En chauffør kom kørende gennem den svenske storby Göteborg. Det var en fredelig mandag eftermiddag, kunne man tro.
Men da bussen kørte gennem den indvandrertætte bydel Högsbo, gik det helt galt.
Pludselig angreb en større gruppe børn og unge bussen med passagerer og chauffør.
Børnene gik amok og sparkede chaufføren, og de kastede med sten på mennesker og biler. Flere af bussens ruder blev smadrede.
Gerningsmændene var børnene mellem 10 og 12 år, siger politiet.
Ifølge vagthavende Jenny Widén ved politistationen i Västra Götaland, er det uklart, hvad der startede volden.
Politiet har nu tilbageholdt tre børn.
Gøteborg har et stykke tid været en af de farligste svenske byer at bo i.
Byen har en meget høj andel af indbyggere med indvandrerbaggrund. Den lider af “segregationsproblemer”, siges det. Det dækker over bandekriminalitet med skyderier og muslimsk radikalisering.
Andelen af udenlandsk fødte lå i 2012 på 33,9 procent af byens borgere, og byen er plaget af voldsom kriminalitet. (DKA 4.3.14)
Det bliver værre og værre
I Danmark kender vi også til grupper af unge som angriber busserne i indvandrertætte bydele. Det skete for nylig i Tingbjerg i København. Og det er sket flere gange i Bispehaven i Aarhus.
Chaufførerne har været bange og ruterne har været omlagt eller stoppet.
Men gerningsmændene har ikke været børn på 10-12 år. Og spark og mishandling af chaufføren er også en forværring. Sten mod andre biler og borgere er yderligt en optrapning.
Det går stærkt i Sverige. Og Göteborg er en af de byer, hvor opløsningen går aller hurtigst.
Kilde: Avpixlat, Flashback