Thorning og Løkke har et stort fælles problem

Der er pudsigt nok endnu ikke lavet nogen meningsmåling om børnechecken for EU-borgere. Men der er kommet en måling, der kan give et fingerpeg om vælgernes holdning til sagen.

 

Denne måling drejer sig om salg af Nets til udenlandske investorer. Nets, der står for NemID, Dankort og Betalingsservice.

 

Salget af Nets og børnechecken er ganske vist vidt forskellige sager. Men de har ét vigtigt træk til fælles: Begge drejer sig i vælgernes øjne om national selvbestemmelse.

 

For kort tid siden var der kraftigt røre om endnu en sag af samme kaliber: salget af DONG-aktier til Goldman Sachs.

 

Til sammen har disse tre sager ændret den politiske dagsorden. Det giver Helle Thorning og Lars Løkke et stort fælles problem.

 

Meningsmåling om Nets

Folk er blevet spurgt: ”Er du for eller imod et salg af Nets til udenlandske investorer”. Svaret er særdeles markant:

 

Hos samtlige partiers vælgere er der langt flest, som svarer ”imod”. Hos Socialdemokraternes vælgere er det over 70 procent, hos Venstres er det lige knap 70 procent. (Greens/Børsen)

 

Vælgernes modstand mod et salg af Nets til udenlandske investorer er så stærk, at et flertal er med på en statsovertagelse af Nets for at undgå det. Selv hos VKO-vælgerne er der flertal for statsovertagelse.

 

Denne måling minder meget om de tal, man så for vælgernes holdning til salget af DONG-aktier til Goldman Sachs. Også her var der selv i de borgerlige rækker massivt flertal imod.

 

Det samme billede vil man formentlig få, hvis man spørger vælgerne om deres holdning til børnecheck til EU-borgere fra dag ét. Stort flertal imod.

Læs også
EU-Domstolen foretager grov diskrimination mod Israel – kræver speciel mærkning af israelske varer fra besatte områder

 

En rød tråd

Man skal naturligvis holde fast i, at man ikke kan sammenligne de tre sager i deres konkrete indhold. Men der går en rød tråd gennem vælgernes reaktioner på dem.

 

Den tråd har vi set før. For eksempel i hele debatten om indvandring og i holdningen til euroen.

 

I alle disse sager er de danske vælgere præget af en karakteristisk dobbelthed:

 

De lægger vægt på, at Danmark åbner sig mod verden og deltager i internationalt samarbejde. For eksempel hører danskerne til blandt de mest positive over for selve EU-samarbejdet og over for den økonomiske globalisering.

 

Men samtidig vogter danske vælgere nøje over sammenhængskraften i det danske samfund: Fællesskabet omkring grundlæggende værdier, den folkelige indflydelse på magthaverne og tilliden i samfundet, hvor Danmark nærmest har verdensrekord.

 

Læs også
Erdogan vil ødelægge kurderne – EU og FN er magtesløse

Vælgernes bekymring

Vælgerne reagerer, når de oplever en risiko for, at disse kvaliteter ved det danske samfund bliver svækket eller undergravet.

 

Man har blandt andet set det i forhold til indvandring fra de ikke-vestlige lande. Men også for eksempel i enkeltsagen om DONG var der en bekymring for, at Goldman Sachs ville præge dansk energipolitik ud fra benhårde kapitalinteresser.

 

I nogle sager kan disse reaktioner være berettigede, i andre kan de være uberettigede. Men selve reaktionsmønstret er en realitet, som politikerne er nødt til at forholde sig til.

 

EU-Domstolen og danskerne

I sagen om børnechecken og senere dagpengene kan langt de fleste vælgere ikke se det rimelige i, at EU-borgere kan få fulde danske velfærdsydelser fra første dag.

 

De har fornemmelsen af, at der bag EU-reglerne ligger en helt anden holdning til samfundets sammenhængskraft og den nationale selvbestemmelse end den, de selv har. Og det har de fuldkommen ret i.

 

Læs også
Løkke holdt mærkeligt pressemøde om SV-samarbejde – nu har han udløst voldsomt opgør blandt sine egne

EU-reglerne er i høj grad skabt af EU-Domstolen, som forfølger tanken om, at nationale forskelle skal afvikles mest muligt. Alt drejer sig for Domstolen om ensartede individuelle rettigheder på tværs af grænser. Intet drejer sig om sammenhængskraften i det enkelte land.

 

Thorning og Løkke

Helle Thorning er blevet hårdt ramt af denne konflikt. Men også Lars Løkke har sit hyr.

 

Dele af hans folketingsgruppe mente, at partiet havde bevæget sig for langt ud i modstanden mod EU-reglerne for børnecheck. Det samme gør kræfter i erhvervslivet. Samtidig ser Løkke helst sagen på plads, inden han formentlig skal være statsminister.

 

Derfor prøver han nu at finde en løsning sammen med Thorning.

 

Værdipolitik og økonomisk politik

For Thorning er børnechecken en ekstra møgsag. De blå økonomiske reformer har sendt Socialdemokraterne i permanent krise hos vælgerne. Og børnechecken har fået nye vælgergrupper til at flygte.

 

Læs også
Tjek udløbsdatoen på dit EU-sygesikringskort inden sommerferien

For Løkke kommer sagen på tværs af den økonomiske dagsorden, som han har satset alt på og haft succes med. På økonomien har Venstre haft godt fat i midtervælgerne. Men når det gælder børnechecken, er partiet klemt mellem EU-positive holdninger og folkelig modstand.

 

Børnechecken drejer sig i høj grad om national selvbestemmelse og sammenhængskraft. Det er værdipolitik ligesom indvandringen. Og her har Venstre en mindre entydig profil end på den økonomiske politik.

 

Omvendt har værdipolitikkens fremrykning på den politiske dagsorden givet Kristian Thulesen Dahls Dansk Folkeparti kraftig medvind på både Socialdemokraternes og Venstres bekostning.

 

Den ny dagsorden er et stort fælles problem for Thorning og Løkke. De vil kæmpe indbyrdes om alt muligt, men være enige om én ting: at få økonomien i centrum igen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…