Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. har udløst et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse.
Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til.
På generalforsamlingen den 30. april 2015 besluttede andre aktionærer, herunder ATP, at overlade regningen til skatteborgerne.
Som det ser ud i øjeblikket, er det derfor skatteborgerne i Region Midtjylland, der hænger på regningen.
Historien
Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange.
Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.
Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab.
I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien. Der er datterselskaber (handelsselskaber) i mere end 20 lande verden over.
Velvillighed fra myndighederne
Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.
Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med de virksomheder, Miljøministeriet indædt bekæmpede.
I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække.
En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.
Høfde 42
På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet.
Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).
I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og deponeret i en saltmine i Tyskland.
Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.
Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder.
Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet.
Skatteyderne hænger på regningen
Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen. Selvom miljømyndighederne på intet tidspunkt har kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer, er det skatteyderne, der hænger på regningen for oprydningen.
Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen. Det er desværre næppe muligt at bevise, at det er sådan det forholdt sig.
Cheminova har ikke haft et godt ry
Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier.
Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i dødsfald og sygdomstilfælde.
Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO.
Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.
Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.
