diskret fremstilling i retten, men ikke Strauss-Kahn, eller DSK som han også kaldes.
Det bliver således i fuld offentlighed, at sagens hovedperson skal søge at overbevise dommerne om, at han ikke vidste, at de kvinder, som en broget kreds af venner stillede til hans rådighed under orgier i Washington, New York, Lille og Paris, var prostituerede. Kun således kan den fordums chef for den internationale valutafond IMF undgå at blive kendt skyldig i rufferi og alfonseri.
Fransk definition af en alfons
I den gængse opfattelse er en alfons en mand, som sender prostituerede ud at trække på fortovsfliser og lever højt på deres surt tjente penge. Men i Frankrig er loven anderledes, som det også fremgår af anklageskriftet i sagen mod Strauss-Kahn.
Alfons er også en mand, som nyder en prostituerets ydelser uden at betale hende. Derfor er det så afgørende betydningsfuldt for DSK at overbevise retten om, at han troede, at det var piger, som af egen fri vilje dyrkede sex med ham.
Politiet har aflyttet hoteldirektøren, som omdannede det pæne Hotel Carlton til et luksusbordel og den belgiske ejer af en massageklinik, som stillede sine massagepiger til rådighed for orgierne på begge sider af Atlanten. I telefonsamtaler, som politiet aflyttede, omtalte de prostituerede som “varer” eller “materialerne”. På den baggrund er det mærkeligt, at den ellers højt begavede liebhaver til republikkens højeste embede, ikke gennemskuede et sådant sprogbrug.
Den svenske lov om at gøre det strafbart at være sex-kunde blev også forsøgt indført i Frankrig, men lovforslaget blev hurtigt taget af bordet. Så Strauss-Kahn kan ikke straffes som libertiner, men derimod som alfons, hvis han må opgive påstanden om at være uvidende om, at han betjente sig af prostituerede.
En skærpende omstændighed vil være, at han stillede en privat lejligheds til rådighed for udskejelserne, når sex-orgierne blev henlagt til Paris
Drømmen om at blive præsident
Faktisk opgav Strauss-Kahn ikke drømmen om at blive præsident, da han vendte hjem fra New York som frikendt efter at have betalt den afrikanske stuepige på Hotel Sofitel et klækkeligt beløb for at opnå forlig. Han gik offentlig bodsgang i TV og beklagede, at han havde skuffet sin kone, sin familie og sine venner, men at han altid havde haft Frankrigs ve og vel for øje.
Socialistpartiet var villigt til at slå en streg over skandalerne, da DSK blev anset for den bedste mulighed for at forhindre Nicolas Sarkozy i et opnå genvalg. Og den dag i dag mener mange franskmænd, at Strauss-Kahn ville have været en bedre præsident end Francois Hollande, der ikke klarede sig godt under den økomiske krise.
Toneangivende medlemmer af det jødiske samfund var knap så fortrøstningsfulde, selv om en avis i Israel netop havde kåret Strauss-Kahn til den femte mest indflydelsesrige jøde i verden. De nærede bekymring for, om DSK virkelig kunne leve op til løfter om et nyt og bedre liv.
Den bekymring viste sig berettiget. Ballonen revnede, da Strauss-Kahns navn dukkede op i forbindelse med oprulningen af Hotel Carlton-affæren. Og DSK gik på ny i fjernsynet for at meddele, at nu havde han opgivet alle tanker om at blive præsident.