Der er brugt mange penge på at fjerne unge muslimer fra radikale miljøer – læs her den rystende beretning om, hvad der kom ud af det

 

Der sker en stærk radikalisering af unge muslimer i Danmark. Men myndighederne vil generelt ikke sætte ind der hvor radikaliseringen stammer fra: Ortodoks islam, radikaliseringen i de muslimske lande og masseindvandringe.

 

I stedet for har man kastet sig over såkaldte exit-programmer. Det er store planer for, hvordan samfundet kan rive de muslimer ud af det radikale miljøs kløer. Altså det samfund som de unge hader og vil bekæmpe. Det er der blevet brugt mange penge på, selv om man med sin sunde fornuft kunne regne ud at disse programmer næppe vil virke. Og det viser sig nu at være tilfældet. Konklusionen er fortsat nedslående.

 

Mere en 130 personer er rejst ud fra Danmark for at tilslutte sig militant hellig krig hos Islamisk Stat i Syrien. Nogle af dem er vendt tilbage. PET vurderer, at disse hjemvendte forøger terrortruslen mod Danmark.

 

I Aarhus opfandt myndighederne i begyndelse af 2014 et antiradikaliseringsprogram den såkaldte Aarhusmodel. Formålet er at få radikaliserede unge muslimer ind på en moderat spor.

 

Der er flere forskellige målgrupper, de kan groft opdeles i herboende muslimer og dem der vender tilbage fra Syrien. I sagens natur har de to grupper sin egen exitmodel.

 

Men nu siger myndighederne, at disse såkaldte “exit-programmer” aldrig har virket. Det er aldrig lykkedes at komme i mål.

 

Ifølge myndighederne har man haft tre ekstremt religiøse århusianere i spil siden sommeren 2014, men det er altså aldrig lykkedes at nå dem.

 

”Vi har nok lavet et program, der var for firkantet. Erfaringen har vist, at det er rigtigt svært at få folk med i den fulde pakke af exitprogrammet,” siger Allan Aarslev, leder af den kriminalpræventive sektion i Østjyllands Politi. (JP Aarhus)

 

Man må sige det kan overraske at myndighederne kun har haft 3 personer i sigte, når moskéen på Grimhøjvej kan bryste sig af, at have adskillige hundrede unge på medlemslisten.

 

Radikaliseret moskémiljø er blevet mere yderligtgående

Grimhøjmoskéen formand Oussama El-Saadi har for nylig udtalt på Tv, at man skal samarbejde med IS, Al-Qaeda, eller hvem som helst, som han siger.  (Tv2 Østjylland)

 

Hvem som helst i kategori med IS og Al-Qaed kan være Taliban og Boko Haram i Nigeria. BH er som bekendt indlemmet i IS´s kalifat-koncept. Trossamfundet på Grimhøjvej vil altså gerne samarbejde med verdens værste terrorister.

 

”De er terrorister, og hvad så!”, siger formanden til Tv2 Østjylland.

 

Man må sige det er en opsigtsvækkende holdning, at række hånden ud til mennesker som hugger hovedet af folk fordi de har den forkerte tro. Væmmelige brutale mænd som sætter pris på små Yazidipi-piger, så  kalifatets soldater kan købe dem som sex-slaver.

 

Den dominerende moské i Aarhus er blevet endnu mere radikal i sine holdninger, men myndighederne sidder på hænderne og holder konference om et program som nu er på ”værksted”. Der er afsat 4. millioner kr. til mentorordninger, forældrenetværk mm.

 

Aarhusmodellen er til grin

Aarhusmodellen eller exitprogrammet har fået stor opmærksomhed i Danmark og i udlandet. Det har været myndighedernes opfattelse, at modellen/exitprogrammerne har været en direkte årsag til, at strømmen af udrejser fra Aarhus til Islamisk Stat er aftaget.

 

Med det behøver overhovedet ikke være myndighedernes indsats alene som har påvirket antallet af udrejser. Og selvom muslimer ikke rejser ud og tilslutter sig terrorgrupper, kan de sagtens være radikaliseret alligevel.

 

Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp siger i dag:

 

”Forklaringen skal også findes i den udvikling, man har set i Syrien og Irak, hvor terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har vokset sig stor og i sommeren 2014 udråbte et egentligt kalifat. Vilkårene for at rejse ud til konfliktzonen er ganske enkelt anderledes end for to-tre år siden, da trafikken var størst, og man har bl.a. set en aarhusiansk syrienfarer dele et foto af sit brændende danske pas på Facebook. Folk rejser for at blive. Mange ved, at de bliver retsforfulgt, når de vender tilbage, og det er svært at vende tilbage, særligt fordi mange afleverer deres pas til IS. Derfor vil trafikken stilne af over tid,” siger Magnus Ranstorp.

 

Det er Socialrådmand Thomas Medom (SF), som sammen med børne- og ungerådmand Bünyamin Simsek (V) er politisk ansvarlig for exitprogrammet. De er enige om at fortsætte det mislykkede exit-program.

 

”Målet og håbet med et fuldt program er, at vi på kortere tid kan rykke endnu længere, end vi kan alene med enkeltstående indsatser. Derfor er det vigtigt stadig at have et fuldt program, som måske i højere grad kan tilpasses den enkelte bedre,” siger Thomas Medom. (JP)

 

Stor konference med deltagelse fra flere lande

I disse dage foregår en anti-radikalisering-konference med titlen ”Building resilience to radicalisation and violent ektremism” (Opbygning af modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme).

 

Ifølge Bünyamin Simsek er det vigtigt at lægge vægt på vidensdeling, især i lyset af de tragiske hændelser i Paris.

 

”Sporene fra blandt andet Paris, København og Oslo skræmmer. Radikalisering er en fælles og fortsat udfordring, som vi målrettet og determineret skal bekæmpe i fællesskab. Vores ambition med konferencen er, at alle kan tage ny viden og inspiration med hjem og dele udfordringer med hinanden,” siger han. (Aarhus kommune)

 

I moskéen på Grimhøjvej sværmer man om samarbejde med verdens værste terrorister. Imens holder byens politikere, gæster fra nær og fjern og et antal internationale eksperter, oplæg for hinanden om forskellige teoretiske modeller, det hele simultantolket og med passende mellemrum afbrudt af kulinarisk forplejning i topklassen, alt sammen på borgernes regning.

 

“Det her er så stort et problem, som vi er nødt til at stå sammen om at løse, og vi er nødt til at dele viden på tværs af landegrænserne. Det her er globalt problem, som vi alle sammen skal deltage i at få løst,” siger borgmesteren i Aarhus Jacob Bundsgaard (S).

 

Intet, absolut intet har vist, at konferencer og hensigtserklæringer om at “stå sammen” har gjort nogen forskel i forhold til radikalisering, kriminalitet og parallesamfund. Tværtimod har vi fået meget meget mere af det hele. Et indslag fra konferencens 1. dag kan ses HER.

 

På konferencens 2. dag er der blandt andet oplæg fra en tidligere højre-radikal. Man må sige det kan undre hvorfor man ikke også har fløjet en forhenværende islamist ind. Men det tør man måske ikke?

 

Konference-programmet kan ses HER.

 

Del på Facebook