Den danske udenrigsminister Martin Lidegaard taler med to tunger, når det handler om sanktionerne over for Rusland.
Han støtter EU, som er fast besluttet på at opretholde sanktionskursen over for Rusland og siger ovenikøbet, at det er på hans initiativ, at EU har vedtaget at blæse til kamp mod russisk propaganda.
Men samtidig plejer den radikale kulturminister de kulturelle forbindelser til Rusland.
Kultursamarbejde trodser sanktioner
Uanfægtet af sanktionspolitikken arbejder Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg energisk på at udbygge og styrke de dansk-russiske forbindelser.
Instituttet skaber kontakter og medvirker til udvekslinger, der kan fremme forståelsen mellem Danmark og Rusland. Instituttet er ikke alene, men arbejder tæt sammen med den Danske Ambassade i Moskva og det Danske Generalkonsulat i Skt. Petersborg. Arbejdet bærer frugt og de kordiale forbindelser til Rusland udbygges.
Den 30. juni 2014 underskrev Ruslands vicekulturminister Alla Manilova og Danmarks ambassadør i Rusland Thomas Winkler et memorandum om gensidig kulturudveksling og fremme af den kulturelle dialog mellem de to lande. Aftalen mellem det danske Kulturministerium og Den Russiske Føderations Kulturministerium understreger ifølge Kulturministeriet ”vigtigheden af den kulturelle forståelse og venskabelig forbindelse mellem de to lande”.
Aftalen gælder fem år frem, og det dansk-russiske kulturelle samarbejde vil omfatte konferencer, scenekunst, billedkunst, musik, design, børnekultur, film, samt øget støtte til turisme. Kulturministeriet forventer endnu større og bredere kulturudveksling mellem Danmark og Rusland i de kommende år. I ministeriets pressemeddelelse fremhæves det, at ”den politiske aftale om gensidig kulturudveksling er betydningsfuld i disse tider, da kulturelle investeringer er essentielle for et stærkt kulturelt forhold mellem Danmark og Rusland”.
Radikal dobbeltmoral
Selvom man tager i betragtning, at Det Radikale Venstre har betydelig øvelse i samtidig at ride på 2 heste, forekommer det alligevel vanskeligt at forene Martin Lidegaard stålsatte bekæmpelse af Rusland med Jelveds samarbejdslinje.
Kulturminister Marianne Jelved er med rette blevet hårdt angrebet for med samarbejdet og aftalen at undergrave Danmarks og EU’s sanktionspolitik. Kulturministeren forsvarede sig før jul med, at aftalen er ”clearet” med Udenrigsministeriet.
Det er ingen undskyldning, at kulturaftalen er clearet med det langt fra ufejlbarlige Udenrigsministerium. Kulturminister Marianne Jelved bør selv kunne indse, at en statslig kulturaftale er lodret i konflikt med den sanktionspolitik vi fører over for Rusland. Med partiets dobbeltmoral genkender vi Det Radikale Venstre og samarbejdspolitikken under besættelsen. Vi genkender også partiet, der i 80’erne med samarbejdet med det Stasistyrede Bondepart i DDR, og med støtten til Socialdemokratiets kujonagtige fodnotepolitik undergravede Danmarks sikkerhedspolitik.
Forholdet til DDR for de historisk interesserede
Udenrigsministeriet og den radikale Martin Lidegaard er næppe uden skyld. Ministeriet har som bekendt lavet flere graverende fejl under den nuværende regering, og for de historisk interesserede skal jeg minde om følgende tildragelse:
Daværende Statsminister Poul Schlüter – aflagde på Udenrigsministeriets stærke og indtrængende anbefaling – den 13.-14. september 1988 et officielt besøg i DDR hos Erich Honecker. Besøget blev af flere grunde dengang betegnet som ”de sidste årtiers største udenrigsministerielle bommert”.
Ingen kan beskylde Poul Schlüter for at have sympati for de østeuropæiske regimer, men Udenrigsministeriet insisterede. Gennemførelsen af et officielt besøg på et tidspunkt, hvor DDR stod over for et sammenbrud og Murens fald den 9. november 1989, var i sig selv et eklatant Udenrigsministerielt fejlskøn.
Ambassadebesættelsen
Besøget gav også anledning til, at 18 DDR-borgere den 9. september på den danske ambassade i Østberlin forsøgte at benytte statsminister Poul Schlüters forestående besøg til at opnå udrejsetilladelse fra DDR. Ambassadør Erik Krogh Meyer, der ikke kunne forestille sig ambassaden befolket af aktivister under statsministerens besøg, tillod DDR-myndighederne at Folkepolitiet og Stasi ryddede ambassaden.
Via vesttysk presse nåede skandalen aviserne, og det var på den baggrund, at det udenrigspolitiske nævn nedsatte en undersøgelsesgruppe bestående af Ole Espersen (S), Per Stig Møller (K), Gert Petersen (SF) og Bjørn Elmquist (V). Gruppen undersøgte begivenhedsforløbet, og ikke mindst informationernes vandring rundt i Udenrigsministeriet og Statsministeriet. Undersøgelsen fastslog bl.a. at statsministeren og udenrigsministeren først blev orienteret den 13. september 1988 – 4 dage efter Stasis fjernelse af DDR-borgerne fra den danske ambassade i Østberlin.
http://www.b.dk/globalt/eu-til-kamp-mod-russisk-propaganda
http://www.b.dk/…/venstre-om-dansk-russisk-aftale-vi-er-nyt…
http://rusland.um.dk/da/nyheder/newsdisplaypage/?newsID=35B2D705-ACA7-4F4C-A71C-332F91C0FC79