”Tror du, at Helle Thorning er på vej til en EU-post?” Sådan lød dagens spørgsmål i går til Den Korte Avis’ læsere. Et massivt flertal svarede ja.
Det er der formentlig to grunde til:
For det første er det en udbredt opfattelse, at Thorning har ringe udsigt til at vinde næste valg.
For det andet mener mange, at Thorning orienterer sig mere mod EU end mod Danmark. Hun føler sig bedst tilpas i Bruxelles.
Øretæver i luften
Den store aktuelle strid om dansk børnecheck til EU-borgere bærer i høj grad ved til denne vurdering.
Thorning kommer til at stå som en statsminister, der ganske villigt har bøjet sig for EU’s krav om at indføre dansk børnecheck til EU-borgere fra den første dag, de arbejder i Danmark. Selv om børnene fortsat lever derhjemme i Polen eller Rumænien med langt lavere leveomkostninger.
Meget tyder på, at det udløser stærk utilfredshed blandt vælgerne.
Det kan godt være, at disse børnepenge foreløbig ikke udgør de store summer nationaløkonomisk set. Men vælgernes reaktion drejer sig først og fremmest om, hvad de anser for ret og rimeligt – og hvad de forventer af en dansk statsminister.
Kritik fra egne rækker
Her er der alvorlige øretæver i luften for regeringen. Vælgerne ser Thorning som ’Bruxelles-Helle’.
Nogle medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe er nu gået ud med en åben kritik af regeringens håndtering af sagen.
Bevares, det drejer sig om Bjarne Laustsen og Jan Johansen, der jævnligt er ude med riven. Men det er ubehageligt for Thorning, at der begynder at vise sig den slags sprækker. Og flere medlemmer af den socialdemokratiske folketingsgruppe deler formentlig kritikken, de vil bare ikke træde frem.
Også fra fagbevægelsen lyder der kritik. Formanden for3F, Per Christensen, siger: ”Vi må tage kampen op i EU, så vi får nogle mere retfærdige regler.3Fvil heller ikke acceptere dén form for social dumping.” (Jyllands-Posten)
Regeringens passivitet
To ting gør sagen særlig slem for regeringen:
Den ene er, at regeringen helt passivt har accepteret EU-Kommissionens krav fra sidste sommer om, at Danmark skulle rette ind og fjerne sine egne regler.
Den danske regering skrev simpelt hen til EU-Kommissionen: ”Det kan oplyses, at den danske regering er enig i Kommissionens juridiske vurdering.” (BT) Ingen indvendinger. Intet forsøg på at komme i forhandling. Intet forslag til en løsning, som kom Danmark i møde.
Fra de borgerlige og sikkert også fra mange socialdemokrater lyder kritikken: De skulle da i det mindste have forsøgt at finde en vej.
Til fordel for os selv
Den anden ting, som belaster regeringen, er de argumenter, den har brugt for sit nye lovforslag, der følger EU.
Den radikale skatteminister Morten Østergaard fremstillede det nye lovforslag som noget, han gik helhjertet ind for. Børnecheck til EU-borgere fra første dag var kun ret og rimeligt, og arbejdskraftens frie bevægelighed kunne slet ikke fungere, hvis man ikke havde den slags regler.
Thorning forsøgte i første omgang at lægge en dæmper på den radikale begejstring. Hun nøjedes med at slå fast, at Danmark var nødt til at følge EU-reglerne – også selv om de måtte gennemføres imod et flertal i Folketinget.
Men onsdag aften lød den socialdemokratiske EU-ordfører Morten Bødskov i TV-Avisen meget som Morten Østergaard: Hvis man går ind for den frie bevægelighed, må man også gå ind for disse regler. De er til fordel for danskerne selv.
Østergaard og Bødskov forsøgte med deres bemærkninger at lægge pres på Venstre ved at fremstille partiets linje som fjendtlig over for den frie bevægelighed og dermed ueuropæisk. Men det er nu regeringen, der virker presset.
Bødskov turde ikke tale om østeuropæere
Indirekte fremgik det da også af Morten Bødskovs optræden i TV-Avisen, at han ikke var glad for situationen:
Han blev ved med at tale om børnecheck til tilrejsende franskmænd og tyskere. Men alle ved, at debatten helt overvejende drejer sig om østeuropæere.
Det er dem, som efter reglerne kan modtage en børnecheck, som ligger langt over de leveomkostninger og ydelser, der gælder for deres børn i hjemlandet.
Og det er i forhold til nogle af dem, at der kan være en risiko for velfærdsturisme. Altså at man udnytter det danske velfærdssystem.
Men den diskussion turde Bødskov tilsyneladende ikke gå ind i. Derfor talte han om franskmænd og tyskere.
EU-Domstolens ideologiske projekt
Kendsgerningen er, at hverken Østergaard, Bødskov eller andre i regeringslejren af egen drift ville have fundet på at foreslå disse EU-regler for børnepenge. Det er også stærkt misvisende at hævde, at den fri bevægelighed ikke kan fungere, hvis man ikke har disse regler.
De er et gennemtvunget af EU-Domstolen, der forfølger det store ideologiske projekt at fjerne mest muligt af den nationale selvbestemmelse for at skabe en fælles europæisk stat med stadig mere omfattende fælles regler.
Domstolen er ikke valgt af folket. Men den har tiltaget sig en kolossal politisk rolle. Og politikerne stiller sig så til rådighed med at forsvare det, som reelt er drevet frem af Domstolen.
I Danmark gøres dette arbejde i øjeblikket af blandt andet Morten Østergaard, Morten Bødskov – og Helle Thorning.