Mange danskere begynder nu for alvor at mærke følgerne af årtiers fejlslagen asylpolitik med en massiv indvandring, der slet ikke står i forhold til befolkningens størrelse.
I dag oplever vi terror, terrorforsøg og terrortrusler mod blandt andre integrationsminister Manu Sareen (RV) og tegneren Kurt Westergaard. Men danskerne rundt omkring i landets boligafdelinger er nu også for alvor begyndt at mærke følgerne af indvandringen fra især ikke-vestlige muslimske lande.
Det har blandt andet givet sig udslag i boligforeningen Vibo’s afdeling, Islandshøjparken i Nivå med 384 lejligheder, hvor et fremtrædende medlem af Hitzb ut-Tahrir, Omar Saad, er blevt formand for afdelingens nyvalgte bestyrelse, som har et flertal af støtter til Omar Saad.
Nægter at hejse Dannebrog
Som en forsmag på hvad der er i vente, har den nye bestyrelse meddelt beboerne, at den intet vil have med hejsningen af Dannebrog at gøre. Det skriver Ekstra Bladet.
Hidtil har det været bestyrelses opgave at hejse Dannebrog på mærkedage og fødselsdage i bebyggelsen. Men nu har den nye bestyrelse meddelt beboerne, at de selv kan komme og hente Dannebrog på bestyrelsens kontor, hvis de vil have flaget hejst.
Ifølge Ekstra Bladet mener flere beboere, at det skyldes, at den nye bestyrelse ikke vil røre ved det danske nationalflag.
I beboerforeningens nye bestyrelse nægter bestyrelsesformand Omar Saad at kommentere forholdet.
“Jeg har ingen kommentar til sagen. Beboerne får selv besked. De ved godt præcist, hvordan de skal få deres flag op og realisere andre aktiviteter i bebebyggelsen,” siger det fremtrædende Hizb ut-Tahrir medlem til Ekstra Bladet og fortsætter:
“Jeg er ikke interesseret i, at Danmark skal involveres i et flag i en bebyggelse i Nordsjælland. I prøver at gøre det til en symbolsk kamp om Danmark.”
Beboerformanden: “Vi skal beskytte de islamiske værdier”
På YouTube kan de danske beboere i Islandshøjparken få en forsmag på, hvad der venter dem.
Her har afdelingsbestyrelsens formand, Omar Saad, lagt en række videoer ud, hvor han blandt andet truer med militærmagt for at oprette den islamiske stat, kalifatet. Således kundgør han i en af sine brandtaler på video, at:
“Vi skal oprette en stat, der skal beskytte de islamiske værdieer. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at oprette khilafah (kalifatet, red.) for at beskytte Muhammeds ære og muslimske værdier gennem en politik, der kan være militær eller økonomisk.”
Muslimsk beboerbestyrelse nægtede juletræsfest
I sagen fra Nivå er det ikke første gang, at et dansk mindretal i en boligafdeling har fået en forsmag på den fremtid, der måske venter dem.
I 2012 nægtede medlemmerne af den muslimsk dominerede afdelingsbestyrelse i boligforeningen Egedalsvænge i nabobyen Kokkedal at bevilge penge til den årlige juletræsfest på trods af, at den selvsamme bestyrelse netop havde afholdt en muslimsk eidfest med hoppeborg og klatrevæg til en pris af 60.000 kroner betalt af forenigens kasse.
Juletræsfesten med juletræ og glögg og æblerskiver, og som der ikke kunne bevilges penge til, var budgetteret til blot 7.000, som det endte med, at en privat donor betalte.
I lighed med Islandshøjparken er det også Hizb ut-Tahrir, der sidder på magten i afdelingsbestyrelsen i Egedalsvænge, og det har siden 2012 få negative konsekvenser for de danske beboere.
Således har afdelingsbestyrelsen lukket en populær billardklub, der har eksisteret i 38 år og ligeledes lukket hyggeklubben “Det gamle Vaskeri” samt opsagt aftalerne med “Fædregruppen” og den boligsociale indsats, “Kokkedal på Vej”.
Hizb ut-Tahrir gnaver sig langsomt ind
Eksemplerne fra de to nordsjællandske boligforeninger viser med al ønskelig tydelighed, hvordan Hizb ut-Tahrir, der betyder Frihedspartiet, i det stille langsomt gnaver sig ind i det danske samfund ved hjælp af det demokrati, som foreningen ønsker at afskaffe.
Efterhånden som organisationen tiltrækker stadigt flere velbegavede taktikere, er der ingen tvivl om, at forholdene i de to nordsjællandske boligafdelinger ikke bliver det sidste, man vil høre fra de fanatiske islamister.
Rundt omkring i landet er der 31 ghettoer, hvoraf der er et flertal med indvandrerbaggrund i de 22. Således er omkring 80 procent af de lidt over 6.600 indbyggere i Gellerupparken/Toveshøj ved Aarhus af ikke-vestlig oprindelse.
Tilsvarende er små 70 procent af de lidt over 9.000 indbyggere i Odensebydelen Vollsmose af ikke-vestlig oprindelse, og det gælder ligeledes lidt over 85 procent af de knap 2.000 beboere i Mjølnerparken i København.
Med disse store koncentrationer i boligområder rundt omkring i landet er der rige muligheder for Hizb ut-Tahrir. Fremtiden vil vise om de får mulighed for at udnytte dem.