Der kommer så mange asylansøgere til Holland, at myndighederne nogle gange har svært ved at følge med. Men til trods for den belastede situation lykkes det alligevel altid myndighederne, at finde midlertidig husly og forplejning til asylansøgerne, indtil de kan placeres et mere blivende sted.
Men disse midlertidige løsninger falder bestemt ikke i alle asylansøgeres smag. De mener faktisk, at de behandles under al kritik. TV West mødte nogle af de utilfredse mennesker, som er blevet indkvarteret i en tom kontorbygning i Hagg.
Gruppen af utilfredse asylansøgere har tilsyneladende først været placeret i et ordinært asylcenter, men det brokkede de sig over, så myndighederne tilbød dem et andet sted. Men det er altså også helt uacceptabelt, siger de.
Så for at vise deres utilfredshed har de ca. 30 personer sovet ude på gaden, og de udtaler sig gerne til journalisterne.
-Det her er ikke et liv, når du får et værelse uden TV, kun med en seng og uden køleskab. Ja, og der er heller intet skab med lås på, og ingen privathed, fortæller en harmdirrende ung kvinde.
-Vi bliver hele tiden lovet, at det nok skal blive bedre, men der sker ikke noget, siger en lidt ældre mand.
-Ja og nu har vi været her en uge, supplerer en yngre mand med en lille rød hanekam på toppen af hovedet.
-Vi bliver udenfor, for vi vil ikke spise maden og være på det værelse. Vi flygtede fra vores land på grund af hele situationen, og nu bor vi i et fængsel, fortsætter den unge kvinde med himmelvendte øjne.
-Vi har spist den samme mad i 4 måneder, det her smør og mælk, det er meget dårligt, siger den lidt ældre mand.
-Måske skulle vi tage tilbage til vores land, siger den unge kvinde.
Hvad er der galt med maden, spørger journalisten.
-Det er det samme mad hver dag, vi har brug for noget andet. Men vi kan ikke selv lave mad, for der er ikke noget køkken, svarer en ung mand.
Kan du vise hvad der er i posen?
-Brød, ost, kødpålæg, mælk, te, chokolade, kaffe.
Hvorfor vil I ikke spise det?
-Fordi det er det samme hver dag, morgen, middag og aften, svarer den unge mand.
Får I ikke et varmt måltid hver dag?
Jooh, i den anden lejr, ikke her, svarer den unge mand.
Regeringen siger, at de mangler boliger, så det er derfor I er nødt til at bo her, siger journalisten
-Jeg har brug for et lille værelse kun for mig selv, ikke til 6 personer. Og jeg har brug for et køkken til at lave mad og et baderum. Jeg har ikke brug for noget stort, eller biler, siger fyren med hanekam.
-Det er overhovedet ikke som et hjem. Når man vågner om morgenen kan man ikke engang få vand i ansigtet og få et bad. Værelset er for lille og værst af alt, der er ingen lås på døren, så der er overhovedet ikke muligt at have et privatliv, supplere den unge kvinde.
Du siger, at du har fået at vide, at det vil få konsekvenser hvis I bliver udenfor, I er altså blevet truet, spørger journalsten.
-Jeg har slet ikke lyst til at gøre det her, og jeg har talt med dem mange gange, men hele tiden er svaret det samme: ”det ved jeg ikke” ”det ved jeg ikke” ”det er jeg ked af”, siger den unge kvinde med forvrænget stemme.
Hvad vil I gøre nu?
-Vi overvejer at tage tilbage til den gamle lejr, for det her er ikke et bedre sted, svarer kvinden
Kan du forstå, at når folk hører jeres historie, så tænker de, at I ikke er taknemmelige overfor det hollandske folk, spørger journalisten.
-Hm, jeg er taknemmelig, men vi klager, fordi der er bedre i andre lejre, for eksempel i Rotterdam og Utrecht, hvor man får en anden behandling.
Se de utilfredse asylansøgere her:
