De sammenbrudte forhandlinger om asylpolitik sætter den borgerlige lejr i en meget farlig situation

Google street view

Mandag konkluderede integrationsminister Inger Støjberg, at der ikke kunne laves en bred aftale om asylpolitikken.

 

Dansk Folkeparti ville ikke være med i en samlet aftale, fordi regeringen ikke ville forpligte sig til at etablere statslige flygtningelandsbyer, der kan aflaste kommunerne.

 

Regeringen ville i første omgang undersøge grundlaget for flygtningelandsbyer og derefter indkalde til forhandlinger om sagen. Inger Støjberg og finansminister Claus Hjort Frederiksen henviste til, at man måtte kende de økonomiske og praktiske konsekvenser, før man gik videre.

 

I stedet lægger regeringen nu den stribe af forslag til stramninger, som der er bred enighed om, ned i folketingssalen. Her vil disse forslag blive stemt igennem med stort flertal, idet også Socialdemokraterne er med.

 

Tilliden har manglet

To faktorer synes at have medvirket til, at Dansk Folkeparti valgte konfrontationen med regeringen i spørgsmålet om flygtningelandsbyerne.

 

Den ene er det angreb på partiet, som Venstre foretog på sit landsmøde, lige da kampagnen op til folkeafstemningen gik i gang. Inger Støjberg kaldte Dansk Folkepartis budskaber i kampagnen for både ”falske” og ”uhæderlige”.

 

Dette ganske voldsomme udfald skabte nag i regeringens store støtteparti. Der blev da heller ikke lagt fingre imellem i de to partiers opgør frem mod folkeafstemningen.

 

I forhandlingerne om asylpolitikken har Dansk Folkeparti ligeledes signaleret, at man ikke mener at skylde regeringen noget. Tilliden har manglet, og det har givetvis ikke gjort det lettere at lave en aftale.

 

En anden overvejelse

Men der kan også ligge en anden overvejelse bag Dansk Folkepartis nej til en aftale:

 

Partiet regner simpelt hen ikke med, at en aftale som den, regeringen lagde op til, vil være nok til at opnå en kraftig nedgang i asylstrømmen.

 

Ved at holde sig ude af en samlet aftale vil man stå mere frit til at kritisere den, når eller hvis det viser sig, at asylpresset fortsat vil være meget stort. Man vil så være partiet, der taler de betrængte kommuners sag og kræver aflastning af dem i form af flygtningelandsbyerne.

 

Dansk Folkeparti kan meget vel få ret i, at de nye forslag ikke vil være nok til at få asyltallene bragt meget længere ned. Forslagene vil givetvis gøre en mærkbar forskel. Men de rækker næppe.

 

Måske kan dårligt vejr lægge en dæmper på trafikken her i vintermånederne. Men der er grund til at frygte, at strømmen igen vil nå fuld styrke bagefter.

 

Farligt for de borgerlige

Det er meget farligt for de borgerlige partier, hvis man møder dette pres i en dyb intern splid om, hvad der bør gøres.

 

Kombinationen af fortsat massiv tilstrømning og indbyrdes uenighed og opgør vil give Socialdemokraterne store muligheder.

 

Faren for de borgerlige vil ikke kun være til stede i asylpolitikken. Hvis der er ondt blod mellem Venstre og Dansk Folkeparti, kan det blive meget svært at nå til enighed om skattelettelser til foråret. I det hele taget vil den økonomiske politik lide skade.

 

Derfor kan regeringen ikke nøjes med at få de nye asylstramninger, som man er enige om, stemt igennem Folketinget.

 

Den vil være nødt til at forberede nye initiativer. Både af hensyn til løsningen af problemerne, af hensyn til den selv og af hensyn til blå bloks sammenhold og opbakning i befolkningen.

 

Det vil således være en fejl, hvis regeringen nu bare begraver tanken om flygtningelandsbyer. Den vil gøre bedst i at gå videre med at undersøge ideen i et forsøg på at finde en holdbar udgave, som også Dansk Folkeparti kan tilslutte sig.

 

Grænsekontrol

Derudover er det på høje tid at få indført grænsekontrol.

 

Inger Støjberg har fremlagt et lovforslag om et såkaldt transportør-ansvar. Det skal gøre det muligt, at man pålægger transportselskaber at kontrollere passagerernes ID-papirer. Det kan for eksempel være DSB.

 

Systemet findes i både Sverige og Norge, og det ser ud til at virke. Sverige vil efter al sandsynlighed snart gøre det til et krav, at alle indrejsende til landet skal medbringe pas eller anden legitimation.

 

Mange asylansøgere rejser uden ID-papirer (en stor del har bevidst smidt dem væk) eller på falske papirer. Derfor gør det en betydelig forskel, at de vil blive mødt med kontrol.

 

Det mest effektive er, at denne kontrol gennemføres af politifolk, der har et trænet blik til at vurdere pas og papirer. Men det er bedre end ingenting at lade transportørerne kontrollere. Eller en kombination af transportører og politi.

 

Det haster

Tilsyneladende vil regeringen kun indføre transportør-ansvaret, hvis Sverige gennemfører det i fuld skala. Den synes ikke at have noget selvstændigt ønske om at indføre grænsekontrol for at bremse den nuværende hastigt voksende tilstrømning til Danmark.

 

Man hører for tiden heller ikke meget til Dansk Folkeparti, når det gælder grænsekontrollen, der har været partiets helt store mærkesag?

 

Det haster med at tage flere initiativer. Det haster med at begrave stridsøksen i den borgerlige lejr. Det haster med at få skabt en sammenhængende asylpolitik, der er i stand til at håndtere de meget vanskelige vilkår, som den enorme tilstrømning giver.

 

De nuværende forslag er markante, men efter al sandsynlighed ikke tilstrækkelige.

 

I den situation vil en fortsat borgerlig borgerkrig være meget farlig.

Del på Facebook