Et stort Folketingsflertal bestående af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance satte endelig hænderne på rattet og fik justeret lidt på de verdensfjerne miljøinitiativer, der havde bredt sig fra skrivebordene i hovedstaden. Det drejer sig om Væksplanen.
Randzonerne halveres
Efter to års dilettantiske forsøg på at skabe forståelige regler for anlæggelse af randzoner og troværdige regler for kompensation, giver regeringen nu op, så landbruget slipper for halvdelen af dette omstridte indgreb.
Et bredt politisk flertal har besluttet at reducere randzonearealet fra 50.000 hektar til 25.000 hektar og gøre det mere målrettet mod placeringer, hvor det vurderes at gavne miljøet eller naturen. Hermed ligger en skjult erkendelse af, at der var planlagt en masse randzoner, der ikke havde nogen gavnlig effekt.
I forlængelse heraf konstaterer miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at der ikke slægges på miljøambitionerne ved at reducere randzonearealet til halvdelen – endnu en erkendelse af, at randzonerne ikke er et sagligt værktøj, men har været et politisk værktøj, som embedsværket har præsenteret for politikerne iklædt faglige gevandter.
Den tidligere fødevareminister, Mette Gjerskov (S), var i samråd om sine ”elskede randzoner” ikke mindre end ti gange – den ene mere kaotisk end den anden.
Rigsrevisionen har belyst, hvor ringe kvalitet forberedelserne havde: Da kortgrundlaget for randzonerne blev offentliggjort, modtog Fødevareministeriet 23.000 fejlmeldinger til kortmaterialet fra cirka 5.000 landmænd. Heraf blev ca. 20.000 anmodninger – altså op mod 90 procent taget til efterretning.
Så ringe kvalitet af lovgivningsarbejdet er heldigvis sjældent, men på miljøområdet ganske udbredt.
Danmark ud af sumpen
Endnu vigtigere er det, at politikerne langt om længe reagerer på de mange faresignaler om, at vandplanerne ville forsumpe store dele af Danmarks landbrugsareal.
I årevis har der lydt advarsler fra vandløbseksperter om, at den planlagte miljøindsats i vandløbene kunne ødelægge 500.000 – 800.000 hektar eller en fjerdedel af Danmarks landbrugsareal.
Sagen er, at ca. 60 pct. af landbrugsarealet – hvilket vil sige 1,5 mio. hektar – er drænet. Hvis det planlagte højere vandniveau i vandløbene føres ud i livet ved at undlade grødeskæring, så vandet løber langsommere og vandspejlet stiger, vil drænrørene oversvømmes og tilstoppes. Det fører til forsumpning af meget store arealer, fordi vandet ikke længere ledes væk fra markerne. Når der ikke er luft i jordens vandfyldte porer, kan planterne ikke sende rødderne ned efter næringsstofferne. Dette går både ud over høstudbytte og miljøtilstand.
Naturstyrelsen har aldrig lavet konsekvensvurderinger af vandplanerne, som de ellers har været forpligtet til i en årrække. Folketingsflertallet har derfor indset, at konsekvenserne af den planlagte indsats for vandløbene er uoverskuelige både landskabsmæssigt, produktionsmæssigt og økonomisk.
Nødvendig korrektion
Det vil nok vise sig, at være Vækstplanens største og mest betydningsfulde erkendelse, at vandløbene har en livsvigtig funktion for hele samfundet som vandafledningsinstrument i et fladt land med store lavbundsarealer.
Naturstyrelsens ambitioner om et kæmpe ”vandland” ville ikke have gavnet miljøet, men derimod været til enorm skade for landets økonomi.
Derfor er Folketingets korrektion af uvurderlig betydning.
Så må Naturstyrelsen dæmpe deres våde drømme og lade sig udfordre af, at vandplanerne fortsat ”sejler”.
Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro.
