Når der skal sættes store vindmøller op, så har Naturstyrelsen en dybt betænkelig dobbeltrolle

Det er forargeligt, at Miljøministeriet med Naturstyrelsen i hånden på primitiv vis forsøger sig med mad og drikke og festlege ligesom i det gamle Rom for at få befolkningen til lettere at sluge gener ved møllerne.

 

Hvilken arrogance. Det er uforståeligt, at Naturstyrelsen med den ene hånd kan deltage i bestikkelsen, og med den anden hånd er den instans, der står for de såkaldte VVM undersøgelser (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

 

I forbindelse med forslaget om kystnære vindmøller ud for Klegod på Holmsland i Vestjylland bliver vi opfordret til at give vor mening til kende overfor Naturstyrelsen, korresponderer vi altså med en styrelse, som på den ene side forventes at stå for en neutral, seriøs vurdering af møllerne på miljøet, men som på den anden side samtidig deltager i forsøget på at overtale os til at acceptere op til 67 møller tæt på kysten.

 

Ikke objektivt

Men også på anden vis går det ikke så godt med objektiviteten.

 

I det nævnte eksempel med kystnære vindmøller – det såkaldte Vesterhav Syd – blev der udgivet materiale fra Naturstyrelsen, som beskrev mulig opsætning af møller fra 4 til 20 km fra kysten.

 

Men ved møde i Klegod grundejerforening med Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester var afstanden uden kommentarer eller forklaring pludselig indsnævret til 4 til 10 km. Hvem sørgede lige for det?

 

Helt overordnet er tilplastringen med vindmøller over store dele af land og vand jo ganske mærkværdig.

 

Når det blæser, præsterer møllerne en overproduktion af el, som vi nærmest skal betale for at få afsat, men når det ikke blæser, skal der købes el i udlandet til høje priser.

 

Er det mon en slags religion eller blot Ebberød Bank?

 

Arne Berget er overlæge og Dr. Med.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…