Migrantruter til Europa
Indvandringen til Europa sker enten med fly eller via en af otte migrantruter, der fører over Middelhavet eller landjorden til Europa.
Frontex har opgjort antallet af illegale grænseoverskridelser via disse ruter for årets første fire måneder. I januar – april 2015 er der sket i alt 98.586 illegale grænseoverskridelser.
Den største tilvandring er sket ad Vestbalkan ruten til Ungarn, hvorfra 39.802 indvandrere er kommet. Der er navnlig kommet mange fra Kosovo (22.907), hvis fattige indbyggere benytter menneskesmuglere for at omgå visumkravet, Afghanistan (6.402) og Syrien (5.042).
Der kom 27.565 migranter ad den østlige Middelhavsrute gennem Tyrkiet. Heraf angives 15.692 at komme fra Syrien, 5772 fra Afghanistan og 1145 fra Irak.
Den tredie mest benyttede vej til Europa går via den centrale Middelhavsrute og Apulien/Calabrien ruten til Italien, som 26.257 indvandrede ad – heraf 5118 fra Erithrea, 3.818 fra Somalia og 2.544 fra Nigeria.
Der var 1896 illegale grænseoverskridelser fra Albanien til Grækenland.
Den foreløbige opgørelse har ikke medtaget Gambia, hvorfra der i 2014 kom 8.730 migranter, og Senegal, hvorfra der kom 4.789 migranter. I 2013 kom der 2.887 irregulære migranter fra Mali.
Den demografiske udvikling i hjemlandene
Migranterne kan være tiltrukket af de velordnede velfærdsstater i Europa og udvandre fra lande præget af uro og fattigdom.
Den tyske sociolog og økonom Gunnar Heinsohn påpeger, at en befolkningsudvikling, der giver en pukkel af unge frustrerede mænd, der føler sig til overs, virker destabiliserende på samfundet.
Overbefolkning går ud over de berørte samfunds bæredygtighed, idet der opstår ressourcemangel, fattigdom, boligmangel, arbejdsløshed og uroligheder.
Ser man på nogle af de lande, der af Frontex fremhæves som væsentlige migrantlande, ses en signifikant befolkningsforøgelse i løbet af de seneste årtier.
Syrien, der hærges af Islamisk Stat, har oplevet en seksdobling af indbyggerantallet siden 1950, hvor der boede 3,5 millioner mennesker, til 22,6 mio. i 2014.
Somalia er præget af borgerkrig. Landet havde i 1950 2,4 mio. indbyggere; i dag er der 10,4 millioner, og hver kvinde føder i gennemsnit 6,1 børn.
Nigeria, der hærges af Boko Haram, har næsten seksdoblet sit befolkningsantal siden 1950, hvor der var 31,8 mio. indbyggere, til 177,2 mio. i 2014. Fertilitetsraten er 5,3 børn per kvinde.
I Albanien er indbyggertallet næsten tredoblet fra 1950 (1,2 mio.) til 2014 (3,0 mio.).
Irak er, i lighed med Syrien, hærget af Islamisk Stat. Landet har nu seks gange så mange indbyggere som i 1950 (5,1 mio.), idet der i 2014 var 32,6 millioner mennesker.
I Gambia er befolkningstallet syvdoblet fra 1950 (0,3 mio.) til 2014 (1,9 mio.).
Senegals befolkningstal femdobledes mellem 1950 (2,7 mio.) og 2014 (13,6 mio.).
I Mali er befolkningstallet firedoblet fra 1950 (3,7 mio.) til 2014 (16,5 mio.), og fertilitetsraten er 6,2 børn per kvinde.
Der er i dag 1,12 milliarder mennesker på det afrikanske kontinent, og antallet ventes at stige til det dobbelte i løbet af få årtier.
United States Census Bureau vurderer, at der i 2050 vil være 2,24 milliarder mennesker i Afrika, mens Population Reference Bureau estimerer antallet til at blive 2,4 milliarder.
Befolkningstallet i Mellemøsten er steget med en faktor 5 på et halvt århundrede: fra 44,0 millioner mennesker i 1950 til 229,4 mio. i 2014. I 2050 ventes antallet at være steget med yderligere 105 millioner mennesker.
Med disse tendenser og befolkningsfremskrivninger kan det forventes, at folkevandringernes omfang vil tiltage og øge presset på Europa.
Migranter nærmer sig Europas ydre grænser
Folkevandringerne mod Europa er tiltagende, og menneskesmuglerne bliver stadigt mere velorganiserede. Dette gør sig gældende for ruterne over land såvel som ved Middelhavet, hvor menneskesmuglerne fremtræder som rejsebureau’er.
Der indkøbes store partier af gummibåde i Kina, mens der på Facebook annonceres med sikre fartøjer, der ligner krydstogtsskibe.
I Grækenland udtaler den fungerende minister for migrationsspørgsmål, Tasia Christodoulopoulou, at man forventer op til 100.000 migranter vil krydse de græske grænser i år.
I Italien udtaler indenrigsminister Angelino Alfano, at 300.000 – 600.000 migranter langs den nordafrikanske kyst afventer at kunne krydse Middelhavet før eller siden.
Udsigten til disse store folkevandringer giver mindelser om Jean Raspails fremtidsroman ‘Le Camp des Saints‘ fra 1973, hvori han forestillede sig, at store folkemasser fra den tredie verden samtidigt udvandrer og sejler til de franske kyster, mens den oprindelige befolkning ser magtesløse til.
Jean Raspail: politikerne forstår hvad der foregår, men tier
Jean Raspail har sendt bogen ‘Le Camp des Saint’ til flere ledende politikere fra såvel venstrefløjen som højrefløjen, og de giver ham ret i, at vi står over for et stort problem, men:
“De må forstå, at det kan man ikke sige”. Politkerne kan godt se faren, men den kan ikke artikuleres offentligt. I den offentlige debat forsikrer de selvsamme politikere, at alt går godt.
Udtalelser, der støtter “nærhedsprincippet” fremfor migration
I Irak opfordrede det kristne parlamentsmedlem Khalis Ayshoa Esttaifo i 2011 sine trosfæller til at blive og kæmpe for bedre forhold i landet, ligesom han ønskede udlandets hjælp til projekter i Irak, der kunne fremme sikkerheden for landets udsatte kristne.
Asyl i Europa er ikke løsningen, sagde han, for hvis Vesten letter adgangen til asyl, går man ekstremisternes ærinde.
Morten Sodemann, leder af Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital, udtalte den 28. juni 2010 i ‘Sundhed på P1’, at det at flytte fra én kulturkreds til en anden i sig selv er så traumatiserende, at det er sammenligneligt med posttraumatisk stresssyndrom.
Man må deraf kunne udlede, at det ville være mere skånsomt at tage til et naboland.
Også Morten Kjærum har betonet det formålstjenlige i at forblive inden for samme kulturkreds. I 1993, hvor han var direktør for Det Danske Center for Menneskerettigheder, gav han ved et seminar i CSCE udtryk for, at det er bedst og billigst hvis de, der insisterer på at flygte, rejser til et naboland med samme klima og kultur, men målet må være, at de bliver hjemme.
“Nabolandene skal støttes, hvis de tager imod flygtninge, og frivillig hjemsendelse til oprindelseslandet bør opmuntres.” (Fred og Frihed nr. 2 1993)
Fornylig udtalte Morten Kjærum dog, at vi har brug for indvandringen; den er nødvendig for at undgå stilstand i Europa, så vi fortsat kan forblive et dynamisk samfund. Mange indvandrere kommer imidlertid ikke ud på arbejdsmarkedet, men det har ifølge Kjærum meget lidt at gøre med religion og kultur.
