Ekspert: Det danske uddannelsessystem er på den helt store faglige nedtur

collage

Der er ikke nogen forbindelse mellem de forskellige uddannelsestrin i Danmark, hedder det.

 

Det passer ikke. Der er en noget nær symbiotisk forbindelse mellem folkeskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser, som er skabt gennem den fælles faglige forarmelse.

 

Folkeskolens elendige faglige niveau

Det begynder i folkeskolen, der siden reformpædagogikkens indtog for flere årtier siden, er afgørende fagligt svækket.

 

Den konsekvensløse pædagogiks svækkelse af fagligheden ses klart af flere ting:

 

af Pisa-undersøgelserne, hvor Danmark ligger dårligt i forhold til andre lande

 

af DR’s afslørende udsendelser med en dansk 9. klasse, som slet ikke kunne hamle op med en kinesisk klasse på samme alderstrin

 

og af den stigende procentdel, der vælger privatskoler.

 

Den konsekvensløse pædagogik betyder også, at mange klasser er præget af uro i timerne, og en fjerdedel af skolerne har opgivet ævred og afskaffet lektier og hjemmearbejde.

 

Det spiller også ind, at lærernes faglige niveau er blevet betydeligt ringere, efter at det ofte er de fagligt svageste studenter og ikke mindst fagligt svage hf’ere, der optages på læreruddannelsen.

 

Gymnasierne elendige faglige niveau

Læs også
Ny S-minister løber fra sit ansvar for, at indvandrerbørn lærer dansk sprog og danske værdier

Hele denne udvikling i folkeskolen smitter af på ungdomsuddannelserne.

 

Når mange af de elever, der går ud af folkeskolen, er svagt funderet, betyder det at ungdomsuddannelserne må sænke det faglige niveau.

 

I de gymnasiale uddannelser er niveauet også svækket af, at det ikke længere er de bedst bogligt begavede elever, der optages.

 

Hele 74% af en årgang bliver nu optaget i gymnasiet. Det betyder, at gymnasierne får mange uegnede og umotiverede elever.

 

Interessant nok vælger gymnasierne at optage halvdelen af de elever, folkeskolen har vurderet som uegnede, men som søger alligevel. Det præger naturligvis undervisningen i klasserne.

 

Hertil kommer, at gymnasiereformen af 2005 har institutionaliseret et lavere fagligt niveau:

 

Læs også
Studerende på universitet fejler i elementær grammatik

gennem færre timer til fagene,

 

færre skriftlige opgaver,

 

idelige afbrydelser af undervisningen i fagene

 

og overfladiske tværfaglige fag.

 

Uvanerne fra folkeskolen har eleverne taget med sig:

 

det er kun 15% af gymnasieeleverne, der altid forbereder sig til timerne. Derfor kan det ikke undre, at 38% af eleverne tager yderligere en ungdomsuddannelse bagefter, falder fra eller slet ikke bruger deres studentereksamen.

 

Læs også
Ekspert: Selvfølgelig er gymnasiets faglige niveau faldet!

Universiteternes elendige faglige niveau

Hele denne faglige nedtur i folkeskolen og i gymnasiet smitter af på de videregående uddannelser.

 

De videregående uddannelser optager en betydelig gruppe studerende, der er fagligt svage.

 

En undersøgelse har vist, at universitetslærerne mener, at en tredjedel af de studerende ikke burde have være optaget, og at afstanden mellem top og bund er vokset.

 

Lærerseminariernes elendige faglige niveau

Politikernes forsøg på at øge det faglige niveau hos de lærerstuderende ved at stille krav om mindst 7 for optagelse har ikke ført til noget.

 

Seminarierne, der har brug for studerende, har som forventeligt  brugt den kattelem, der kom med i aftalen om et karakterkrav, nemlig at seminarierne også kan optage efter en optagelsessamtale .

 

Læs også
Skole i indvandretæt Göteborg slår alarm – børn ned til 7-8 år kontrollere deres kammerater

Det viser sig nu, at over halvdelen af dem, der er optaget på læreruddannelsen, er optaget på kvote 2, og at de alle har under 7 i gennemsnit. Det virkeligt alvorlige er, at disse studerende på de videregående uddannelser, som regel består deres eksamen alligevel, ligesom det er tilfældet med de fagligt svage elever i gymnasiet.

 

Produktivitetskommissionen har påvist, at jo dårligere karakterer, en folkeskolelærer fik i gymnasiet, jo dårligere karakterer får lærerens elever ved folkeskolens afgangsprøver.

 

En ond cirkel

Vi har fået skabt uddannelsessystemets onde cirkel: Fagligt svage folkeskoleelever bliver til fagligt svage gymnasieelever, der bliver til fagligt svage seminariestuderende, der bliver til fagligt svage folkeskolelærere, der fører til fagligt svagere folkeskoleelever o.s.v.

 

Analyser på universiteterne har vist, at mange studerende ikke kan læse en lang, kompleks tekst, at de ikke kan skrive ordentligt, og at de har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen.

 

De kan ikke skelne mellem skrift- og talesprog, og de har behov for at blive undervist i, hvordan man arbejder med selvstudier, og hvordan de helt konkret skal tilrettelægge deres tid.

 

Universiteterne kapitulerer

Læs også
De radikale siger nej til stopprøver i 0. klasse

Hvad mener universiteterne så, at man skal gøre ved det? Umiddelbart skulle man tro, at de ville begrænse optaget til de reelt fagligt kvalificerede, men sådan er det ikke. Universiteterne gør det samme som folkeskolen og gymnasiet: de kapitulerer.

 

Vi skal ikke hænge os i, om de unge kan læse, skrive eller regne, hedder det. De studerende kan noget andet, siger en universitetspædagogisk konsulent.

 

Det er præcis det argument, man i årevis har brugt til at bortforklare folkeskolens svage faglige standard, og hvad dette ”andet” egentlig er, eller om det er lige så fundamentalt som at kunne læse, skrive og regne, siges der ikke noget om.

 

I stedet for at beklage os over ungdommen, må vi fokusere på, hvad de kan, og omlægge undervisningen til nye former, der passer til de unge, vi må aktivere de unge, hedder det fra universiteterne. Det er præcis den samme løsning, som man valgte i folkeskolen og gymnasiet.

 

Der troede man også, at man kunne løse de basale faglige problemer med elektronik og nye undervisnings- og eksamensformer.

 

Det eneste, man opnåede, var at dække over problemerne, godt hjulpet af den ny karakterskala, som gør det næsten umuligt at dumpe, og en taxameterordning, der gør det meget dyrt for en institution at dumpe elever/studerende.

 

Det er sørgeligt at måtte konstatere, at faglighedens hidtidige højborg, universiteterne, åbenbart heller ikke vil stå fast på et krav om et højt fagligt niveau.

 

Kan man overhovedet tale om et universitet, hvis de studerende ikke kan læse en kompleks tekst eller koncentrere sig i længere tid om en opgave? Er universiteterne ved at afskaffe sig selv og blive omdanne til skoler, oven i købet af egen drift? Er det universiteter i verdensklasse?

 

Hvad siger undervisningsministeren?

Men Uddannelsesministeren må da stå fast på at bevare universiteterne som universiteter og insistere på, at de fastholder det høje faglige niveau?

 

Det ser det ikke ud til det. Ministeren kan tilsyneladende helt tilslutte sig forslagene fra universiteterne. Det er et af hendes mål, siger hun, at få sat gang i et opgør, nemlig med måden man underviser på.

 

Det er det forkerte opgør at sætte gang i. Den faglige forarmelse i uddannelserne bliver ikke helbredt af undervisningsteknik. Det er ikke kapitulation men handling, der er brug for.

 

Uddannelsesministeren skulle hellere stille sig op sammen med Undervisningsministeren og tage et opgør med folkeskolen og gymnasiet og kræve, at nye studerende, før de kom på universitetet, skal kunne læse, skrive og regne samt kunne koncentrere sig. Det er ikke universitetets opgave som tredje uddannelsesniveau at lære de studerende det, de skulle have lært enten i folkeskolen eller i gymnasiet.

 

Forhandlinger om en ny gymnasiereform

Undervisningsministeren skal nu gang med at forhandle med forligspartierne om en ændring af gymnasiereformen af 2005, hvis formål blandt andet var at styrke studiekompetencen.

 

Det kan universiteterne bekræfte ikke er sket, tværtimod. Et af hovedmålene med en ændring af gymnasieordningen må derfor være, at kun  elever med mindst 7 i gennemsnit fra folkeskolen optages, og at det faglige niveau i gymnasiet hæves markant, således at de videregående uddannelser ikke får problemer med studerende, der ikke kan læse, skrive og regne og ikke kan koncentrere sig. Kun derved kan vi sikre universiteter med en universitær standard.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…