Antallet af familiesammenføringer bliver langt større end forventet i år.
Regeringen regner nu med, at der vil være 11.000 familiesammenføringer i 2015. Det er en fordobling i forhold til regeringens tidligere udmeldinger. (Jyllands-Posten)
Avisen har fået aktindsigt i Statsministeriet. Den viser, at regeringens økonomiudvalg i januar fik at vide, at myndighederne i 2015 regner med “ca. 11.000 forventede opholdstilladelser som følge af familiesammenføring svarende til en fordobling af tidligere udmelding.”
De ændrede forventninger skyldes især, at flygtninge fra Syrien trækker flere familiesammenførte med sig end andre flygtninge.
Udlændingestyrelsen har opgjort, at syriske flygtninge i gennemsnit har søgt om at få 1,4 familiemedlem til Danmark.
Jyllands-Posten har regnet ud, at 1000 syriske flygtninge vil blive op mod 2.400 personer i alt.
De syriske flygtninge er typisk familiefædre, som er flygtet uden koner og børn, mens andre flygtninge kommer familier samlet. Det siger røde Kors til avisen.
Det store antal flygtninge og det voldsomme antal familiesammenføringer kan gøre situationen i ghettoerne endnu værre end den allerede er.
Det store antal beboere fra ikke-vestlige lande gør integrationen svær og får parallelsamfundene til at udvikle sig.
Over 40.000 flygtninge og efterkommere bor nu i landets ghettoer
Ifølge beregninger, som Den Korte Avis har foretaget på grundlag af Boligministeriets opgørelser per 1. januar 2014, bor der nu små 41.000 personer af ikke-vestlig oprindelse i landets ghettoer, hvilket som nævnt primært vil sige flygtninge og deres efterkommere.
I oktober 2011 boede der tilsvarende lidt over 38.000 personer af ikke-vestlige oprindelse og deres efterkommere i landets ghettoer, og antallet af flygtninge og efterkommere i landets ghettoer er således steget med omkring tre tusinde under den nuværende regering.
Det store spørgsmål er nu, om antallet af ghettoer vil eksplodere som følge den uhæmmede strøm af asylansøgere, som Danmark modtog især sidste år, hvor antallet af asylansøgere nåede op på 14.815 og hvor der siden 1. januar sidste år og til og med april i år er blevet givet ikke færre 10.705 opholdstilladelser til flygtninge.
Alle disse flygtninge sendes nu ud til kommunerne, der er pligtige til at skaffe boliger til dem. I 2014 sendte Udlændingestyrelsen således i alt 6.048 flygtninge ud til kommunerne. Til sammenligning blev der i 2011 forelt 2.242 flygtninge til kommunerne takket være det lave asyltal som følge af VKO’s stramninger.
Desperat borgmester: Hvor skal de bo?
Og flygtningestrømmen fortsætter ud til kommunerne, efterhånden som asylansøgerne får opholdtilladelse. Allerede i år var der ved udgangen af april måned blevet fordelt 4.563 flygtninge til landets kommuner, og nye tusinder er på vej.
Således vurderer generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, at Danmark i år må forberede sig på at modtage lige så mange asylansøgere som sidste år, og det skaber panik blandt landets borgmestre.
“Jeg ved ikke, hvad vi skal gøre, hvis vi får lige så mange flygtninge næste år, som vi gør i år. Vi gør vores bedste, men med de kvoter vi får lige nu, så hænger det ikke sammen,” sagde således Greves borgmester, Pernille Beckmann (V), i går til TV2 Nyhederne.
Greve Kommune skal i år modtage 102 flygtninge, og havde allerede ved udgangen af april modtaget de 67, og kommunen har nu set sig nødsaget til at gøre som andre kommuner, der bygger små og store flygtningebyer, hvor op til 100 flygtninge skal bo sammen.
“Vi ved godt, at det ikke er det bedste for integrationen, at de her flygtninge bor sammen. Men vi mangler boliger, og derfor har vi ikke andre muligheder,” sagde Pernille Beckmann i går til TV2 Nyhederne
Alle vil stramme, men gør de det?
Og medens politikerne nu sidder på TV og skændes om, hvis asylstramninger, der er de bedste, selv socialdemokraterne har på grund af valget nu meldt sig under strammerfanerne, slås politiet ude i Vollsmose om aftenen og langt ud på natten med konsekvenserne af årtiers ladeport for asylansøgere.
Og i Greve og i mange andre kommuner kæmper borgmestrene nu en ulige kamp for at få tingene til at hænge sammen som følge af de sidste par års laden stå til på asylområdet.
Spørgsmålet er så i sidste ende, om resultatet af det kommende folketingsvalg vil medføre en ændring af noget som helst. Det er før set, at et parti radikalt er løbet fra valgløfterne, så snart regeringsmagten er hjemme.
