Nielsons “klokkerene” olieaftale
Baggrunden var, at daværende energiminister Poul Nielson (S) i april 1980 indgik en ”klokkeren” kontrakt med Saudi-Arabien. Sådan sagde han, da han som minister skulle redegøre for, om der var en skjult politisk dagsorden bag en kommerciel aftale med Saudi-Arabien i 1980 om olieleverancer til Danmark.
Formelt set var aftalen indgået af DONG, og energiministeren afviste alle anmodninger om indsigt med, at det var en kommerciel aftale og offentliggørelse ville kompromittere DONG’s muligh, eder for a operere på det kommercielle marked. Kontrakten var imidlertid kendt af en større kreds, og opstandelsen drejede sig om en klausul om transport på saudiske skibe.
Klausulen havde ingen større betydning havde, eftersom saudierne langtfra rådede over tilstrækkelig skibskapacitet. En anden anke var en såkaldt ”miskreditklausul”, som i virkeligheden handlede om forretningsmæssige forhold og ikke egentlig udenrigspolitik. Altså at Danmark i denne aftale ikke forpligtede sig til at forholde sig udelukkende positivt til den islamiske verden og Saudi-Arabien i særdeleshed. Imidlertid bidrog den kendsgerning, at der i tilsvarende svenske og finske kontrakter ikke var en tilsvarende klausul, til kritikken. Nielson måtte opleve kritik også fra egne partifæller, og sagen truede med at udvikle sig til et spørgsmål om Folketingets mistillid til Poul Nielson. Til sidst måtte han tillade medlemmerne af Folketingets Energipolitiske udvalg at se kontrakten. Udvalgets medlemmer fik mulighed for én efter én at læse kontrakten, men uden at der måttes kopieres fra aftalen, skrive af fra den, eller på anden måde viderebringe informationer.
Vil Corydon ligesom Nielson erkende sine fejl?
Det korte af det lange er, at Poul Nielson selv i sin selvbiografi ”En hel Nielson” fra 2011, har erkendt, at han formidlede aftalen dårligt ved selv at kalde den klokkeren, og ved ikke med det samme at tage tyren ved hornene og tillade indsigt, selvom han derved måske ville omgå aftaleparternes forståelse om hemmeligholdelse af traktatens ordlyd.
Det skal blive spændende at se hvordan Bjarne Corydon i sine erindringer til sin tid vil beskrive hans egen håndtering af salget af DONG Energy til Goldman Sachs.
