Forhandlingerne mellem regeringen og Venstre om vækstpakke og reform af beskæftigelsessystemet ser ud til at ende med forlig.
Der er dog stadig vigtige knaster, som ikke er klaret:
For det første er der uenighed om, hvor meget energiafgifterne skal lettes, og hvordan lettelserne skal finansieres. Venstre ønsker større lettelser, end regeringen har spillet ud med, og vil ikke finansiere dem med nye skatter.
For det andet er der uenighed om, hvem der skal have hovedrollen i det ny beskæftigelsessystem: A-kasserne eller de kommunale jobcentre? Specielt kræver Venstre, at det er jobcentrene og ikke A-kasserne, der skal stå for jobsamtalerne under det første halve års arbejdsløshed.
Men begge parter synes interesserede i forlig, og så plejer der at komme forlig.
Derefter står den på valgkamp
Derefter vil både regeringens og de borgerlige øjne være stift rettet mod det kommende valg.
Regeringen har i den forbindelse endnu et kort at spille, nemlig efterårets forslag til finanslov. Måske når man også at vedtage en ny finanslov sammen med venstrefløjen. Den vil i så fald indgå i regeringens valggrundlag.
Men hvornår kommer valget, og hvad kommer til at bestemme udfaldet?
Som det ser ud i dag, vil fire ting afgøre det kommende valg. Det vil både sige valgtidspunktet, og hvordan valgkampen former sig.
Løkke-effekten
Lars Løkkes krise har i høj grad påvirket det politiske billede, herunder meningsmålingerne. Da det så værst ud for Venstre-formanden, fik hans parti en sviende lussing med kun 14,5 procent af stemmerne i en enkelt måling.
Men både Løkke og resten af blå blok kan nu føle en vis lettelse over to ting:
Venstre har undgået en regulær nedsmeltning. De 14,5 procent forblev en enlig svale. I en række målinger er partiet igen kommet over de 20 procent. Langt fra prangende, men man er trods alt på banen igen.
Samtidig har rød blok selv i denne blå krise ikke formået at få flertallet. I nogle målinger har de blå et minimalt forspring, i andre er det blå forspring stadig ret klart.
Det har betydning for Thornings valgovervejelser. Hvis hun skulle udskrive et hurtigt valg, for eksempel til september, skulle det være for at udnytte Løkke-effekten.
Jo mere svækket den måtte blive, jo mindre vil Thorning få lyst til et hurtigt valg.
Økonomiens tilstand
Hvis Thorning beslutter sig for at vente med valget, vil hun satse på, at den gryende fremgang for dansk økonomi bliver et vigtigt aktiv for regeringen i valgkampen.
Men vælgerne tror normalt ikke meget på, at det er den siddende regerings fortræffeligheder, der skaber et økonomisk opsving. De er godt klar over, at den slags primært skyldes (internationale) forhold, som regeringen ikke er herre over.
Samtidig er en stor del af den økonomiske politik vedtaget sammen med Venstre og andre blå partier. Og blå blok vil argumentere for, at man kunne komme endnu længere med at sætte skub i økonomien. Endelig har de borgerlige traditionelt højere troværdighed, når det gælder styringen af økonomien.
Så økonomiens tilstand er næppe det stærke valgkort, som Thorning drømmer om.
Den sociale profil
Her er det mere uberegneligt, hvordan vælgerne vil reagere.
Socialdemokraterne vil køre meget hårdt på med, at Løkke ønsker offentlig nulvækst og skattelettelser, der skal betales med mindre velfærd og offentlige fyringer. De er allerede godt i gang.
Det sociale slagnummer for de to store blå partier, Venstre og Dansk Folkeparti, vil omvendt være skattelettelser i bunden.
Det får vise sig, hvad vælgerne foretrækker.
I øvrigt er det meget tænkeligt, at de blå vil slå på, at man kan forvente nye løftebrud fra Thorning i denne forbindelse.
For den økonomiske virkelighed har i den nuværende valgperiode fået hende til at acceptere meget stram offentlig økonomi med fyringer på velfærdsområdet. Og det vil sikkert ske igen, hvis hun vinder, vil man sige. Som bekendt er løftebrud et eget følsomt punkt for Thorning.
Jokeren
Folketingsvalg er blevet mere uforudsigelige, fordi det kan få stor betydning, hvilke aktuelle sager og emner, der popper op tæt på valget.
Dette er den joker, som pludselig kan ændre valgkampens forløb.
Værdipolitikken, specielt udlændingepolitikken, har i flere tilfælde fungeret som en sådan joker. Senest ved valget i 2007. Det samme kan blive tilfældet denne gang.
Når udlændingepolitikken er et oplagt emne til joker-rollen hænger det sammen med, at de politisk korrekte medier nedprioriterer den i det daglige. Men når valgkampen sætter ind, er det i højere grad politikerne, der bestemmer, hvad der sættes på dagsordenen.
Både Kristian Thulesen Dahl og Lars Løkke er parate til at sætte udlændingepolitikken højt på dagsordenen. Ligesom Anders Fogh og Pia Kjærsgaard gjorde det i 2007.
For Helle Thorning og Margrethe Vestager er dette emnet, som for alt i verden skal holdes ude af valgkampen. En tabersag.