En læser vil gerne vide, hvorfor man taler om “en død murer”

Foto: Colourbox

Hvad er betydningen af udtrykket ”en død murer”, spørger en læser.

 

Svaret er, at jeg ikke kan angive betydningen, for der er ikke bare en betydning. Der findes forskellige idiomer, som har selve udtrykket ”død murer” til fælles, men har ret forskellige betydninger. Sammenlign hertil to eksempler til nogle af betydningerne:

 

  • Hvis kvinden lever sammen med en død murer, der har svært ved at få åbnet munden, kan kvinden selv starte med at fortælle manden, hvilke seksuelle drømme hun har.
  • Han kan lave en død murer fra tre-meter-vippen.

 

Fem betydninger

Man kan anføre hele fem betydninger til ”død murer” (kilde: Ordbogen over Faste Vendinger):

 

1. en tøjfigur, en cementsæk ophængt eller en flaske anbragt af håndværkerne som protest mod bygherrens manglende eller utilstrækkelige afholdelse af rejsegilde

 

2. udtryk for, at nogen er sløv og uden initiativ

 

3. udtryk for et ret ubrugeligt værktøj, som virker dårligt, sløvt eller langsomt

 

4. værktøj eller bræt, som kun bruges som midlertidig støtte under arbejdet, fx en lægte med et påsømmet bræt i enden, der kan holde loftsplader på plads, inden de fastgøres endeligt med søm eller skruer (også kaldet en ko)

 

5. udtryk for at springe i vandet fra en vippe eller lignende med armene ud fra kroppen, så man rammer vandoverfladen meget hårdt

 

Rejsegilde

Og hvad er så historien bag udtrykket? Her kan man med nogen sikkerhed sige noget om den døde murer som drillerier efter et utilstrækkeligt rejsegilde. At historien herom kan overføres til de andre idiomer med udtrykket ”en død murer”, kan man formode, men næppe bevise.

Læs også
TV2 lægger op til fuldstændig naive forestillinger om at gøre somaliske kvinder til en del af det danske samfund

 

Rejsegildebetydningen kan kædes sammen med to forskellige traditioner:

 

I mange kulturer har det været skik, at man ved starten af et byggeri graver et offer ned, i meget gammel tid kunne det være et menneskeoffer, ofte et barn. Tilsvarende har man ved afslutningen af byggeriet foretaget forskellige rituelle handlinger, fx hængt en krans op, når taget er sat på. Derudover har man siden 1400-tallet afholdt rejsegilde, hvor bygherren spenderer mad og drikke til arbejderne.

 

Den anden tradition kaldes ”in effigie”. Den kendes i retshistorien fra det antikke Rom. Hvis en gerningsmand var flygtet, kunne man hænge, brænde eller halshugge en dukke som en symbolsk udførelse af straffen, dødsstraffen.

 

Disse to traditioner bliver forenet i følgende håndværkerskik, som også kendes i andre lande, men her under andre betegnelser. I Norge kaldes det fx ”fillemann” og ikke ”død murer”:

 

Hævnrig gerning 

Skikken består i at hænge en død murer op eller lave en død murer: Det er en gammel skik, at håndværkere, der ikke har været tilfreds med bygherren, fx med mængden af mad og drikke til rejsegildet, viser deres utilfredshed ved at tilføje noget, som ikke direkte skader den nye bygning, men dog er en slags hævn.

 

Læs også
Ny debat om indvandring til Danmark: Er de dumme på TV2 – eller er de bare vildt politiserende?

Det kan være en indmuret flaske med åbningen i plan med muren. Den vil så tude, når vinden kommer fra en bestemt retning. Det kan også være et bræt eller en flaske, som hænges ned i skorstenen, og som vil slå mod skorstensvæggen, når det blæser. Mest almindeligt er det at hænge tomme cementsække eller en tøjfigur i menneskestørrelse op under spærene.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…