Mandag aften mødtes stats- og regeringscheferne for Eurolandene for at drøfte de reformforslag, som den græske regering efter et langvarigt tovtrækkeri nu har fremlagt – ledsaget af forsikringer om, at de græske forslag vil sikre ”en god løsning” for alle! Hvor er det nu, vi herhjemme har hørt noget lignende, der heller ikke passede?
Vil Grækenland udtræde af Euroen og af EU?
Forslagene er ikke offentliggjort, men ifølge flere medier var det umiddelbare indtryk forud for Eurogruppens forberedende finansministermøde i Bruxelles mandag åbenbart positivt. Mødet sluttede alligevel midt på eftermiddagen uden nogen løsning på den græske gældskrise. Ifølge flere medier havde Eurogruppen svært ved reelt at forholde sig til de nye græske forslag, da den græske regering havde oversendt forkerte udgaver af deres reformforslag til deres forhandlingsparter.
Det vides ikke om grækerne bevidst spreder forvirring, men ifølge nyhedsbureauet Reuters skulle grækerne i deres nye forslag have gjort indrømmelser over for deres kreditorer ved blandt andet gradvist at hæve pensionsalderen til 67 år samt hæve momsen til 23 procent på en række varer.
Eurolandenes møde mandag aften vil være afgørende for Grækenland: Vil Grækenland gå fallit, må Grækenland forlade Euro’en og måske også EU?
Senere på ugen vil EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til ordinært EU-topmøde torsdag- fredag, men det er i realiteten alene Eurolandene, der kan tage stilling til de økonomiske aspekter. Grækenlands økonomi er lille, og Euro-landene har haft tid til at forberede sig på at Grækenland eventuelt udtræder af både Euroen og EU, så realøkonomisk vil situationen kunne håndteres.
Alligevel vil de politiske konsekvenser af et eventuelt Grexit være omfattende, og det må f.eks. forventes at Eurokursen i forhold til dollar vil blive påvirket. På den anden side vil det måske have en gavnlig disciplinerende effekt på de tilbageværende EU-lande, der i fremtiden vil sikre en bedre overholdelse af de fælles spilleregler.
Den traumatiske baggrund
Når baggrunden for den nuværende græske tragedie studeres nærmere, ved man ikke, om man skal le eller græde. Grækerne fik lov til at tilslutte sig eurozonen fra 1.januar 2001, selv om EU’s krav om mindre end 3 pct. underskud i statsbudgettet og mindre end 60 pct. gæld af BNP langtfra var opfyldt. Statsbudgettet var i øvrigt svært gennemskueligt. Forsvarsbudgettet var f.eks. holdt uden for statsbudgettet. Som begrundelse blev anført, at budgettet skulle hemmeligholdes pga. det anspændte forhold til Tyrkiet.
Et andet eksempel var den statsejede jernbane, der havde flere ansatte end rejsende. Statsbanerne udstedte aktier, som blev opkøbt af særligt statsligt selskab, så opkøbet ikke kom ind i statsbudgettet som en udgift. Efterhånden er der afsløret en række andre eksempler på kreativ bogføring, som revisorerne i bagklogskabens lys nok burde have gennemskuet allerede i 2001.
Hjælpepakken fra IMF, ECB og EU
I 2009 var det slut. Den samlede gæld var nået op på knap 180 pct. af det græske BNP. Selvom en del af gælden er ganske langfristet og relativt lavt forrentet, har Grækenland massive underskud på handels- og betalingsbalancen, og udenlandske private investorer og långivere ville ikke røre Grækenland med en ildtang. Den daværende regering måtte indgå en aftale om en redningspakke med IMF, ECB og EU-Kommissionen.
Som modydelse for den gigantiske hjælpepakke på mere end 20 milliarder Euro krævede IMF, ECB og EU-Kommissionen, at grækerne gennemførte et omfattende reformprogram, herunder ikke mindst helt nødvendige arbejdsmarkeds- og pensionsreformer, effektivisering af skattesystemet og en stram finanspolitik, herunder en betragtelig forhøjelse af momsen. For at have en vis sikkerhed for at betingelserne blev opfyldt, holdt kreditorerne den sidste bistandsrate på 7, 2 mia. Euro tilbage.
Græsk folkelig modstand og regeringsskifte
Den folkelige opfattelse i Grækenland var, at det var et fåtal, der havde profiteret af at køre den græske økonomi i sænk, og de brede lag i den græske befolkning var ingenlunde begejstrede for udsigten til en længere periode med ”blod, sved og tårer”. Det venstreorienterede parti Syriza i Grækenland dannede regering efter den klare valgsejr i januar 2015.
Valget blev ikke mindst vundet på løftet om, at Syriza ville afvise mange af de sparekrav, som EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF havde stillet som forudsætning for den ydede milliardstøtte til den fallerede græske økonomi.
Trods valgløfterne indgik Syrizia den 20. februar en aftale med de 3 kreditorer om en 4 måneders forlængelse af krisepakken. Ved forlængelsen, blev det betonet, at det var en klar forudsætning for IMF, ECB og EU-Kommissionen, at Syrizia dokumenterer viljen til at gennemføre en række reformer, før der kunne blive tale om at frigive den sidste rate på 7,2 mia. Euro.
Græske krumspring
Regeringschefen Alexis Tsipras og finansminister Varoufakis har i alle EU-hovedstæder og ved Topmøder og ministermøder ”sunget og danset” for at undgå kriseindgrebene, men foreløbig har troikaen med Tyskland som den mest faste i kødet været ubøjelige.
Den græske regering har efter forsøg på at få hjælp i både Peking og Moskva erkendt, at de ikke kan unddrage sig ansvaret. Der er taget skridt til at sælge Athens havn i Piræus, ligesom en lang række fyringer og nedskæringer i den offentlige sektor endnu ikke er trukket tilbage, som det blev lovet i valgkampen.
Knald eller fald i juni
Juni har hele tiden været betragtet som afgørende for den græske krise. Forlængelsen udkløber med udgangen af juni og den 5. juni forfaldt et afdrag til IMF på godt 300 millioner Euro. I alt skulle Grækenland i løbet af juni afdrage 1,5 milliarder Euro til IMF.
Grækenland benyttede sig imidlertid af et smuthul i IMF-reglerne, der gav mulighed for at samle alle månedens forfaldne betalinger i én samlet betaling ved slutningen af måneden. Grækenland har derfor endnu ikke betalt.
Realiteten er, at Grækenland ikke har pengene, og at man derfor desperat prøver at få frigivet sidste del af hjælpepakken fra EU, ECB og IMF på 7,2 mia. euro.
Ud over renter og afdrag på statsgælden skal den græske regering også betale deres hjemlige regninger – lønninger til de offentligt ansatte og pensionister og andre på overførselsindkomst. Hvis den græske regering ikke får overbevist kreditorerne og frigivet krisehjælpen, vil man forsøge at skrabe penge sammen ved f.eks. at inddrage kontante beholdninger, kassekreditter og andre trækningsmuligheder i statslige institutioner, virksomheder og i den græske udenrigstjeneste. I det omfang det ikke række, må man uddele gældsbreve.
Den aktuelle situation i Grækenland
Arbejdsløsheden er steget dramatisk, og er nu tæt på 30 pct. Ikke mindst er ungdomsledigheden problematisk, og velkvalificerede unge forsøger at slå sig igennem i udlandet. Grækenland har over 700.000 statsansatte i et land med kun ti millioner indbyggere. De offentligt ansatte og pensionisterne har allerede måtte tåle flere reduktioner i løn og ydelser, og hvis kreditorerne krav skal imødekommes venter flere prøvelser.
Sort økonomi udgør 25 pct. af græsk BNP, og omkring en tredjedel af de udskrevne skatter bliver aldrig indkrævet. Grækenland er plaget af omfattende korruption og nepotisme sammen med lovgivning, der tidligere sikrede alle offentligt ansatte (såvel i høje som lavere stillinger) ansættelse på livstid, så de ikke kan afskediges. Det betyder, at den græske offentlige sektor er en af Europas mest ineffektive.
Svindel med lønninger og pensioner koster Grækenland millioner af euro i året. Det græske folkeregister rummer så store svagheder, at pårørende ved at undlade at oplyse om dødsfald, kan fortsætte med at hæve afdødes pension.
Et særligt problem er de mange illegale indvandrere. EU’s grænsebureau Frontex anslår, at trods omfattende EU-støtte til grænsekontrollen kommer en væsentlig del af den ulovlige indvandring til EU-lande stadig gennem Grækenland. Grækenland har ikke selv økonomisk mulighed for at tage sig forsvarligt af sine asylsøgere, registreringen er mangelfuld og tilbagesendelse fra andre EU-lande er derfor nytteløst.
Bankerne er det akutte problem
Det største og mest akutte problem er banksektoren. Grækerne har i meget stort omfang taget deres opsparing ud af bankerne, og sat pengene i f.eks. biler og andre værdier. Hvis den Europæiske Centralbank ikke op til weekenden havde forsynet de græske banker med yderligere likviditet, ville mange banker formentlig ikke have åbnet mandag morgen. Men hvis der ikke findes en løsning, er det et spørgsmål om dage, før Grækenland kollapser.
Det korte af den lange tragedie er, at Grækenland i mange henseender er en fejlslagen stat, som under alle omstændigheder – inden for euroen eller udenfor – kan se frem til mange år med store problemer.
Danmarks rolle
Danmark står uden for Euroen og derfor sidder vi ikke med ved bordet i Eurogruppen. Vi har således heller ikke umiddelbart udsigt til at lide tab på de lån, der ydet som led i hjælpepakkerne til Grækenland, hvis Grækenland går bankerot.
Danske pengeinstitutter og private kan dog imødese tab på eventuelle tilgodehavender i Grækenland, og rejsende i Grækenland tilrådes at medbringe rigeligt med kontanter, fordi der kan være risiko for at bank- og kreditkortsystemerne bryder sammen.
Trods Danmarks placering på sidelinjen har det ikke afholdt Enhedslisten fra at foreslå, at det danske Folketing skulle vedtage en erklæring til støtte for den græske regerings krumspring for at unddrage sig kravene fra kreditorerne. Forslaget lød:
”Finanskrisen og sparepolitikken har medført stor arbejdsløshed og social nød i mange EU-lande. Folketinget opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at fremme beskæftigelse og social genopretning. På den baggrund opfordrer vi regeringen til at sige nej til EU’s urimelige krav til Grækenland om at skære ned på velfærden, forringe overenskomster og sælge ud af de offentlige værdier. EU skal respektere den græske befolknings demokratiske valg”.
I Folketinget støttede Socialdemokratiet ikke forslaget fra Enhedslisten, men den socialdemokratiske folketingskandidat i Aarhus, tidligere økonomisk Vismand, Christen Sørensen, har været inde på det samme. Tyskland skal besinde sig over for Grækenland, som alligevel aldrig kommer til at betale dets uhyrlige gæld, og den krævede sparepolitik vil forarme grækerne.
Den indflydelse Christen Sørensen måtte have haft som Vismand i de økonomiske ministerier har folketingskandidaten for længst sat over styr. Selvom Danmark ikke er en del af eurozonen, har regeringen politisk støttet, at der blev stillet krav til den græske regering.
Selvom Christen Sørensen ikke blev valgt til Folketinget har han en pointe; Hvis den græske regering til sidst måtte bøje sig og imødekomme alle krav fra kreditorerne, har vi ingen sikkerhed for, at kravene reelt vil blive indfriet – i hvert fald vil de ikke blive indfriet i den nuværende græske regerings embedsperiode, men snarere ”ad den græske kalender”, dvs. aldrig!
