En familie, der er flygtet fra Iran og er havnet i Danmark, har fået stor medieomtale i de seneste dage.
Først var der en fyldig artikel i Berlingske. Derefter fik sagen fremtrædende plads i de to store TV-stationers nyhedsudsendelser.
TV-stationerne er offentlige medier. Derfor er der en særlig grund til, at offentligheden holder øje med deres journalistik.
Går man TV-dækningen af den iranske flygtningefamilie efter i sømmene, træder et påfaldende billede frem:
Indslagene filtrerede afgørende informationer fra, så de i meget høj grad gav den iranske familie medløb. De var langt mere venstreorienterede partsindlæg, end de var journalistik.
Hvis man sætter det på spidsen, kan man sige, at TV-journalisterne her optræder som en slags ’menneskesmuglere’. De arbejder på at skaffe familien ophold i Danmark.
Hænger fast
Den iranske familie flygtede til Italien, hvor de blev registrerede som asylansøgere. Men de rejste straks videre fra Italien og havnede i Danmark.
Ifølge EU’s regler (Dublin-konventionen) skal Danmark sende dem tilbage til Italien. Men en dom fra Menneskerettighedsdomstolen siger, at man kun kan udvise en familie til Italien, hvis italienerne giver garanti for, at familien kan holdes sammen, og at børnene får passende vilkår.
Derfor hænger familien fast i Danmark. De kan ikke få deres asylsag behandlet her, men de har heller ikke kunnet sendes tilbage til Italien. I alt står 50 familier (200 personer) i samme situation.
I øjeblikket forhandler det danske justitsministerium med Italien om at få garantier, så familien kan sendes tilbage til Italien. Men familien presser på for at blive i Danmark – med støtte fra TV-stationerne.
Menneskesmugleren
TV-dækningen giver indtryk af, at familien er helt uden skyld i sin situation. Men det indtryk kan man kun få frem ved at fortie væsentlige forhold.
Kendsgerningen er, at familien selv valgte at tage fra Iran til Italien. Den betalte en menneskesmugler 200.000 kr. for at arrangere det.
Menneskesmugleren har selvfølgelig været fuldt bevidst om forholdene i det italienske asylsystem. Men meningen var tydeligvis, at familien straks skulle rejse videre.
Det er uklart, hvorfor familiens rute så blev lagt forbi Italien. Og de danske journalister har ikke spurgt familien. Men det kan hænge sammen med, at Italien er let at komme ind i og let at forlade igen. De italienske myndigheder lader hellere end gerne asylansøgerne rejse videre op i Europa.
Samtidig ved menneskesmuglerne, at det er svært at sende en familie som den iranske tilbage til Italien, hvis den rejser videre til et andet land og søger asyl dér. Det skyldes den omtalte dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
Familien gik efter at søge asyl i det velstående Nordeuropa – og det blev så Danmark.
Ingen kritiske spørgsmål
Menneskesmugleren og familien har været klar over, at familiens sag ifølge EU-reglerne skulle behandles i Italien, hvor man ankom, og hvor man blev registreret.
Men de har satset på, at de kunne presse de danske myndigheder til at lade dem søge asyl her alligevel. Her fik de massiv støtte fra de danske TV-journalister.
Ingen kritiske eller bare oplysende spørgsmål til familien. Til gengæld var begge TV-stationers indslag fyldt med arrangerede billeder, hvor parrets børn var i centrum.
Man kan ikke fortænke familien i, at den deltager i en sådan iscenesættelse. Den kæmper naturligt nok for at opnå de bedst mulige vilkår.
Men TV-journalisterne burde holde sig til at lave journalistik og afstå fra propaganda.
Centrale oplysninger helt væk
På TV fik man også indtryk af, at det var rimeligt, at Danmark overtog noget af asylbyrden fra Italien. For Italien er ved at segne under for mange asylansøgere, måtte man forstå.
Men virkeligheden er en ganske anden: I 2014 tog Danmark imod mere end dobbelt så mange asylansøgere som Italien målt i forhold til indbyggertallet.
Også denne kendsgerning burde TV have nævnt. Men det havde selvfølgelig skadet indslagenes politiske ærinde, hvis man havde fortalt, at Danmark har taget sin rigelige andel af asylbyrden.
EU’s grænseagentur Frontex har netop udgivet en rapport, hvor man påpeger, at asylansøgerne i meget høj grad går efter at nå til landene i Nordeuropa, der har høj velstand og høje velfærdsydelser (Den Korte Avis 30.4.15). Men det var forsvundet i TV-dækningen.
Ingen grænser for tilstrømningen
Hvorfor tager Danmark ikke bare imod alle, der ønsker asyl i Danmark? For de fleste danskere er svaret indlysende: Fordi der er grænser for, hvor mange vi kan tage imod, hvis vi skal undgå ødelæggende konsekvenser for det danske samfund.
Men i Journalistisk Venstreparti trives en helt anden holdning. Her vil man slet ikke høre tale om, at der må sættes grænser for antallet.
Indslagene om den iranske familie undlod derfor også helt at nævne, at det ville føre til et voldsomt øget asylpres på Danmark, hvis der var frit slag til at rejse hertil via Italien og få asyl.
TV-omtalen af den iranske familie var mere politisk partsindlæg en journalistik.
