Det er et billigt stik, Antorini prøver at hente hjem, når hun giver universiteterne skylden for, at de studerende er ukvalificerede

Colourbox

Det er billige stik, Uddannelsesministeren prøver at hente hjem, når hun angriber universiteterne for ikke at leve op til deres ansvar for kun at optage kvalificerede studerende og for ikke at bruge taxametersystemets incitamentsstruktur rigtigt.

 

”Meningen med taxametersystemet var jo ikke at give lavere kvalitet, men det kan godt være, der er noget med finansieringssystemet, som giver forkerte incitamenter. Ansvaret for at bruge incitamenterne rigtigt ligger dog hos universiteterne”, siger ministeren til Berlingske Tidende 28. marts 2015.

 

Det er hul retorik, og det er ansvarsforflygtigelse. Taxametersystemet var resultatet af en bevidst politisk beslutning, der skulle skabe en nemt administrerbar finansiering af uddannelserne.

 

Politikerne har hovedansvaret

Det var fra første færd åbenlyst, at finansieringsformen ville sætte fokus på økonomi i stedet for kvalitet og bidrage til svækkede moralske standarder på institutionerne.

 

Selvfølgelig har universiteterne en del af ansvaret, men hovedansvaret for en ordning, der i den virkelige verden fører til et ringere fagligt niveau, er politisk.

 

Og hvem var det lige, der øvede et stærkt pres på universiteterne for at optage mange flere studerende for at man kunne nå regeringens mål om, at 25% af en ungdomsårgang gennemfører en lang videregående uddannelse?

 

Enighed om problemer med det faglige niveau

Uddannelsesministeren er enig med universiteterne om, at der er problemer med det faglige niveau hos nye studerende. Hendes løsning er også her, at frasige sig ansvaret og lægge det over på universiteterne:

 

”De kan lade være med at lukke de dårlige studerende ind. Hvis man er optaget som studerende, må man gå ud fra, at man er kvalificeret til at studere. Det er simpelthen universiteternes ansvar”. (Berlingske 28.03.15)

 

Hvis universiteterne fulgte ministerens anvisning, ville der komme meget få studerende ind på universiteterne.

 

Læs også
Elev truer lærerinde med pistol – ikke-vestlig indvandring bringer en voldskultur til skolerne, som er ude af kontrol

Curling-børnene lærer ikke at studere i gymnasiet

Ministeren glemmer, at det ikke er universiteterne, der har forberedt de studerende til at begynde på en universitetsuddannelse, og at de ingen indflydelse har på, hvilket fagligt niveau de studerende opnår på de institutioner, der leverer studerende til universiteterne.

 

Det er ikke tilfældigt, at forskere og undervisere på universiteterne mener, at det står sløjt til med studerendes selvstændighed, koncentration og faglighed.

 

En overraskende stor del har nemlig ikke lært at studere i gymnasiet, og de har ikke tilegnet sig det høje faglige niveau, som indgår som en naturlig del af studieforberedelsen.

 

En lektor ved Copenhagen Business School udtaler ligefrem:

 

”Jeg oplever studerende, som er forkælede curlingbørn i mit job som lektor. Cirka halvdelen af mine studerende møder velforberedte op og følger undervisningen, mens den anden halvdel hverken har akademisk format eller vilje til at gennemføre. De kommer dalrende, når det passer dem, og ødelægger showet for de andre”. (Berlingske 27.03.15)

 

Problemerne starter i folkeskolen

Læs også
Imam: Hvis man ikke vil faste, så bliver man dræbt – lærere og pædagoger må træde i karakter, når muslimerne ikke selv kan

Den faglige deroute begynder i folkeskolen, hvor helt basal viden og færdigheder ikke indlæres. De faglige mangler er for store til at gymnasierne kan rette op på dem uden konsekvenser for den tid, der normalt skulle gå til gymnasial undervisning.

 

Dét er grunden til, at universiteterne har studerende, der f.eks. ikke kan simpel brøk- og procentregning. Situationen er blevet yderligere forværret gennem de reformer, der i 00’erne ændrede gymnasiets situation afgørende.

 

*Gymnasiereformen nedsatte timetallet i de enkelte fag og i det skriftlige arbejde og gav timerne til overfladefaglige tværgående aktiviteter. Antallet af eksamensfag blev reduceret og bestå-kravene sænket.

 

*Karakterreformen indførte en 12 skala, der har indbygget karakterinflation. Det viser sig bl.a. ved, at antallet af topkarakterer er tredoblet efter reformen. Høje karakterer er ikke længere en garanti for et højt fagligt niveau.

 

*Taxameterfinansieringen af gymnasierne i den nuværende udformning har medført, at det stort set er blevet umuligt at dumpe uanset fagligt niveau, og at gymnasierne har fået en egeninteresse i at optage uegnede elever, som de så lader gennemføre for ikke at miste tilskuddet.

 

*Adgangen til gymnasiet er blevet gjort til en åben ladeport. I dag søger 74% en gymnasial uddannelse, heraf størsteparten det almene gymnasium. Hvor man tidligere normalt skulle have 8 (efter 13 skalaen) for at blive optaget i det almene gymnasium, er der i dag i realiteten fri adgang, også for umotiverede og fagligt uegnede elever, der tiltrækkes af det sociale liv og det uforpligtende ved gymnasiet.

 

Læs også
1600 børn skal til regeringens nye stopprøver i 0. klasse

Genskab gymnasiet med høje faglige mål

Før ministeren begynder at pege fingre ad universiteterne, ville det klæde hende at tage sin del af ansvaret for gymnasiereformen, karakterreformen, taxameterordningen og den åbne ladeport til gymnasiet. Her ligger hovedårsagen til de faglige og motivationsmæssige problemer på de videregående uddannelser.

 

Hvis man vil have 25% til at gennemføre en lang videregående uddannelse til et højt fagligt niveau, er det helt nødvendigt at genskabe et gymnasium med høje faglige mål og krav og med elever, der er egnede og motiverede til at gennemføre en boglig uddannelse.

 

Dermed være ikke sagt, at de videregående uddannelser ikke også bør stå fast på høje faglige krav både ved optagelsen til og ikke mindst under og ved afslutningen af studierne.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…