Manden på fotoet har begået så grov vold, at politiet nu beder offentligheden om hjælp til at finde ham. Læs her, hvad der skete natten til mandag den 16. maj.
Nattelivet klan være en rå oplevelse for dørmænd ved diskoteker og andre dansesteder, hvor folk i princippet skulle komme for at more sig, men hvor andre har en helt anden dagsorden.
Det måtte en dørmand ved diskotek ”Billy Brooze”, der ligger i Kattesundet i det indre Købehavn, sande natten til mandag den 16. juni.
Omkring klokken 02:15 blev to personer nægtet adgang til diskoteket. Det var de meget utilfredse med, og den ene af dem, ham, som politiet betegner som mulat, truede med, at ”det kan være, at der snart kommer ballede.”
Og det kom der
Begge de afviste gik over på den anden side af gaden, men kort tid efter gik den nu efterlyste tilbage mod dørmanden, og det er politiets mistanke, at han her bankede en flaske af typen ”Martini Asti” i hovedet på dørmanden.
Men det gik ikke kun ud over dørmanden. Flasken ramte også en gæst i køen, som fik flere tænder slået i stykker.
Ønsker hjælp fra offentligheden
Det lykkedes den mistænkte at stikke af, og Københavns Politi ønsker nu hjælp fra offentligheden til at finde ham.
”Vi ser meget alvorligt på vold i nattelivet og ønsker nu hjælp fra offentligheden til at finde frem til gerningsmanden,” siger politiassistent Heino Larsen, Borgernær Kriminalitet, Københavns Politi.
Dansktalende mulat
Københavns Politi har sammen med fotoet, der stammer fra en videooptagelse ved diskoteket, nu udsendt følgende signalement af den mistænkte voldsmand:
Dansktalende mulat, mellem 18 og 25 årgammel, 170 – 175 centimeter høj og almindelig og slank af bygning. Han har kort hår i siderne, længere på toppen, har overskæg og skæg på hagen.
På gerningstidspunktet var han iført ternet skjorte i formentlig rødlige og lyse farver, jeans og sko af mærket Adidas med hvid sål. Han bar på en lys jakke eller måske trøje eller pose.
Hvis nogle har informationer, som kan hjælpe politiet med at finde gerningsmanden, bedes man ringe 114.

