Hun kritiserede den hovedløse indvandring og blev forfulgt af en politisk korrekt journalist – nu får han sine egne metoder at føle

Modelfoto og Niklas Orrenius (Wikimedia)

Navnet Julia Caesar er i disse dage på mange læber i Sverige. Den indvandringskritiske pensionerede journalist er gået til modangreb på to journalister som har chikaneret hende på det groveste. Det har udløst en bølge af sympati og hadefulde modangreb på journalisterne.

 

Sagen viser hvor meget den politisk korrekte elite er lagt for had i befolkningen, og hvor stor magt de kritiske røster har fået takket være de nye netmedier.

 

Julia Caesar

Julia Caesar har siden 2010 skrevet kritiske artikler om den hovedløse svenske indvandringspolitik. Det kan være farligt i Sverige, hvor der er en stor gruppe venstreekstremister som med trusler og vold bekæmper dem, der kritiserer indvandringen og dens konsekvenser.

 

Derfor skal dem, der ytre sig med indvandringskritiske holdninger, passe på. Det er forklaringen på, at Julia Caesar er et dæknavn for en 70-årig pensioneret journalist fra Dagens Nyheter.

 

Hun optræder ikke alene anonymt, hun udgiver heller ikke sine artikler i Sverige, men på den danske blog, Snaphanen.dk.

 

Alligevel bliver hun særdeles meget læst i Sverige. Læsertallet for de mest populære artikler har været oppe på 30.000, siger Steen Raaschou fra Snaphanen til Den Korte Avis.

 

Derfor blev hun i stigende grad en torn i øjet på det politiske korrekte Sverige.

 

Politisk korrektes chikane

I årevis har journalisterne, politikere og andre fra ’eliten’ vænnet sig til, at de kunne te sig særdeles groft overfor dem, der kritiserede indvandringspolitikken.

 

Det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne måtte finde sig i den groveste form for omtale unde mulighed for at svare på kritikken. Deres møder er blevet stormet og ødelagt af venstreekstremister. Medlemmer er blevet slået ned og forfulgt.

 

Læs også
DA: Kommuner kan spare millioner ved færre indvandrere på offentlig forsørgelse

Derfor var der også journalister som ville lukke munden på Julia Caesar. Og de troede, at der var frit slag.

 

I gennem et år er hun på den mest modbydelige måde blevet forfulgt af især én journalist. Niklas Orrenius fra Dagens Nyheter. Men freelancejournalisten Annika Hamrud var også med.

 

Orrenius opsøgte Julia Caesar fire gange. To gange på mail og to gange i hendes hjem og øde beliggende sommerhus. Formålet var at få et interview. Derved ville hendes identitet blive afsløret, hvilket kunne være farligt og gøre det svært at skrive.

 

Hun var i hele den lange periode, chikanerne stod på, bange? Ville han opsøge hende igen? Var der andre der ville gøre det? Ville de overfalde hende, som de havde overfaldet medlemmer af Sverigsdemokraterne?

 

Julia Caesar går til modangreb

Til sidst fik hun nok. Hun gik til modangreb.

 

Lørdag skrev hun en kronik på snaphanen.dk. om hele forløbet. Her beskriver hun konkret og detaljeret, hvad der er sket. Hendes nej blev ikke respekteret. Hendes naboer blev udspurgt. Der blev banket på hendes dør og råbt ind ad vinduerne.

Læs også
Tyrkiet oversvømmer Europa med migranter

 

Hun vidste ikke, hvilke konsekvenser hendes kronik med kritik af journalisterne kunne få. Var der venstreekstremister, som ville opsøge hende? Ville pressen hænge hende ud?

 

Nej, det er nærmest det modsatte, der er sket.

 

Reaktionerne har været massive.

 

Artiklen er på få dage læst af over 300.000.

 

Niklas Orrenius får lov til at mærke sine egne metoder

Det er Niklas Orrenius som nu skal stå til regnskab i pressen for sine handlinger.

 

Læs også
Hvidvasker Sverige sin antisemitisme? – en beretning om, hvor galt det står til i Malmø

Nu er det ham, som føler sig truet og forfulgt selv i sit eget hjem.

 

Og det har været meget ubehageligt kan man forstå. En artikel i Dagens Medier har denne overskrift:

 

”Det har været to døgn med hadefulde trusselssamtaler”

 

”Lørdag aften begyndte telefonen at ringe. Og det har været to nætter med had og trusler”.

 

Både Orrenius og Hamrud siger, de har fået flere mordtrusler.

 

Mordtrusler og andre trusler hører ikke hjemme i et demokrati. Sådanne reaktioner skal der tages skarpt og utvetydigt afstand fra.

 

Læs også
Likvideringen af 31-årig kvindelig læge i Malmø: Hun fik det dræbende skud, da hun lå på jorden – en medgerningsmand er anholdt

Men man må konstatere, at Niklas Orrenius har fået sine egne metoder at føle.

 

Han er også blevet genstand for kritiske interviews i de etablerede medier.

 

Radioprogrammet ”Granskning Sverige” har gravet i hans eventuelle samarbejde med den venstreekstreme gruppe Reseachkollektiet.

 

I programmet kan man hører ham bliver udspurgt om det er rigtigt, efterfulgt af hans vævende og undvigende svar.

 

Mange fra det politisk korrekte miljø har bakket Orrenius og Hamrud op. Blandt andet på et møde i Publicistklubben.

 

Men det ændre ikke ved, at situationen er et helt andet end for blot få år siden.

 

Læs også
Sverige asyl-amok: Har alene i år uddelt langt over tredive tusinde statsborgerskaber og modtaget et hav af asylansøgere

Internettets betydning og had til journalister

De politisk korrekte er i årevis sluppet godt fra grov forfølgelse af dem, der kritiserede indvandringspolitikken. Men nu er stemningen ved at vende.

 

Sverigedemokraterne ligger meget højt i alle meningsmålinger og har sågar været Sveriges største parti i YouGov. Borgerne er begyndt at tale åbnet om de mange problemer, og medierne laver artikler og TV-indslag om kriminalitet og muslimske parallelsamfund.

 

Før i tiden kunne de etablerede medier slippe godt fra at bryde med etiske principper, sådan som Orrenius har gjort det. Men i dag er verden en helt anden blandt andet takket være internettet. Her kan alternative medier skrive de informationer, som er underbelyste eller  censureret væk i de etablerede medier. Og de har ofte høje læsertal. Det skriver svenskeren Lars Bern på sin blog.

 

Desuden viser hele forløbet det enorme had, som mange føler for de etablerede journalister. Det skriver Chang Frick fra NYHETERIDAG. Han beskriver, hvordan han selv er blevet chikaneret og kaldt racist, fordi han har beskrevet problemerne med manglende integration og parallelsamfund.

 

Annika Hamrud afslører hvem Julia Caecar er

Julia Caecar har længe vidst, at hendes rigtige navn før eller siden ville blive offentliggjort af hendes fjender. Det skete her til morgen. Annika Hamrud offentliggør navn og foto i Expressen. Du kan se det her:

 

http://www.expressen.se/kultur/hon-ar-julia-caesar/

 

Her kan du læse Julia Caesars kritik af journalisternes metoder:

http://snaphanen.dk/

http://http//snaphanen.dk/2015/08/29/sondagskronika-mardrommen/

http://www.dagensmedia.se/nyheter/print/dagspress/article3926510.ece

http://www.journalisten.se/nyheter/mordhot-mot-dns-niklas-orrenius

http://nyheteridag.se/darfor-hatas-du-som-journalist/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…